Da Fødevare- og Landbrugspakken fra december 2015 blev præsenteret, var et af punkterne i planen for at få dansk landbrug på fode igen, at der skulle udføres et nabotjek for at se nærmere på, om regler og rammevilkår for den økologiske produktion af frugt og grønt kunne ændres. Målet var, at de danske frugt- og grøntproducenter skulle have forbedret konkurrenceevnen, så flere af de økologiske produkter på supermarkedets hylder fremover stammer fra danske producenter.
Der er ordrer at hente for de danske producenter, og udviklingen går den forkerte vej, for ifølge Danmarks Statistik steg den økologiske eksport af frugt og grøntsager godt nok med 34 pct. fra 210 mio. kr. til 282 mio. kr. fra 2014 til 2015, men samtidig steg importen også med ca. 34 procent fra 588 mio. kr. til 792 mio. kr. – altså yderligere 204 mio. kroner til bundlinjen hos konkurrenter rundt i verden.
Ifølge Landbrugs- og Fiskeristyrelsens rapport har de danske indsatser for fremme af godkendelsen af pesticider til økologisk frugt- og bærproduktion sammen med indfasningen af plantebeskyttelsesforordningen betydet, at tilgængeligheden af pesticider til brug i økologisk frugt- og bærproduktion i Danmark ’er på linje med vores nabolande.’
I rapporten Nabotjek af økologisk frugt- og bærproduktion fra april 2017 har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen sendt spørgeskemaer til brug for en sammenligning til ni lande, nemlig Sverige, Polen, Estland, Letland, Litauen, Finland, Tyskland, Holland og Italien, men Letland, Litauen og Tyskland valgte ikke at besvare forespørgslen fra Danmark.
Afgifter stiller danske producenter dårligere
Helt overordnet fandt rapporten frem til, at der er mange ligheder i svarene fra landene i sammenligningen, og at det er svært at sige noget om, om nogle lande er plaget mere af skadevoldere end andre.
Én forskel står dog klart frem, og det er at de danske økologiske frugt- og bæravlere er markant dårligere stillet, når det gælder prisen på planteværnsmidler. I Landbrugs- og Fiskeristyrelsens opgørelse fremgår det i et eksempel, at de danske producenter af økologisk frugt og grønt betaler en afgift på sprøjtesvovl på 95 kroner pr. kilo imens Sverige, der er det eneste af landene i sammenligningen, der også har en afgift på planteværnsmidler, slipper med 22 kroner for det samme svovl-middel.
Her vurderer rapporten, at de svovlmidler, som landene har angivet bliver brugt, også er tilladt i Danmark, men at ’Dog er de danske producenter, i fht. til anvendelse af sprøjtesvovl, alt andet lige konkurrencemæssigt dårligere stillet end de andre lande pga. afgiftsniveauet’.
Når det gælder brugen af kobber, så benyttes kobbermidler ifølge nabotjekket ikke i Danmark, Sverige, Holland og Finland, imens Polske producenter har to og italienerne 160 kobberprodukter at vælge imellem. Selvom Tyskland ikke har svaret på undersøgelsen, så har rapporten fundet frem til, at der er kobberholdige produkter de tyske økologer må anvende i produktionen, men det konkluderes ikke, hvorvidt brugen af kobbermidler medfører konkurrenceforvridning imellem Danmark og de øvrige lande.
Partierne bag Pesticidstrategi 2017-2021 skal i starten af det nye år mødes for at evaluere, om den danske pesticidafgift skal revideres. Og vil aftaleparterne leve op til Fødevare- og Landbrugspakkens mål om at forbedre vilkårene for den danske frugt- og bærproduktion, så viser nabotjekket fra 2016, at en ændring af afgifterne på planteværn kan gøre en positiv forskel for de danske producenter.
I en pressemeddelelse fra den 28. august 2017 med baggrund i rapporten ’Nabotjek af økologisk frugt- og bærproduktion’, skriver Landbrugsstyrelsen således, at ’Danmark og Sverige er de eneste lande (i undersøgelsen.red), som har pesticidafgifter, og at Danmark opkræver de højeste satser.’
Af Jakob Tilma, kommunikationschef, Dansk Planteværn
Læs: IMPORT AF ØKOLOGISK FRUGT OG GRØNT STIGER MEGET Læs: Økologi: Nabotjek af frugt- og bærproduktion og kontrollen