Satellitnavigation i traktorerne og computerstyrede marksprøjter er en del af virkeligheden i det moderne danske landbrug, og den 10. oktober fik sekretariatet fra Danske Vandværker syn for sagen i forhold til, hvordan Ryegaard dyrker sin jord med hjælp fra pesticider samtidig med, at 45 husstande i nærområdet får leveret godt drikkevand fra et gammelt vandværk placeret i en af godsets ældre driftsbygninger.

På en græsklædt parkeringsplads, placeret uden for rækkevidde af den 36 meter brede Horsch-sprøjte, fulgte sekretariatet fra Danske Vandværker med i sprøjtefører Laurits Casper Nielsens opvisning i, hvordan danske landmænd med brug af satellitdata og computerprogrammer benytter så lidt kemi som muligt, men så meget som nødvendigt for at beskytte afgrøderne på marken mod angreb fra svampe, insekter og ukrudt. Alt imens dyserne hvislede vand ud på jorden, fortalte godsejer Johan Scheel og Dansk Planteværns steward Jørgen Lundsgaard, at der på Ryegaard er stort fokus på det vand, der siver igennem jordlagene og ender som drikkevand for godsets beboere og de omkringliggende naboer. 

Demonstrationen af marksprøjten var kommet i stand efter at Dansk Planteværn og Danske Vandværker havde haft flere møder omkring pesticider og drikkevand. Hos Dansk Planteværn var Tanja Andersen interesseret i at give vandværkerne syn for sagen i forbindelse med danske landmænds anvendelse af sprøjtemidler. Hun ville vise sekretariatet hos Danske Vandværker, at det ikke er den regelrette anvendelse af pesticider i dansk landbrug, der udfordrer vandindvindingen.

Direktør i Danske Vandværker, Susan Münster, valgte at tage imod invitationen, og i løbet af et par timer, den 10. oktober, fik sekretariatsmedarbejderne fra vandværksforeningen svar på mange spørgsmål om landbrugsdrift i 2019 fra godsejer Johan Scheel og fra Ryegaard Vandværks driftsleder Per Madsen.  

- Vi fik helt klart mere viden om moderne landbrug, og hvad der kan gøres for at begrænse pesticidforbruget. Det er altid sundt at se, hvordan et erhverv fungerer i praksis fortæller Susan Münster om besøget, hvor hun specielt bed mærke i landbrugsmaskinernes tekniske niveau.

-Det var interessant at se, hvor meget teknologi, der indgår i de store maskiner i dag. Det giver nogle muligheder for at styre sprøjteprocessen, som man ikke havde tidligere, lyder det fra Susan Münster.

En fordel at se tingene i virkeligheden

Hos Danske Planteværn håber direktør Tanja Andersen, at Danske Vandværkers besøg på Ryegaard kan føre til, at eventuelle myter omkring brugen af planteværn kan blive renset ud af grundvandsdebatten.

-Medlemmer af Dansk Planteværn markedsfører sprøjtemidler på det danske marked, til brug i bl.a. dansk landbrug. Vores medlemmer gør en stor indsats for at udvikle effektive produkter, der ved regelret anvendelse ikke udgør en risiko for mennesker, dyr, miljø og natur. Vi tror, at det altid er en fordel at se tingene i virkeligheden, og vi håber, at vi med besøget har fået Danske Vandværkers øjne op for, at det ikke er det moderne landbrugs anvendelse af pesticider, der er vandværkernes største udfordring, siger Tanja Andersen.

Susan Münster er interesseret i en bred dialog om, hvordan man i fællesskab kan sikre rent grund- og drikkevand, så alle kan blive klogere på, hvilke miljøeffekter og effekter på drikkevandet forskellige dyrkningsmetoder har, og hvad der kan gøres, for at der ikke havner forurenende stoffer som pesticider i vores drikkevand.

Men selvom Susan Münster på Ryegaard fik en grundig indføring i, hvordan danske landmænd benytter planteværnsmidler under meget strikse foranstaltninger, og selvom hun fik syn for sagen i forhold til de omfattende krav der er til syn af sprøjteudstyr og grundig uddannelse af sprøjteføreren, så er det normalt ikke, som på denne dag i oktober, rent vand der kommer ud af sprøjtens dyser, og det skal man ifølge Susan Münster forholde sig til. 

-Jeg er sikker på, at langt de fleste landmænd lever op til reglerne omkring brug af pesticider, så der fx ikke bliver anvendt ulovlige pesticider, eller de bliver doceret forkert. Den nationale godkendelsesprocedure for ibrugtagning af nye pesticid-produkter er også forholdsvis streng. Det være sagt, så mener jeg, at der fortsat mangler meget viden om, hvad det er for stoffer, som vi hælder ned i jorden i dag, og at man ikke bare kan henvise til fortidens synder. Der dukker desværre hele tiden nye stoffer op, som vi skal forholde os til, siger Susan Münster, og hun henviser til, at der er behov for mere forskning og vidensopsamling i forhold til brugen af pesticider og andre miljøfremmede stoffer.

-Ellers tror jeg, vi på et tidspunkt vil se tilbage på den tid, vi lever i nu, og lige så vel som i dag tale om ”fortidens synder”. Det gælder om ikke at komme dertil, hvor vi er nødt til at rense vandet på vandværkerne gennem udvidet vandbehandling. Vi skal værne om den danske tradition med at hente vores drikkevand direkte fra grundvandet. Og det gør vi ikke, hvis vi først giver los for rensning i større stil. Derfor er det også rigtig godt, at der nu skal etableres beskyttelsesområder med sprøjtefri arealer omkring drikkevandsboringer. Det er nok ikke tilstrækkeligt på længere sigt, men det er et rigtig godt første skridt for at sikre beskyttelsen af vores grundvand mod pesticider, lyder det Danske Vandværkers direktør.

Tanja Andersen understreger, at man i Dansk Planteværn støtter op om en streng godkendelsesordning, så produkter, der opnår godkendelse, trygt kan anvendes i landbruget uden risiko for grundvandet.

-En regelret anvendelse af godkendte sprøjtemidler er ikke en risiko for vores grundvand. I Danmark har vi oven i købet et VAP-system (Varslingssystem for udvaskning af pesticider red.), hvor det undersøges, om de godkendte midler alligevel skulle udgøre en risiko for grundvandet, når de anvendes i testmarkerne. Ingen andre produkter godkendes efter så strenge regler som sprøjtemidler, og ingen lande har en skrappere tilgang til grundvand, end vi har i Danmark siger Tanja Andersen.

Billeder fra Danske Vandværkers besøg på Ryegaard 10. oktober 2019

Vaske- og fyldepladsen tilegnet marksprøjten, der sikrer at vand med pesticidrester ikke løber ud i afløb og siver ned til grundvandet. De rensede dunke står til afdrypning og bliver bliver efterfølgende bortskaffet som affald eller farligt affald.

Det obligatoriske aflåselige opbevaringsrum til plantebeskyttelsesmidler. 

Ryegaard Vandværk leverer vand til beboerne på godset og 45 husstande i nabolaget, og både vandindvindingsboringen og selve vandværket, blev præsenteret af vandværkets driftschef Per Madsen.

Kontakt Dansk Planteværn på mail info@plantevaern.dk for muligheden for en sprøjtedemonstration på Dansk Planteværns demonstrationslandbrug Ryegaard.

 Link til Regler for erhvervsmæssig anvendelse af bekæmpelsesmidler november 2019

Af Jakob Tilma, jti@plantevaern.dk 

  Læs i Danske Vandværkers medie Vandposten om sekretariatets besøg på Ryegaard