EU kalder Danmarks IPM-indsats utilstrækkelig

EU kalder Danmarks IPM-indsats utilstrækkelig
I en ny rapport konkluderer EU-Kommissionen, at den danske IPM-indsats ikke er tilstrækkelig. Men det er de danske myndigheder meget uenige i, fremgår det af en kommentar fra Miljø- og Fødevareministeriet

I Miljø- og Fødevareministeriet mener man, at målet for gennemførelse af EU-kravene til Integreret Plantebeskyttelse (IPM) herhjemme er opfyldt med den opnåede reduktion i pesticidbelastningen på 40 procent, der primært sker via pesticidafgiften. Men i forbindelse med en Fact-Finding Mission EU-Kommissionen foretog i Danmark fra den 3. til den 10. maj 2017, så finder kommissionen ikke, at Danmark lever op til de otte IPM-principper. Det fremgår af FINAL REPORT OF A FACT-FINDING MISSION CARRIED OUT IN DENMARK, der blev offentliggjort den 11. november.

Rapporten fremhæver en række eksempler på god praksis i forhold til brugen af planteværnsmidler i Danmark, såsom præcisionsanvendelse af pesticider på jernbaner samt en række tiltag til at udvide udvalget af ikke-kemiske pesticider, ligesom data fra vandovervågningen i Danmark indikerer en høj grad af overholdelse af kvalitetsstandarderne for både grund- og drikkevand for planteværnsprodukter, der er godkendt på nuværende tidspunkt. Den danske rådgivningsindsats fra SEGES til de danske landmænd vedrørende IPM får også pæne ord med på vejen, men rapporten fremhæves også, at myndighederne har identificeret elementer, der forhindrer en bæredygtig anvendelse af pesticider.

Det drejer sig blandt andet om avlernes begrænsede udnyttelse af visse IPM-værktøjer, hvilket blandt andet skyldes store arealer med efterafgrøder og overvintrende afgrøder, der begrænser virkningerne på ukrudt ved sædskifte i foråret. Det fremføres også, at der er store økonomiske konsekvenser ved at gå bort fra de kemiske bekæmpelsesmidler. Danske analyser konkluderer, ifølge rapporten, at en mere udbredt gennemførelse af foranstaltningerne til IPM kan reducere Pesticidbelastningsindekset (PBI) med yderligere 10 procent, men at det vil have en negativ påvirkning på landmændenes økonomi.   

Slutteligt konkluderer EU-Kommissionen, at der ikke er noget overvågnings- eller kontrolsystem, hverken for den enkelte avler eller på nationalt plan, til at fastslå overholdelsen af de otte principper for IPM, der følger af direktivet om bæredygtig brug af pesticider fra 2009.

Den sidste kommentar, der afslutter rapporten, er de danske myndigheder langt fra enige i, og derfor har Miljø- og Fødevareministeriet fremsendt en kommentar til EU-Kommissionen, hvor man foreslår, at kommentaren omkring Danmarks manglende overholdelse af IPM helt slettes fra rapporten.

Afgift sikrer overholdelse af IPM

I kommentaren til EU-Kommissionens rapport, dateret den 5. oktober 2017, skrev Miljø- og Fødevareministeriet, at man med baggrund i tidligere kommunikation imellem Danmark og EU omkring overholdelsen af IPM i Danmark var af den opfattelse, at EU var indforstået med den danske model, hvor man har valgt at lade implementeringen af IPM indgå som en integreret del af den danske indsatsplan.

’Det er korrekt, at vi i Danmark ikke har et system på plads, som gør os i stand til at overvåge overholdelse af IPM-principperne på individuel dyrkningsniveau. Grunden er, at landmændene kan implementere IPM principperne på mange forskellige måder og stadig være i overensstemmelse med forordningen, hvilket gør det umuligt at overvåge, ’ står der blandt andet i kommentaren, hvor Miljø- og Fødevareministeriet gør opmærksom på, at de generelle principper for integreret plantebeskyttelse i Danmark i stor udstrækning er baseret på den differentierede pesticidafgift, der trådte i kraft i juli 2013.

Afgiften sikrer, ifølge ministeriet, at der opkræves en afgift på alle godkendte pesticider, og at niveauet af afgiften på de enkelte produkter afhænger af de respektive pesticiders iboende egenskaber udregnet i forhold til deres belastning på miljøet og sundheden for de professionelle brugere.

Formålet med afgiften er ifølge svaret fra Miljø- og Fødevareministeriet, blandt andet at sikre, at den professionelle bruger vil have et økonomisk incitament til at anvende forebyggende foranstaltninger som efterafgrøder, forebyggende dyrkningsteknikker, resistente sorter osv. Herudover tilskyndes brugerne til at benytte overvågnings- og varslingssystemer til en række skadedyr, til brug af alternative kontrolmetoder, til at benytte alternative pesticider med lavere belastning på miljøet og menneskers sundhed, og slutteligt opfordres brugerne til at benytte reducerede doser af de godkendte produkter.

’Dermed er pesticidafgiften det vigtigste redskab til at sikre, at de første 6 af de 8 IPM-principper er opfyldt. Baseret på beregningen af ​​pesticidbelastningen har vi udviklet en indikator (Pesticidbelastningsindeks), og ved at følge denne indikator overvåger vi hvert år overensstemmelse med IPM-principperne på nationalt plan, ’ fremgår det af kommentaren fra ministeriet, men til trods for de danske indsigelser, så står EU Kommissionen ved sin konklusion i rapporten, der udkom den 11. november.

Kommissionens vurdering er, at ikke alle tilgængelige IPM-værktøjer bliver anvendt bredt på bedriftsniveau i Danmark, at der er problemer med at vurdere den enkelte avlers overholdelse af IPM-principperne og at der er problemer med at indhente data om kronisk forgiftning forbundet med pesticider.

Miljøstyrelsen har overfor EU-Kommissionen fremhævet, at Pesticidstrategien 2017-2021 vil koncentrere sig om tre centrale temaer inden for integreret plantebeskyttelse. Det drejer som om oprettelse af en IPM-taskforce, der skal rådgive om fremtidige IPM-tiltag, et partnerskab, der skal fremme præcisionsteknologi i anvendelsen af pesticider og en handlingsplan, der skal imødegå pesticidresistens.

Overfor EU-Kommissionen har Miljøstyrelsens vurderet, at den sammen med Landbrugsstyrelsen bruger mellem 7 og 30 mio. kroner om året på IPM-specifikke forskningsprojekter.

Danmark har som det eneste af de 26 undersøgte EU-lande afsluttet sin nationale pesticidstrategi i 2017, hvor de 25 andre lande har angivet, at de er forventer at have gennemgået og revideret deres nationale aktionsplaner inden udgangen af 2018.

 

Fakta:

EUs definition på IPM er otte generelle principper, som alle professionelle brugere skal følge:

1. Forebyggelse og/eller bekæmpelse af skadegørere bør foregå ved hjælp af flere metoder, f.eks. sædskifte, hensigtsmæssige dyrkningsmetoder, resistente/tolerante sorter og beskyttelse af nytteorganismer.

2. Anvendelse af varslings-, prognose- og diagnosticeringsværktøjer.

3. Anvendelse af skadetærskler.

4. Ikke kemiske metoder skal foretrækkes frem for pesticider, hvis de er tilstrækkeligt effektive.

5. Smalspektrede pesticider med mindst mulig effekt på menneskers sundhed og miljøet.

6. Anvendelse af nedsatte doseringer og færre behandlinger, når det er muligt.

7. Anvendelse af resistensstrategier.

8. Baseret på optegnelser over skadegørernes forekomst og pesticidanvendelse skal brugeren kontrollere, om den anvendte strategi har virket.

(Kilde: Aarhus Universitet: https://pure.au.dk/ws/files/3148605/J6-1.pdf)

Fakta fra EU Kommissionens Fact-Finding Mission Carried Out In Denmark:
I Danmark er der næsten 39.000 gårde, og landbrugsbedrifternes størrelse er i gennemsnit 68 ha mod EU-gennemsnittet på 16 ha. Af de pesticider, der sælges i Danmark, bliver 94 procent anvendt i landbruget, 5 procent i gartnerier og 1 procent i private haver. Anvendelsen af pesticider på offentlige områder og golfbaner udgør mindre end 0,1 procent af det samlede forbrug på nationalt plan. Danmark står for bare 0,5 procent af de pesticider, der anvendes i EU
http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Pesticide_sales_statistics

Fakta: Anvendelse af pesticider i Danmark
Anvendelsen af pesticider domineres af ukrudtsmidler med 72 procent efterfulgt af svampemidler med 20 procent. Der er i alt 160 aktivstoffer tilgængelige i godkendte pesticider. De omfatter 142 kemiske aktivstoffer og 18 ikke kemiske aktivstoffer, der primært anvendes i økologien.

Links:
Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer til EU Kommissionens Fact-Finding Mission http://ec.europa.eu/food/audits-analysis/act_getPDFannx.cfm?ANX_ID=8923

EU Kommissionens Fact-Finding Mission Carried Out In Denmark
http://ec.europa.eu/food/audits-analysis/act_getPDF.cfm?PDF_ID=13442

Artiklen har i januar 2018 været bragt i magasinet Agrologisk. 

Af Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn

  Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer til EU Kommissionens Fact-Finding Mission EU Kommissionens Fact-Finding Mission Carried Out In Denmark

Share: