Holdninger på hylderne

Holdninger på hylderne
Coop Danmark satte i oktober måned ’sprøjtegift’ på dagsordenen, men virkeligheden blev fortrængt, da der skulle skabes mere plads til økologi på hylderne

I oktober måned lancerede COOP Danmark og Danmarks Naturfredningsforening samarbejdet ’Øktober’, hvor man opfordrer sine kunder til at leve mere økologisk i oktober måned. Få dage før kampagnen blev sat i gang, kom det nye nummer af Samvirke på disken i COOP Danmarks butikker. Et blad, der har i omegnen af 1,2 mio. læsere. Forsiden er et billede af en person klædt i beskyttelsesdragt, gummihandsker og åndedrætsværn, der sidder klar til at spise en portion salat, og budskabet var ikke til at tage fejl af. Overskriften lød: ’Sprøjtegift er hverdagskost’.

Forsiden blev fulgt op af ti sider med ensidig og forkert propaganda til fremme af økologiske fødevarer, og en række håndplukkede forskere gør sit til at forstærke frygten hos læseren. Eksempelvis bliver der sat spørgsmålstegn ved både ECHA (Det Europæiske Kemikalieagentur) og EFSAs (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) vurderinger, ligesom det også fremgår, at der ikke benyttes pesticider i den økologiske fødevareproduktion. Læseren kan kun sidde tilbage med et billede af, at det ikke er trygt at spise konventionelt dyrket frugt og grønt, og at løsningen er at vælge de økologiske alternativer.

Sundheds- og fødevaremyndighederne blev end ikke spurgt ind til, om frygten fremsat i artiklen er berettiget. Svaret fra myndighederne ville hurtigt have taget luften ud af kampagnen, for så sent som den 14 august gav DTU Fødevarestyrelsen og Fødevarestyrelsen følgende vurdering af danske fødevarers indhold af pesticidrester:

’Ingen af de påviste sprøjterester, der er fundet i forbindelse med den danske pesticidkontrol fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet for 1. kvartal 2017, udgør en sundhedsmæssig risiko.’

Artiklen i Samvirke, og kampagnen generelt affødte markant kritik fra landbruget, hvor først den sønderjyske landmandsformand Mogens Dall opfordrede til boykot af COOP Danmarks butikker, og sidenhen gjorde både formanden for Bæredygtigt Landbrug og L&F det samme – i større eller mindre grad.

Dansk Planteværn valgte den 3. oktober at udsende en pressemeddelelse i forbindelse med udgivelsen af Samvirke og den debat artiklen og den tilhørende kampagne medfødte.

I pressemeddelelsen inviterede formand i Dansk Planteværn, Robert Racz, i et brev COOP Danmark på virkelighedstjek på Dansk Planteværns demofarm Ryegaard på Sjælland, for her at lære mere om brugen af planteværnsmidler og for at tage en god debat om den moderne fødevareproduktion i Danmark.

I artiklen blev der også gjort opmærksom på, at det ikke er rigtigt, når COOP Danmark i sin markedsføring fortæller, at der ikke benyttes planteværnsmidler i økologisk landbrug, ligesom det slås fast, at den symbolik og brug af skræmmemetoder, der benyttes i kampagnen, er helt uhørt i en dansk kontekst.

Hel grundlæggende mener vi i Dansk Planteværn at COOP Danmark i medlemsbladet Samvirke tegner et billede af konventionelt producerede fødevarer, og den konventionelle fødevareproduktion, der ligger langt fra virkeligheden, og vi protesterer imod at man markedsfører økologiske varer ved at stille spørgsmålstegn ved sikkerheden af konventionelle varer. Det mener vi ikke er korrekt og berettiget. Ikke mindst set i lyset af, at plantebeskyttelsesmidler gennemgår meget omfattende undersøgelser og skal godkendes af myndighederne inden de må markedsføres netop for at sikre at hverken brugere, forbrugere eller miljøet udsættes for uacceptable mængder. Opstår der alligevel sundhedsmæssige eller miljømæssige problemer, så har vi i Dansk Planteværn tillid til, at myndighederne tager hånd om dem.

Hos Dansk Planteværn er vi af den holdning, at der skal være plads til både konventionelt og økologisk landbrug. Foreningens medlemmer hjælper begge produktionsformer med at dyrke sunde og sikre fødevarer, og det er vildledning af forbrugerne, når COOP Danmarks blad Samvirke i artiklen ’Pesticider!? Det fik vi også i går’ skrev, at ”Brugen af pesticider er mod de økologiske dyrkningsregler”.

Udsagnet er simpelthen ikke korrekt, og sådanne postulater er med til at vildlede forbrugerne. For det er tilladt at anvende visse pesticider i økologisk landbrug, og det er derfor skadeligt for debatten, når COOP giver indtryk af, at dette ikke er tilfældet.

Det er tilsyneladende nødvendigt at genetablere jordforbindelsen i supermarkedskæden, så hos Dansk Planteværn er vi glade for, at COOP har takket ja til invitationen om at komme på gårdbesøg, og vi glæder os nu til at vise virkeligheden frem, med alle de nuancer der findes i dansk landbrug.

På Dansk Planteværns demonstrationslandbrug Ryegaard dyrkes jorden ved brug af moderne GPS-udstyr, der gør det muligt at behandle afgrøderne meget præcist. Den moderne dyrkningsteknik muliggør også en målrettet naturpleje, hvilket vi udnytter til at etablere naturstriber midt i de dyrkede arealer.

En mindre del af Ryegaard er desuden dyrket efter økologiske principper, og det ser vi som en styrke, når vi har interessenter på besøg. Ikke mindst ser vi frem til at give Samvirke muligheden for at fortælle sine læsere, hvad der får en dansk landmand til at have såvel konventionelle som økologiske afgrøder, for verden er ikke sort eller hvid.

Der er mange overvejelser en dansk landmand skal gøre sig i forhold til valget af afgrøder og dyrkningsmetoder, og selvom en række organisationer har valgt at have en holdning, der siger, at den ene dyrkningsform er bedre end andre, så betyder jordens beskaffenhed og mulighederne for at afsætte afgrøderne ofte mere for landmanden end om forsimplede budskaber kan sælge i en tilbudsavis.

Hos Dansk Planteværn håber vi, at debatten og COOPs kommende besøg på vores demofarm kan blive begyndelsen på en mere afbalanceret fortælling omkring madvarerne på supermarkedets hylder, så sandheden ikke igen bliver sat for billigt til salg.

 

Fakta:

Sådan fastsættes grænseværdierne for pesticidrester i frugt og grønt

Grænseværdierne er fastsat på baggrund af GAP (Good Agricultural Practices), altså en god landbrugsmæssig praksis. Man ser på, hvor meget plantebeskyttelsesmiddel, der lige præcis er nødvendigt for at bekæmpe en skadegører; typisk svampe, skadedyr eller ukrudt.

Den beregnede grænseværdi holdes så op imod en toksikologisk referenceværdi, ADI, (Acceptabelt Dagligt Indtag), der er en vurdering af langtidseffekterne af at spise en given mængde af et givent middel.

Man holder også øje med det akutte indtag. Man undersøger, hvor meget man som menneske kan indtage i løbet af én dag, og holder det op mod en akut referencedosis (ARfD), og hvis det er sådan, at det beregnede indtag ud fra restforsøgene er under denne værdi, så bliver værdien fastsat herefter.

I Danmark vurderer man med en pragmatisk metode, om der er en risiko i forhold til det kumulative indtag, eller ’cocktaileffekten’, når der foreslås nye grænseværdier i EU.

I Danmark må indtaget fra et enkelt stof ikke udgøre mere end 20 procent af stoffets anbefalede daglige dosis (ADI). Denne vurdering foretages, fordi DTU Fødevareinstituttet vurderer, at man som forbruger typisk kan indtage fem andre stoffer på en dag med den samme kemiske effekt i menneskekroppen.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet 

Faktaboksen stammer fra artiklen :
Ingen sundhedsmæssig risiko ved at spise frugt og grønt med spor af sprøjtemidler under grænseværdien

Klik her for at læse pressemeddelelsen i forbindelse med COOP-kampagnen på Dansk Planteværns hjemmeside

 
Af Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn

 

  Klik her for at læse det omtalte eksemplar af Samvirke 

Share: