I den danske debat om det moderne landbrug fremføres det ofte, at hvis man vil undgå mulige negative effekter af pesticider, så skal man vælge de økologiske varer på supermarkedets hylder. Men reelt ved vi ikke nok om, hvordan vi bliver påvirket af en række økologiske planteværn, der i vidt omfang benyttes til at sikre økologisk producerede planter mod svampesygdomme og skadedyrsangreb.

En tredjedel af 35 økologiske pesticider godkendt til brug i EU, som Dansk Planteværn har kigget nærmere på, har ikke gennemgået tests af, om brugen af midlerne eksempelvis kan medføre skade på arveanlæg hos mennesker, føre til celleforandringer eller om der er risiko for at påvirkning fra midlerne kan give forøget risiko for udvikling af kræft.

Usikkerhed omkring de sundhedsmæssige effekter på mennesker bliver i Danmark ellers ofte benyttet som et argument for at spise mere økologisk mad, men det argument har ikke rod i virkeligheden, hvis man kigger på offentligt tilgængelige data omkring test og godkendelse af planteværnsmidler i EU.

35 økologiske pesticider undersøgt

Opfattelsen i offentligheden af, at økologisk fødevareproduktion foregår uden brug af pesticider og andre hjælpemidler er forkert, og det samme er opfattelsen af, at de økologiske planteværnsmidler alene med baggrund i at de er godkendt i økologien er mindre skadelige for mennesker end ikke økologiske pesticider.

Dansk Planteværn har i foråret 2018 set nærmere på 35 økologiske pesticider godkendt i EU med baggrund i offentligt tilgængelige rapporter fra EU's fødevaresikkerhedsorgan EFSA (European Food Safety Authority), og dataene viser, at selvom alle midlerne er godkendt til brug i den økologiske produktion indenfor EU, så er størstedelen af de økologiske planteværnsmidler, der er kigget på, ikke grundigt undersøgt i forhold til deres mulige påvirkning af menneskers sundhed.

Ud af de 35 undersøgte økologiske pesticider er 63 procent således mistænkt for at have potentielle genotoksiske effekter på mennesker. To tredjedele af de økologiske planteværn i undersøgelsen har mangelfulde informationer i forhold til deres påvirkning af menneskers sundhed, og det er beskrevet, at EFSA på den baggrund ikke har kunnet færdiggøre risikovurderingen af midlerne.

Den manglende viden om sundhedseffekterne har især at gøre med mangelfuld viden om effekterne fra metabolitter, også kaldet nedbrydningsprodukter, fra midlerne i de økologisk godkendte planteværn. Her har man ikke, som det er tilfældet ved godkendelse af mere traditionelle planteværnsmidler, tilstrækkeligt styr på, hvor store mængder nedbrydningsprodukter der findes – og endnu vigtigere; hvor giftige, de er.

Sammenligner man tests af traditionelle planteværnsmidler med test af de midler, der i dag bliver godkendt til brug i økologisk produktion, så må konklusionen være, at økologiske pesticider i meget mindre omfang er testet for forhold, der har direkte relation til brugen i forhold til menneskers sundhed. På det eksisterende datagrundlag kan man ikke sige noget om, hvorvidt brug af midlerne er forbundet med sundhedsrisiko for mennesker. Eller også kan man, men vælger alligevel at fortsætte brugen ufortrødent.

Kobber godkendt på trods af anmærkninger

Sideløbende med den store virak omkring fornyelsen af godkendelsen af glyphosat, der i november 2017 førte til en fornyet godkendelse i yderligere fem år, skulle også økologiske planteværnsprodukter med indhold af kobberforbindelser have fornyet godkendelsen. Kobbermidler er ikke en del af værktøjskassen for økologiske fødevareproducenter i Danmark, men kobbermidler er tilladt til brug i økologisk produktion i det meste af EU, og det er det mest benyttede økologiske middel til at holde svampesygdomme og uønskede bakterier nede, og midlerne benyttes til produktion af mad, der importeres og sælges i Danmark.

Processen med at forny godkendelsen af kobberforbindelser begyndte i 2015, og på samme tid blev kobberforbindelser føjet til EU's liste over midler, der skulle udfases og udskiftes. Kommer et middel på denne liste skyldes det, at midlerne er "af særlig betydning for folkesundheden eller miljøet" og at de derfor skal "udfases og erstattes ..."

For kobbersulfats vedkommende var godkendelsen fastsat til at udløbe den 31. januar 2018, men selvom de tilgængelige data viste en stor risiko ved brug af midlerne for arbejdere der er i kontakt med midlerne, for fugle, pattedyr og landbrugsjorden, så blev godkendelsen i 2017 forlænget uden de store sværdslag.

Kobber er ligesom eksempelvis spinosad og pyrethrin tilladt til brug i økologisk landbrug, og det er derfor næppe overraskende, at kobber er det økologiske planteværnsmiddel, der oftest findes, når EU tester maden for pesticidrester. I rapporten ’The 2015 European Union report on pesticide residues in food’ fra april 2017 kan man læse, at i økologisk producerede fødevarer blev der i 2015 på EU-plan fundet 140 forskellige pesticidrester i koncentrationer på eller over detektionsgrænsen. Her blev rester af kobber fundet i 22 forskellige økologiske fødekilder, og kobbermidlerne blev fundet mere end dobbelt så ofte som det pesticid, der blev fundet næst flest gange i økologiske fødevarer i undersøgelsen fra EFSA.

Nye produkter ventes godkendt trods dansk modstand

Den 19. og 20 juli trådte ScoPaff, Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder i EU sammen for blandt andet at stemme om, hvorvidt løgolie skulle godkendes som et nyt økologisk planteværnsmiddel, der skal hjælpe planteavlere med at bekæmpe insekter i gulerødder, knoldselleri, pastinak og persillerod. Denne artikel er skrevet i juli, og her var forventningen, at komitéen ville når frem til en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, som EU Kommissionen vil vedtage, og så vil midlet også blive godkendt i Danmark.

Imidlertid er de danske myndigheder af den overbevisning, at midlet løgolie ikke lever op til kravene om sikker anvendelse, så i en skrivelse til Europaudvalget fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) står der, at Danmark vil stemme imod forslaget.

”Det vurderes ikke, at der er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for løgolie med de foreslåede risikobegrænsende foranstaltninger. Regeringen agter på den baggrund at stemme imod forslaget om godkendelse af løgolie som basisstof. ”

Årsagen er, at midlet ifølge de danske myndigheder ikke opfylder kriterierne for godkendelse som basisstof i henhold til i artikel 23 i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler, hvilket vil sige, at der ikke er vist sikker anvendelse for så vidt angår human sundhed. Det forventes dog, trods en danske tvivl om sikkerheden for sundheden, med baggrund i tidligere afstemninger, at midlet vil blive godkendt.

Sundheden i første række

Det er bemærkelsesværdigt, at flere økologiske pesticider med potentielle genotoksiske bekymringer forbliver godkendt til brug i Europa, selvom der er mangler i de data, der skal danne grundlag for opretholdelsen af godkendelsen til at bruge dem. Faktisk er det sådan, at biologiske pesticider ofte er fritaget for maksimalgrænseværdier, og ofte er de også tilladt til anvendelse på spiselige afgrøder med små eller ingen krav til, hvornår de benyttes i forhold til høst af afgrøden. Denne brug kan potentielt øge risikoen for forekomst af rester af sekundære metabolitter i maden, og identiteten, mængderne og giftigheden af disse sekundære metabolitter er ikke tilstrækkeligt fastlagt, og det gør det svært at vurdere den potentielle sundhedseffekt.

Debatten om, hvorvidt konventionelt producerede eller økologiske fødevarer er sundest fylder meget i danskernes bevidsthed, men en egentlig afvejning af de sundhedsmæssige fordele og ulemper bliver først målbare, når de forskellige produktionsformer kan blive sammenlignet på et ensartet videnskabeligt grundlag, og når det gælder planteværnsmidlers sundhedspåvirkning på mennesker, så er det desværre ikke en mulighed i 2018 med baggrund i EU's nuværende praksis på området.

Artiklen har tidligere været bragt i juli-udgaven af Agrologisk

Referencer:
Baranski M, Rempelos L, Iversen PO, Leifert C (2017) Effects of organic food consumption on human health; the jury is still out! Food & nutrition research 61(1):1287333 doi:10.1080/16546628.2017.1287333

Hurtado-Barroso S, Tresserra-Rimbau A, Vallverdu-Queralt A, Lamuela-Raventos RM (2017) Organic food and the impact on human health. Critical reviews in food science and nutrition:1-11 doi:10.1080/10408398.2017.1394815 

Landbrugsstyrelsen (2018) Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Landbrugsstyrelsen, http://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Indsatsomraader/Oekologi/Jordbrugsbedrifter/Vejledning_til_oekologisk_jordbrugsproduktion/Oekologivejledning_marts_2018.pdf 

Mie A, Andersen HR, Gunnarsson S, et al. (2017) Human health implications of organic food and organic agriculture: a comprehensive review. Environmental health : a global access science source 16(1):111 doi:10.1186/s12940-017-0315-4

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) xx/2018 af dd.mm.2018 om godkendelse af basisstoffet løgolie

Udenrigsministeriets følgeskrivelse i forbindelse med godkendelse af basisstoffet løgolie (onion oil)

Af Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn

  Link til undersøgelse af 35 økologiske planteværnsmidler godkendt til brug i EU