Spis gerne frugt og grønt

Spis gerne frugt og grønt
Der er generelt ingen sundhedsmæssig risiko ved at spise frugt og grønt med spor af pesticider uanset om oprindelseslandet er Danmark, eller der er tale om fødevarer fra et land i eller udenfor EU. Det er konklusionen i rapporten ’Pesticidrester i fødevarer 2018 - Resultater fra den danske pesticidkontrol’

Ét af hverdagens små dilemmaer i supermarkedet; skal man vælge frugt og grønt produceret i Danmark, eller måske de produkter, der er produceret uden for landets grænser? Eller måske hører du til dem, der mener, at varerne skal være udstyret med et Ø-mærke, uanset om de er vokset op på en dansk mark eller i et drivhus i et andet land. Lige meget hvad dine præferencer er, så lyder rådet fra DTU Fødevareinstituttet fortsat, at man som dansker mindst bør spise 600 gram frugt og grøntsager om dagen, idet et øget indtag af frugt og grøntsager har en sundhedsfremmende effekt.

Færrest pesticidrester i danskproducerede fødevarer

DTU Fødevareinstituttet er den danske instans, der er med til at risikovurdere grænseværdierne for de fødevarer, vi spiser, og her har man udført beregninger af indtaget på baggrund af moniteringsdata, og konklusionen er ifølge rapporten ’Pesticidrester i fødevarer 2018 - Resultater fra den danske pesticidkontrol’, der blev offentliggjort den 4. december 2019, at danskerne ikke har grund til være sundhedsmæssigt bekymret for de indhold af pesticidrester, der findes i dansk mad.

De danske krav til den maksimalt tilladte mængde pesticidrester i dansk mad (MRL), blev i samtlige danske prøver overholdt i dansk frugt, mens kravene blev overholdt i 99 procent af tilfældene i danske grøntsager og i 98,8 procent af prøverne af danske kornprodukter.

Alt i alt viser resultaterne fra den danske pesticidkontrol, at der yderst sjældent findes problemer med pesticidrester i dansk mad, og endnu sjældnere hvis den er dansk produceret. Konklusionen skal ses i lyset af, at der fortrinsvis tages prøver af varer, som anses for at have en høj sandsynlighed for at indeholde rester af sprøjtemidler. Hos Dansk Planteværn er direktør Tanja Andersen glad for, at undersøgelsen tydeligt viser, at de danske jordbrugere er dygtige til at passe på afgrøderne med en ansvarlig brug af planteværnsmidler.

-Kontrollen fra 2018 viser, at de danske jordbrugere gør sig umage i deres behandling med pesticider og at de lever op til målsætningen om at fødevareproduktionen skal benytte så få pesticider som muligt, men så mange som nødvendigt, for at give danskerne et sundt udvalg af fødevarer, siger Tanja Andersen som reaktion på den årlige pesticidkontrol.

Et vigtigt signal fra DTU Fødevareinstituttet

Tanja Andersen er tilfreds med, at myndighederne holder godt øje med restindhold af pesticider i maden, så danske forbrugere trygt kan sætte tænderne i frugt og grønt uanset hvilken hylde, de plukkes fra.

”Det er en meget skrap godkendelsesordning plantebeskyttelsesmidlerne skal igennem for at blive godkendt - også hvad angår effekten på sundheden. Så det er et vigtigt signal DTU Fødevareinstituttet sender til befolkningen, når det anføres, at der generelt ingen sundhedsrisiko er ved at spise fødevarer produceret med brug af pesticider, ” lyder det fra Tanja Andersen.  

 

Fakta:

Sådan fastsættes grænseværdierne for pesticidrester i frugt og grønt i EU

Grænseværdierne er fastsat på baggrund af GAP (Good Agricultural Practices), altså en god landbrugsmæssig praksis.

Man ser på, hvor lidt plantebeskyttelsesmiddel, der lige præcis er nødvendigt for at bekæmpe en skadegører; typisk svampe, skadedyr eller ukrudt.

Når man har fundet ud af, hvad der lige præcis er effektivt i forhold til en skadegører, så bruger man plantebeskyttelsesmidlet i nogle restforsøg, som skal udføres både i Sydeuropa og i Nordeuropa, hvis der er anvendelser begge steder. Ud fra restindholdene beregnes der en grænseværdi.

Den beregnede grænseværdi holdes så op imod en toksikologisk referenceværdi, ADI, (Acceptabelt Dagligt Indtag), der er en vurdering af langtidseffekterne af at spise en given mængde af et givent middel.

Man holder også øje med det akutte indtag. Man undersøger, hvor meget man som menneske kan indtage i løbet af én dag, og holder det op mod en akut referencedosis (ARfD), og hvis det er sådan, at det beregnede indtag ud fra restforsøgene er under denne værdi, så bliver værdien fastsat herefter. Indholdet beregnes i alle de afgrøder, hvor et pesticid benyttes, og det holdes op mod et acceptabelt dagligt indtag.

I Danmark vurderer man selvstændigt alle de grænseværdier, der bliver fastsat i EU.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet 

 

Af Jakob Tilma, jti@plantevaern.dk

  Læs nyheden 'Færrest pesticidrester i dansk frugt og grønt' på Fødevarestyrelsens hjemmeside

Share: