CBS-analysen "Dansk landbrugs rammevilkår og konkurrenceevne" konkluderer, at blandt andet de danske pesticidafgifter er med til at stille de danske landmænd dårligere end konkurrenterne i udlandet. Hos foreningen Dansk Planteværn nikker direktør Helle Græsted Bennedsen genkendende til analysens overordnede konklusioner.
"Det er helt sikkert, at afgifterne på pesticider - ligesom de andre afgifter der bliver nævnt i rapporten - er med til at virke konkurrenceforvridende i forhold til de andre lande, man har kigget på. Og det vil sige, at danske landmænd er dårligere stillet end landmændene i andre lande - specielt hvad angår pesticidafgifterne, fordi der er så få andre lande, der overhovedet har afgifterne, siger Helle Græsted Bennedsen.
Hos Dansk Planteværn mener man, at konkurrenceforvridningen er blevet mere udtalt siden 2013, hvor man ændrede den måde afgifterne på planteværn er skruet sammen på.
"Afgiftsændringerne i 2013 får den betydning, at der er nogle midler, der bliver rigtig dyre, og også nogle af de midler som landmændene rent faktisk skal bruge. For det man skal huske på, er, at det er vigtigt at have et bredt udvalg af, ikke antallet af produkter, men antallet af aktivstoffer, altså virkningsmekanismer, " siger Helle Græsted Bennedsen og fortsætter:
"Det kan godt være, at nogle af de midler, som er nødvige at bruge, for eksempel for at forebygge resistens, de har en rigtig høj afgift. Det vil sige, at det vil være nødvendigt for landmændene at bruge nogle af de midler med meget høje afgifter, og det er klart, at det vil gøre det dyrene for landmændene at pleje afgrøderne herhjemme, end det er i andre lande. "
Helle Græsted Bennedsen advarer om, at den danske model kan betyde, at vi i Danmark i fremtiden kommer til at opleve mere sejlivet ukrudt, hvis ukrudtet udvikler resistens for pesticider.
"I sidste ende kan det betyde, at der er ukrudt, man ikke kan bekæmpe, men det kan også betyde, at man er nødt til at sprøjte mere med de samme midler hele tiden, fordi udbuddet er mindre. Og ydermere, så kan der ske det, at udvalget af midler, som de danske landmænd må benytte i markerne, begrænses fordi firmaerne ser på, hvordan afgiftssituationen vil se ud for de midler, man er i gang med at få godkendt. Samlet set forværrer det simpelthen situationen, for så har landmændene færre bekæmpelsesmuligheder. "
Ifølge Dansk Planteværn er der behov for at se på en ændring af afgiften senest i 2017.
"Den måde man har skruet afgiften sammen på fra 2013, mener vi virkelig er meget uheldig. I forbindelse med den evaluering, der skal ske af afgiften allersenest næste år, mener vi i Dansk Planteværn, at man må se på, hvordan man kan undgå de virkninger, som vi har nu, for vi er altså bange for at vi ryger ind i resistensproblemer og vi er også bange for at landmændenes værktøjskasse til bekæmpelse bliver indsnævret. "
Kontakt Helle Græsted Bennedsen, direktør i Dansk Planteværn, på telefon: 40 76 42 66
Fakta:
Målet for sprøjtemiddelstrategi 2013 - 2015 er en reduktion i belastningen med plantebeskyttelsesmidler på 40 % sammenlignet med belastningen i 2011.
Det vigtigste element til at nå reduktionsmålet på 40 % i sprøjtemiddelstrategien er omlægningen i 2013 af afgiftssystemet for plantebeskyttelsesmidler. Afgiftssystemet er imidlertid udelukkende baseret på fare og ikke risiko, idet afgifterne er fastsat på baggrund af produkternes iboende egenskaber og ikke tager højde for den reelle risiko ved at anvende produkterne. Dermed udtrykker afgifterne kun den potentielle maksimale belastning på miljø og sundhed, og det er derfor vanskeligt at vurdere den mulige reduktion af den reelle effekt på miljø og sundhed.
Med afgiftssystemet er plantebeskyttelsesmidler underlagt en dobbeltregulering: først gennem en godkendelse af produkterne og derefter via afgiftssystemet, hvilket medfører ekstra omkostninger for danske landmænd.
Endvidere er der konstateret stigende problemer med herbicidresistens gennem de seneste 5-10 år, særligt over for græsukrudt, men også fungicidresistens er nu et problem. Det betyder, at det er vigtigt for landmændene, at der er et tilstrækkeligt udbud af produkter (forskellige virkningsmekanismer) til bekæmpelse af skadevoldere, og at de ikke begrænses i deres valg på grund af høje afgifter på visse produkter.
Innovation er et vigtigt element i plantebeskyttelse, og firmaerne arbejder konstant på udvikling af nye bekæmpelsesløsninger. Imidlertid har det danske afgiftssystem en begrænsende effekt med hensyn til dansk landbrugs muligheder for at konkurrere med andre lande. Eksempelvis kan visse nye produkter med nye virkningsmekanismer, som kan være vigtige i forhold til resistensforebyggelse, ikke klare sig i konkurrencen med eksisterende produkter på markedet på grund af de høje afgifter og bliver derfor ikke markedsført i Danmark. Sådanne produkter vil i mange tilfælde være tilgængelige for landmænd i vore nabolande.
Det er vigtigt at bemærke, at niveauet for anvendelse af plantebeskyttelsesmidler allerede er lavt i Danmark i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. For eksempel beregnede Århus Universitet i 2011, at behandlingshyppigheden i Danmark i årene 2006/2007 lå på 2,6 i hvede mens den var 6,7 i England og 5,8 i Tyskland.
CBS konkluderer i analysen "Dansk landbrugs rammevilkår og konkurrenceevne", at pesticidafgifterne koster danske landmænd imellem 164 og 409 kroner pr. hektar alt efter hvilke pesticider, der bliver anvendt på markerne,
Klik her for at hente rapporten: "Dansk landbrugs rammevilkår og konkurenceevne"
Dansk Planteværn repræsenterer som interesseorganisation planteværnsindustrien i Danmark.