10.000 marksprøjter godkendt efter nye synskrav

10.000 marksprøjter godkendt efter nye synskrav
De obligatoriske sprøjtesyn sikrer en mere præcis udbringning af pesticider på de danske marker, lyder konklusionen fra Miljøstyrelsen efter henved 10.000 marksprøjter har fået myndighedernes godkendelse af, at planteværnsudstyret overholder de skrappe danske krav.

Den 26. november 2017 er det et år siden, at alle danske marksprøjter leveret før den 31. december 2013 skulle have været igennem et syn for at være godkendt til at arbejde på markerne. Kontrollen er blevet udført af cirka 350 specialuddannede synsmænd 97 steder i landet. Én af dem er Kristian Kjær Hansen fra Bøgelys Maskinservice, der i marts havde planteavleren Ole Christiansens John Deere-sprøjte til eksamen.

 -Jamen, Ole, vi skal i gang med synet af din sprøjte nu, og det første vi starter med, det er rent faktisk at logge ind på Miljøstyrelsens hjemmeside…. Det er svært med de handsker her, siger synsmand Kristian Kjær Hansen med et grin, imens han krænger de langskaftede beskyttelseshandsker af for at taste sig igennem første etape af den lange liste, der skal sikre, at ikke ét punkt bliver udeladt.

Ved siden af computeren og den bugserede sprøjte står Ole Christiansen godt pakket ind hue og handsker denne råkolde formiddag mere end tre måneder efter tidsfristen. Egentlig skulle alle sprøjter have været synet før den 26. november 2016, men sene tilmeldinger til syn skabte lange køer ved synsstederne op til deadline, og frostfyldte vinterdage gjorde det igennem vinteren umuligt at teste dyserne, og det skabte forsinkelser. Men trods datooverskridelsen har det ikke været ulovligt at have en usynet sprøjte stående.

Syn er garanti for korrekt dosering
Sprøjtesynet er en del af den danske sprøjtemiddelstrategi, der skal sikre at miljø- og sundheds-belastningen med sprøjtemidler mindskes i Danmark. Men for landmanden kan den minutiøse gennemgang af sprøjteudstyret og dets mange funktioner også bane vejen for en bedre sikring af afgrøderne. Og netop sikringen af afgrøderne er grunden til, at Ole Christiansen har set frem til at få fintunet udstyret. 

-Nu ved jeg, med det her syn her, at min sprøjte doserer lige der, hvor den skal. Den har det helt korrekte flow, det helt korrekte tryk, og det betyder, at min spinat, min hvede, min byg den får så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt, fortæller Ole Christiansen, der i løbet af synet må indse, at der er nogle få mangler, der skal udbedres, før end sprøjten kan få den endelige godkendelse.

Hos Miljøstyrelsen er specialkonsulent Anita Fjelsted enig med landmanden i, at den grundige gennemgang af de mange marksprøjter vil få en positiv indflydelse på pesticidbrugen i Danmark.  

-Der er ingen tvivl om, at vi har fået en mere velfungerende sprøjtepark, og at vi sikrer en mere præcis udbringning af pesticider på markerne på baggrund af de 10.000 syn, der nu er gennemført, fortæller Anita Fjelsted, der pointerer, at ansvaret for at det godkendte udstyr benyttes korrekt ligger hos sprøjteføreren.  

Flest fejl på sprøjtebommen
De fleste fejl på de danske marksprøjter opstår ifølge en ny opgørelse fra Miljøstyrelsen i forbindelse med sprøjtebommen, hvor der hidtil i 2017 er fundet fejl på 29 procent af de synede sprøjter, imens der findes fejl ved væsketank og påfyldningsenheder i 18 procent af tilfældene. Rør og slanger udgør 11 procent af fejlene, og ved trykprøvningen af Oles sprøjte får Kristan Kjær Hansen bevis for, at hans mistanke til en slidt slange holder stik, da vandet pibler ud fra en samling, da der skrues helt op for pumpetrykket.

-Her, der ser vi jo, at nu hvor vi er oppe at køre med maksimalt arbejdstryk på bommen, så ser vi jo at netop ved det her brud, som vi tidligere har konstateret ved gennemgangen, at der har vi også vand ud. Det er jo rigtig vigtigt, at vi har fundet det, fortæller synsmanden, som ikke oplever, at landmændene tager det ilde op, når han påpeger fejl i forbindelse med synet, der denne dag varer mere end tre timer.

-Når vi kører fra et syn af, så har jeg ikke oplevet en landmand, der har været utilfreds, for alle får noget ud af det. Det kan både være noget lærdom omkring sprøjten, og også at vi får vendt alle mulige andre situationer, men som oftest lærer man noget omkring sprøjten, lyder det fra Kristian Kjær Hansen.

Et vigtigt signal at udstyret virker
Hos Dansk Planteværn mener direktør Helle Græsted Bennedsen, at sprøjtesynet kan medvirke til at forvisse danskerne om, at man intet har at frygte, når man møder en marksprøjte i landskabet.

- Dansk Planteværn finder det meget vigtigt, at plantebeskyttelsesmidler anvendes optimalt og med så lidt påvirkning af miljøet som muligt. En af forudsætningerne er, at sprøjteudstyret er i god stand, så midlerne rammer der, hvor de skal og i den rigtige mængde. Det er sprøjtesynene med til at sikre, og samtidig er det et vigtigt signal til omverdenen om, at landmændene har styr på tingene, siger Helle Græsted Bennedsen.

Hos Bøgely Maskinservice har man i forbindelse med de mange syn fundet relativt mange fejl ved marksprøjterne, men det er fejl, der er nemme at reparere, og derfor oplever Kristian Kjær Hansen også, at de fleste landmænd mener, det er godt at få en grundig gennemgang af udstyret.

-De føler sig mere trygge ved at køre ud med en sprøjte, som rent faktisk virker, fordi det har været noget, der ikke har været enorm fokus på. Men i takt med at medierne får større fokus på det, og at kemien også bliver dyrere, så er det jo selvfølgelig vigtigt at koncentrere sig om korrekt udbringning, siger Kristian Kjær Hansen, der midt i oktober stadig har en god håndfuld landmænd på venteliste til et syn af sprøjten.

Ved afslutningen af september var der godkendt 9.875 marksprøjter i Danmark, imens flere stod på venteliste, så hos Miljøstyrelsen forventer man, at der i november vil være gennemført 10.000 syn.

Kun få sprøjter godkendes ikke
Ifølge Miljøstyrelsen afvises der ikke mange sprøjter ved syn, da synsvirksomhederne normalt foretager et skøn over antallet af reparationer, der er nødvendige for at en sprøjte kan synes. Herefter er det landmanden, der træffer en beslutning om, hvorvidt han vil få den repareret og synet, eller om han vælger at købe en ny sprøjte eller måske overgår til at bruge en maskinstation til at udbringe planteværnsmidlerne.

-Vi kender ikke antallet af sprøjter i landet, så vi ved ikke, om de synede sprøjter repræsenterer 100 procent af sprøjteparken, eller om de kun omfatter for eksempel 90 procent, siger Anita Fjelsted.

I 2017 er Landbrugsstyrelsen begyndt at se de første få eksempler på jordbrugere, der har benyttet usynede sprøjter efter tidsfristen, og denne gruppe vil formentlig alle blive beordret direkte ind i køen hos et af landets synssteder, forlyder det fra Miljøstyrelsen.

Efter dyserne på Oles sprøjte på den kolde midtsjællandske mark er lukket af, er det fortsat med at støvregne fra den kolde himmel, så de sidste anmærkninger på Kristian Kjær Hansens ’Miljøstyrelsen’-mærkede computer foregår ved arbejdsbordet i maskinhuset. Konklusionen på dagens syn er, at der er nogle småting, der skal bringes i orden, før Ole kan køre en ny dyrkningssæson i møde med bommene ude. Men med kulde i kalenderen ser Ole Christiansen her først i marts ikke det som et stort problem.

-Jeg har fået testet min marksprøjte her i dag, og den er blevet kontrolleret i alle ender og kanter. Der var et par småting, der gjorde, at den desværre ikke kunne få den endelige godkendelse, og dem afventer vi lige at få repareret, og når det er gjort, jamen så får den den endelige godkendelse, og dermed har vi et stykke værktøj, som er klar til den store plantebeskyttelse de næste fem år frem.

 


Fakta:

Der var ved afslutningen af september 2017 synet 9.875 marksprøjter i Danmark

2014: 1590 syn gennemført

2015: 2591 syn gennemført

2016 3488 syn gennemført

2017 2206 syn gennemført (Ved afslutningen af september 2017)

Kravet om syn af marksprøjter er indført for sprøjter leveret før den 31. december 2013. Sprøjter købt efter denne dato skal være synet mindst én gang inden for fem år efter leveringsdatoen.
Sprøjter skal synes mindst hvert femte år frem til 2020, hvorefter syn skal ske mindst hvert tredje år.

(Kilde: Miljøstyrelsen)

Fakta:
Hyppigste fejl fundet ved syn af marksprøjter foretaget i 2017

Sprøjtebom                                            29 procent
Væsketank og kemipåfyld                        18 procent
Dyser                                                     12 procent
Rør og slanger                                        11 procent
Betjening, målesystem og regulering        9 procent
Filtre                                                      8 procent
Kraftoverføring                                        6 procent
Væskepumpe                                          5 procent
Omrøring                                                1 procent
Luftblæser                                               0 procent

(Kilde: Miljøstyrelsen)

#GodKemi
Vil du også have et klistermærke med påskriften #GodKemi på marksprøjten, så tag kontakt til Dansk Planteværn på mail info@plantevaern.dk. Med klistermærket vil Dansk Planteværn opfordre landmænd og andre til at tage del i debatten omkring brugen af planteværn i Danmark på de sociale medier.

 

Artiklen har også været bragt i november-udgaven af Agrologisk.


Af Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn

 

 

Share: