Plads til både intensivt landbrug og natur

Plads til både intensivt landbrug og natur
Naturstriber midt i de intensivt dyrkede marker har hos Ole Christiansen skabt et fristed til vildt, fugle og insekter, men tiltaget kræver, at man som landmand sætter biodiversiteten højt og benytter teknologi, der gør det muligt at køre lige til grænsen med marksprøjten.

Larver på kulplanterne er guf for agerhønsBrødhvede og spinatplanter har forår og sommer igennem været fødekammer og tilflugtssted for vildt, fugle og insekter på markerne ved Dalsagergaard ved Gadstrup på Sjælland, men på denne dag sidst i september står kun de golde stubbe tilbage. En flok fede agerhøns sidder i morgensolen i udkanten af en naturstribe, der i et tre meter langt bælte strækker sig fra gårdens bygninger og ned til et vandløb en lille kilometer væk som skel imellem de nu afhøstede marker. Her er fyldt godt op med både blomster og kålplanter som nu danner rammen om agerhønsenes liv, som den også gør det for mange andre dyr.

-Det er første år Ole Christiansen har valgt at lave naturtiltaget, og landmanden gør det ikke fordi, der nødvendigvis er behov for det, men han og familien nyder at følge dyrelivet og vil gerne gøre lidt ekstra.

Jeg tænker jo egentlig, at vi skal gøre noget for flora og fauna; vi skal bryde de her store områder med ensidig korndyrkning, hvor vi så kan have plads til fugle og de vilde bier, blandt andet. Ét er jo at vise, at man godt kan have et intensivt landbrug, men det er vigtigt, at der også er plads til naturen, fortæller Ole Christiansen.

I marts måned havde landmanden fra Gadstrup besøg af Jørgens Lundsgaard, der siden 2014 har stået for udviklingen af Dansk Planteværns demonstrationsprojekter til fremme af bi- og biodiversitet, til en snak om frøblandinger og en optimal placering af striberne. Valget faldt på én étårig blomstrende stribe som skillelinje imellem to højtydende marker og en flerårig stribe til det lidt større vildt langs et vandløb, hvor manglende vandløbsvedligehold ofte gør det svært at drive jorden optimalt.

Jørgen Lundsgaards erfaring er, at succesfulde biodiversitetstiltag ikke kræver at landmanden har stor viden på området. Det er mere interessen for at sætte biodiversiteten højt, det handler om.

-Der er masser af rådgivning at få rundt omkring, og hjælpemidler både til at vælge de planter man skal bruge og den måde, man skal etablere det på, så interessen er sådan set det vigtigste, fortæller Jørgen Lundsgaard, og agronomen står fast på, at produktionsarealerne skal bruges til produktion, og så kan man støtte naturen ved at lave nogle tiltag, som eksempelvis de to striber på Ole Christiansens jorde.

En halv dags arbejde
Blomsterne trækker mange insekter til
Da først der var valgt frøblandinger og placeringen af striberne var besluttet tilbage i marts måned, begyndte etableringen af et falsk såbed i løbet af maj, og først i starten af juni, da jordtemperaturen sneg sig op over de ti grader, kom frøene i jorden med en kombisåmaskine. I stedet for at anlægge barjordsstriber ved siden af striberne valgte Ole Christiansen at løfte såsættet et par gange undervejs, for på den måde at gøre etableringen af biodiversitetstiltagene så simpel så muligt.

-Vi har jo sådan set bare haft pløjejord og så har vi fræset i toppen af den her pløjejord, og så har vi sået med en kombisåmaskine, så alt i alt så har jeg vel, på de to blandinger, vi har haft inde på de her faunastriber, vi har i alt her på Dalsagergaard, der har vi brugt 2.000 kroner for frøene, og så har vi brugt en halv dags arbejde med vores egne maskiner, fortæller Ole Christiansen på en gåtur i bakkerne ved Gadstrup, hvor både agerhøns, lærker, harer og råvildt tager flugten fra det yndede tilflugtssted i marken.

Ole Christiansen har ikke haft natur-eksperter ude og se på, om biodiversitetsstriberne har gjort en forskel for vildt, fugle og insekter, men selv er landmanden ikke i tvivl om, at der er kommet mere liv i marken.

-Ja, utrolig meget, det vi har stor glæde af at se, det er, at morgen og aften komme vildtet faktisk søgende ude fra nabomarkerne og ind til den her fauna-spot her. Vi har jo parkeret en kæmpe madpakke til hele markens vildt. Men ikke kun til vildtet, vi har også lavet en madpakke til egnens mange insekter, lyder det fra Ole Christiansen, hvis plan det nu er at lade den étårige faunastribe stå indtil frosten tager planterne, og så skal den give skjul hele vinteren samtidig med at frøene virker som foder for markens vildt og fugle.

Sprøjter lige til grænsen
Bier og insekter flokkes om blomsterneDet er især fuglene Ole Christiansen har fokus på i sine biodiversitetstiltag, og derfor er både fødemuligheder, skjul og områder med bar jord til brug for sandbadning og landingspladser vigtige. Agerhønsene tager denne lune efterårsdag lystigt for sig af larverne fra kålvæksterne, som mange steder er mærket af tandsæt fra både rådyr og harer, og imens summer vilde bier og honningbier rundt i blomsterne.

Etableringen af selve striberne, der blot har en bredde af cirka tre meter, er sket uden brug kemiske hjælpemidler, imens de omkransende marker er drevet intensivt ved brug af både kunstgødning og planteværnsmidler. Og det stiller krav til materiellet, når natur og landbrug skal gå hånd i hånd.

- Vi har brugt mekanisk ukrudtsbekæmpelse og så har vi de her striber, hvor lærkerne har deres landingsplads og vildtet har deres tørreplads, og der har vi klippet med en brakslåmaskine, fortæller Ole Christiansen om mangfoldigheden af planter, der trives selvom den GPS-styrede marksprøjte har været i brug få centimeter derfra, hvilket de ifølge landmanden ikke har taget skade af.

-Overhovedet ikke. Den intensive dyrkning vi har her ved siden af, hvor der både bliver sprøjtet med plantebeskyttelse og der bliver spredt gødning, har ikke udgjort et problem. Teknologien er så skarp i dag, at vi kan gå lige til grænsen, siger Ole Christiansen, som ikke ser nogen modsætning imellem den moderne landbrugsdrift han praktiserer på Dalsagergaard og hensynet til naturen.

-Jeg tror, at det der med at have natur og landbrug sammen, det er en meget naturlig ting, fordi, der er så meget natur i landbruget – både på marken, men også ude i kanterne af marken. Samlet set der har jeg måske taget lige godt én hektar ud og lavet de her faunastriber her. Det har vi gjort på steder, hvor det har været hensigtsmæssigt, men vi har også gjort det steder, hvor vi ved, at vildtet, det trækker hen.

Produktionsarealerne skal bruges til produktion
Frøene giver fødegrundlag for fugle og vildt
Inspirationen til bi- og biodiversitetsprojekterne Jørgen Lundsgaard og Dansk Planteværn arbejder med, og som også danner baggrund for etableringen af projektet på Dalsagergaard, er hentet i England, hvor landbruget og industrien siden 2001 har arbejdet med naturtiltag i landbrugslandet, og hvor tællinger af dyr og insekter sker med hjælp fra universiteter og fugleforeninger. Der arbejdes på at oprette lignende samarbejder i Danmark, men selvom der endnu ikke er tal for naturtiltagenes betydning herhjemme, så mener Jørgen Lundsgaard, det giver god mening at afse én lille procent af jorden til naturtiltag.

-Det er tilfredsstillelsen ved at se naturen omkring sig – livet omkring sig - se agerhønsene på marken, se viberne, se lærkerne trille i luften. Og i det hele taget vide at man har gjort noget godt for den omkringliggende natur, og så brugt produktionsarealerne på en effektiv måde. Det er jo skismaet imellem at have en effektiv produktion på de arealer, som der nu skal være effektiv produktion på, og så gøre noget omkring ens areal for sådan noget, som - kald det biodiversiteten eller naturen generelt.

Jørgen Lundsgaard gør opmærksom på, at de enkelte resultater af et biodiversitetsprojekt kan være vanskelige at måle, da klima, afgrøder og andre ting spiller en stor rolle for et projekts succes.

 

Vigtige betingelser for et godt resultat ved etablering af overvintrende naturstriber

  1. Såbeddet skal være fint, uden store knolde, da de fleste af plantearterne er småfrøede.
  2. Der skal være en god jordtemperatur på minimum 10 grader -  for en hurtig fremspiring
  3. Frøene skal sås øverligt - fra 0,5 -1 centimeters dybde
  4. Arealet bør være fri for generende rod ukrudt - kvik, bynke og tidsler.
  5. Naturstriberne sås i maksimalt 10 meters bredde - og må maksimalt udgøre 10 pct. af markens areal
  6. Til igangsætning og "spark bagi" gødes med min. 50 kg N ved såning - og 50 - 100 kg N igen i foråret.
  7. Plantevalg til naturstriben sået til overvintring og hurtig blomstring i forår 2018 kan være, honningurt, stenkløver, blodkløver og som foderplante forskellige foder-kåltyper.
  8. Plantevalg til naturstriber til udvikling i efteråret følger efterafgrødetyper som olieræddike, gul sennep, foderradis, honningurt og boghvede.


Fakta om valg af frøblanding:

Er idéen at være fødeforsynende i tiden fra 1. oktober til 1. april, eller er det et spørgsmål om, at der skal være dækning; at markens dyr og fugle skal kunne være i skjul for rovfugle og rovdyr. Det er det, der afgør, hvilke planter, der skal være i blandingerne. Her anbefaler Jørgen Lundsgaard nektar-pollen blandingerne, som har nogle blomster med masser af nektar i, hvis det er bier og insekter, man vil gavne, når rapsen er afblomstret, og der ikke er så meget andet for insekterne at søge føde på.

Når det gælder markens dyr og fugle, så handler det om at skabe gemmemuligheder og føde i den kritiske periode efter den 1. oktober og frem til næste forår, og her skal der være fokus på frøbærende planter af en vis størrelse, så dyr og fugle kan søge skjul og føde, ikke mindst når markernes afgrøder er høstet.

Kilde: Jørgen Lundsgaard, Dansk Planteværn

Dansk Planteværns demoprojekt på Ryegaard
På demofarmen Ryegaard giver Dansk Planteværn politikere, myndigheder, medier, NGO'er og alle med interesse i et bæredygtigt landbrug muligheden for at se, hvordan enkle tiltag kan sikre en stor effekt på biodiversiteten og naturoplevelsen samtidig med, at man opretholder en moderne planteproduktion.

Jørgen Lundsgaard har siden januar 2014 stået for Dansk Planteværns biodivertitetsprojektet på planteavlsbruget Ryegaard imellem Holbæk og Roskilde.

 

Artiklen har været bragt i oktober-udgaven af Agrologisk - klik her for læse artiklen på Agrologisk

 

Af Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn

 

  Klik her for at læse mere om Dansk Planteværns demofarm-projekt

Share: