Cocktaileffekt ikke et sundhedsmæssigt problem i EU

Cocktaileffekt ikke et sundhedsmæssigt problem
Ifølge et nyt studie fra EFSA udgør den kumulative effekt af pesticidrester i fødevarer i EU ikke et sundhedsmæssigt problem.

EFSA (European Food Safety Authority) har med inddragelse af dansk data undersøgt om cocktaileffekter som følge af pesticidrester i fødevarer udgør et sundhedsmæssigt problem i EU. Den glædelige konklusion er, ifølge en pressemeddelelse fra den 17. september 2019, at den samlede effekt på sundheden af den samlede mængde pesticidrester i fødevarer for alle befolkningsgrupper ligger under grænseværdierne, hvilket betyder, at EFSA ikke vurderer, der er sundhedsmæssige problemer ved at spise frugt og grønt i EU.

EU-forordningen om det maksimale tilladte niveau af pesticidrester i fødevarer,  (MRL'er) dikterer, at maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer skal tage hensyn til kumulative virkninger af pesticider, når metoderne til at vurdere sådanne effekter bliver tilgængelige. Derudover står det anført i forordningen om markedsføring af pesticider, at pesticider ikke må have nogen skadelige virkninger - inklusive kumulative virkninger - på mennesker.

Metoden til klassificering af pesticider i såkaldte kumulative vurderingsgrupper, kaldet CAG’er (Commulative Assesment Groups) er baseret på at identificere stoffer med toksikologiske egenskaber, der sammen kan påvirke et specifikt organ eller system i kroppen.

EFSA har anvendt data indsamlet af EU's medlemsstater som en del af deres officielle overvågning af pesticidrester i fødevarer fra årene 2014, 2015 og 2016 og forbrugsdata fra ti forbrugergrupper. Disse grupper blev valgt for at favne forskellige regioner i EU samt forskellige alderstrin.


Grupperne var som følger:
Småbørn (Danmark, Holland, England).
Andre børn (Bulgarien, Frankrig, Holland).
Voksne (Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Italien).

Fakta:

Sådan fastsættes grænseværdierne for pesticidrester i frugt og grønt i EU

Grænseværdierne er fastsat på baggrund af GAP (Good Agricultural Practices), altså en god landbrugsmæssig praksis.

Man ser på, hvor meget plantebeskyttelsesmiddel, der lige præcis er nødvendigt for at bekæmpe en skadegører; typisk svampe, skadedyr eller ukrudt.

Når man har fundet ud af, hvad der lige præcis er effektivt i forhold til en skadegører, så bruger man plantebeskyttelsesmidlet i nogle restforsøg, typisk 8 forsøg, som skal udføres både i Sydeuropa og i Nordeuropa, hvis der er anvendelser begge steder. Ud fra restindholdene beregnes der en grænseværdi.

Den beregnede grænseværdi holdes så op imod en toksikologisk referenceværdi, ADI, (Acceptabelt Dagligt Indtag), der er en vurdering af langtidseffekterne af at spise en given mængde af et givent middel.

Man holder også øje med det akutte indtag. Man undersøger, hvor meget man som menneske kan indtage i løbet af én dag, og holder det op mod en akut referencedosis (ARfD), og hvis det er sådan, at det beregnede indtag ud fra restforsøgene er under denne værdi, så bliver værdien fastsat herefter. Indholdet beregnes i alle de afgrøder, hvor et pesticid bliver brugt, og det holdes op mod stoffets acceptable daglige indtag.

I Danmark vurderer man tillige med en pragmatisk metode, om der er en risiko i forhold til det kumulative indtag, det, der populært kaldes ’cocktaileffekten’, når der foreslås nye grænseværdier i EU.

I Danmark må indtaget fra et enkelt stof ikke udgøre mere end 20 procent af stoffets anbefalede daglige dosis (ADI). Denne vurdering foretages, fordi DTU Fødevareinstituttet vurderer, at man som forbruger typisk kan indtage fire andre stoffer på en dag med den samme kemiske effekt i menneskekroppen.

I Danmark vurderer man selvstændigt alle de grænseværdier, der bliver fastsat i EU.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet

Af Jakob Tilma, jti@plantevaern.dk 

  Klik her for at læse hele nyheden fra EFSA omkring kumulative effekter af pesticidrester i mad

Share: