Planteværnsfirmaer fremmer lukkede fyldeystemer

Planteværnsfirmaer fremmer lukkede fyldeystemer
De fem planteværnsvirksomheder ADAMA, BASF, Corteva Agriscience, Nufarm og Syngenta præsenterede den 10. oktober et nyt samarbejde, der vil lancere brugen af closed transfer systemet 'easyconnect' i udvalgte lande. Et Closed Transfer System (CTS) er et lukket påfyldningssystem for sprøjtemidler, der reducerer landmandens eksponering for produktet og hindrer utilsigtet spild. 

Easyconnect-systemet er en teknologi, som består af to komponenter: et unikt skruelåg - monteret på dunkene - og en tilkobling, der tilsammen udgør det lukkede påfyldningssystem. I 2021/2022 vil et bredt udvalg af dunke til sprøjtemidler i Danmark, Tyskland, Frankrig, Holland og Storbritannien være udstyret med de standardiserede formonterede skruelåg (IS 63 industristandard), hvorefter flere lande vil følge efter.

Easyconnect-systemet gør det muligt at overføre sprøjtemidler direkte fra beholdere med plantebeskyttelsesmidler til sprøjtetanken og til nøjagtigt at afmåle mængden af det kemiske stof, der overføres. Dette reducerer landmændenes eller sprøjteførernes eksponering og miljørisici ved stænk eller spild væsentligt.

Ifølge firmaerne bag indførelsen af de såkaldte Closed Transfer Systems vil brugen af systemet 'markant reducere risikoen for spild under håndtering af produkterne'. 

Easyconnect er udviklet af BASF og produktet er blevet testet på landbrug i udvalgte lande, herunder Danmark, siden 2015. 

Dansk Planteværn afventer en ISO certificering af de såkaldte Closed Transfer Systems og med udviklingen af systemerne viser planteværnsindustrien endnu engang, at innovation og ny teknik er vejen frem, når belastningen fra brugen af pesticider skal minimeres. Closed Transfer Systemerne er endnu et eksempel på, at afgifterne og politiske fastlagte begrænsninger bliver overhalet indenom af innovative tiltag og ny teknik.

Ud over systemet easyconnect udviklet af BASF har Bayer udviklet systemet Easyflow.

Er du interesseret i en demonstration af de to systemer, er du velkommen til at kontakte Dansk Planteværn for en aftale på demofarmen Ryegaard. Kontakt kommunikationschef Jakob Tilma på mail jti@plantevaern.dk.   

Se hvordan systemerne fungerer i videoerne herunder fra BASF og Bayer:

Læs også: Innovation skal sikre Danmarks fødevarefremtid

 

 

  Læs hele pressemeddelelsen angående easyconnect Closed Transfer System

Share: