Plantebeskyttelsesmidler er nødvendige når 9. mia. munde skal mættes

Plantebeskyttelsesmidler er nødvendige når 9. mia. munde skal mættes
Af Helle Græsted Bennedsen, direktør Dansk Planteværn

Verdens befolkning forventes at vokse fra de nuværende godt 7 mia. mennesker i 2016 til mere 9 mia. i 2050, og samtidig med at der bliver behov for flere fødevarer, er efterspørgslen efter kvalitet også stigende. Det stiller store krav til landbruget, hvis de mange munde skal mættes i fremtiden, og landmændene – også de danske – har brug for at kunne gøre brug af den nyeste teknologi, hvis målet skal nås, og her er planteværn, eller sprøjtemidler, en vigtig del af løsningen.

Ifølge FAO, Food and Agriculture Organization of the United Nations, går imellem 25 og 50 pct. af den potentielle landbrugsproduktion i verden tabt på grund af angreb af skadedyr, plantesygdomme og ukrudt. I rapporten ’Crop losses to pests’ fremgår det endda, at det potentielle afgrødetab i det nordvestlige Europa, som Danmark hører under, ville være 71 pct. højere end tilfældet er, hvis ikke der blev benyttet såvel kemisk som mekanisk planteværn i markdriften. 

Fremskrivninger fra FAO viser, at der vil ske en reduktion af landbrugsarealet, der er til rådighed pr. indbygger på kloden, med ca. 30 pct. frem mod 2050 som følge af blandt andet urbanisering og klimaforhold, der umuliggør landbrugsdrift i nogle regionale områder. Og det sker samtidig med, at der skal produceres 60-70 pct. flere fødevarer af høj kvalitet. Prognoserne viser, at der i år 2050 årligt skal produceres landbrugsprodukter til hver person i verden på, hvad der svarer til ca. to danske parcelhusgrunde, hvilket inkluderer alt fra havregryn til kød, bomuld og kaffe. 

Europa er nettoimportør af fødevarer og foder set i forhold til det dyrkede areal. Det betyder, at vi samlet set lægger beslag på et større areal uden for Europa til at producere fødevarer og foder på, end der bliver brugt i Europa. Allerede i dag skal den europæiske fødevareproduktion derfor øges. Hvis udbyttet i landbruget herhjemme bliver reduceret med 30 pct. - det kan skyldes manglende tilgang til gødning, overgang til økologisk produktion eller at produktionen flyttes til et andet land med et lavere udbytteniveau – så vil udbyttenedgangen betyde, at der skal bruges et markant større landbrugsareal for blot at opretholde den eksisterende fødevareproduktion.

Danske fødevareproducenter har i årtier været i stand til at øge produktionen betydeligt, og det er sket uden at belaste klimaet eller naturen yderligere. Når produktionen skal øges kræver det, at de mest effektive plantebeskyttelsesværktøjer er til rådighed, og her er vi nødt til at kigge nøje på de danske regler for godkendelse af sprøjtemidler. En regelændring forudsætter ikke, at der spilles hasard med sundhed eller miljø, men blot at kravene harmoniseres i forhold til det øvrige EU. 

I Dansk Planteværn mener vi, at en skarp godkendelsesordning bør fastholdes i Danmark, men for at sikre det rette fokus på minimering af risici i forhold til brugen af pescicider bør godkendelsen af nye midler udelukkende baseres på grundige og videnskabelige risikovurderinger i stedet for at gøre brug af teoretiske ”udvidede worst case” scenarier, som tilfældet ofte er i dag. 

Fra 1950 og frem til i dag har landbruget formået at effektivisere produktionen i en grad, så man nu bruger langt under det halve areal til at producere den samme mængde fødevarer. Den udvikling har fundet sted med baggrund i forædling af kulturplanter, ved brug af kunstgødning og med moderne dyrkningsmetoder - heriblandt udvikling og brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler.

Skal den positive udvikling fortsætte, og det skal den, hvis der skal være mad til alle i fremtiden, er det nødvendigt, at landmændene også i de kommende år får mulighed for at benytte de bedste planteværnsmidler, så maden ikke ødelægges af skadedyr, ukrudt og svampe, før den når frem til spisebordet.

Artiklen er bragt som et udvidet debatinlæg i Jyllands-Posten den 20. september 2016

Share: