Rapporten ”Low Yield II” omhandler et scenarie med en mulig udfasning af 75 aktivstoffer på EU-plan. I Danmark, hvor 33 af stofferne markedsføres, vil mangel på plantebeskyttelsesmidler kunne betyde en nedgang i produktionen af afgrøder i Danmark på 1,6 millioner tons med et samlet årligt værditab på 1,66 milliarder kroner som konsekvens for de danske landmænd.
Low Yield-rapporten er den anden rapport i rækken bestilt af planteværnsbranchens europæiske paraplyorganisation ECPA for at belyse udfordringerne ved en hypotetisk udfasning af 75 aktivstoffer i EU. Siden ECPA i 2016 første gang satte fokus på problemet med publikationen ”Low Yield I” er godkendelsen af ni af de undersøgte aktivstoffer ikke blevet fornyet, ni er blevet trukket fra markedet eller godkendelsen udløb, og yderligere seks aktivstoffer vil forsvinde, fordi producenten ikke har søgt om en fornyet godkendelse. Også aktivstoffer, der ikke er anført på listen, er på vej ud, så scenariet er hurtigt ved at blive til virkelighed.
Udbyttet går ned og omkostningerne stiger
I forhold til Danmark har man i rapporten regnet på konsekvenserne for afgrøderne; majs, rug, vinterbyg, vårbyg, raps, hvede, kartofler og sukkerroer. De estimerede tabsprocenter i den danske analyse er i stor udstrækning baseret på resultater med planteværnsmidler i Landsforsøgene og andre offentligt tilgængelige forsøgsresultater, suppleret med ekspertskøn, hvor der ikke foreligger forsøg.
Og det er især producenter af hvede og kartofler, der vil komme til at mærke konsekvenserne af færre pesticider i værktøjskassen med forventede udbyttenedgange på henholdsvis 14 procent og 10-15 procent. Maltbyggen vil ifølge rapporten blive ramt på kvaliteten, og også olieindholdet i rapsfrøene antages at falde. Bagekvaliteten for brødkorn forventes også at blive forringet med færre virkemidler til rådighed.
Det er specielt en udfasning af triazolerne, der vil gøre det sværere at bekæmpe svampesygdomme i afgrøderne, og økologiske grøntsagsproducenter risikerer, ifølge rapporten, også at miste vigtige pesticider, hvilket vil besværliggøre skadedyrsbekæmpelsen i økologien.
I gennemsnit vil de danske landmænd ifølge Low Yield II-rapporten miste 8 procent af udbyttet imens de variable produktionsomkostninger vil stige med 9 procent per hektar, hvis scenariet i rapporten bliver til virkelighed inden for en kort tidsramme.
Alternativerne ikke lige om hjørnet
Hos Dansk Planteværn mener direktør Tanja Andersen, med baggrund i resultaterne i Steward Redqueen-rapporten, at en overilet udfasning af planteværnsmidler kan give store udfordringer for de danske landmænd.
-I Danmark har landbruget i forvejen få aktivstoffer til rådighed i markerne. Med en udfasning af yderligere 33 aktivstoffer vil vi få svært ved at opretholde den høje danske kvalitet i afgrøderne, vurderer Tanja Andersen.
Registreringsprocessen i Danmark og i EU er en grundig procedure, der sikrer at landmænd og forbrugere kan stole på, at et godkendt plantebeskyttelsesmiddel opfylder de højeste standarder for sikkerhed, effektivitet og kvalitet, når det sendes på markedet. Plantebeskyttelsesmidler er et vigtigt redskab i værktøjskassen i det konventionelle landbrug og i grene af den økologiske produktion i Danmark, og Dansk Planteværns medlemmer er blandt verdens førende udviklere af plantebeskyttelsesløsninger, der gør det muligt at producere fødevarer af høj kvalitet.
-Dansk Planteværns medlemmer investerer allerede massivt i nye innovative planteværnsløsninger, både kemiske, biologiske og digitale, så vi er klar til at bidrage til at danske landmænd også i fremtiden kan producere bæredygtige fødevarer. De første biologiske plantebeskyttelsesmidler er allerede på markedet og flere er på vej, men godkendelsen af disse tager også tid, lyder det fra Tanja Andersen.
I rapporten ”Low Yield II” skønnes det, at det potentielt vil tage 15-20 år før vi oplever den nødvendige teknologiske udvikling, der skal til for at erstatte effekten af de 75 aktivistoffer, man i rapporten har haft fokus på. Ifølge ECPA tager det i gennemsnit 11 år og koster 2,1 mia. kroner at få et nyt aktivstof på markedet, og prisen for udviklingen af nye produkter er stigende.
Siden 1990’erne og frem til 2017 er antallet af aktivstoffer godkendt til brug i europæisk landbrug reduceret fra mere end 1000 til omkring 400.
Fakta:
- I Danmark var der kun godkendt midler med 33 af de 75 aktivstoffer i undersøgelsen ”Low Yield II”. Heraf var tre stoffer kun godkendt på dispensation. Af de 33 aktivstoffer var kun 22 anvendt i landbruget (to på dispensation). De øvrige 11 aktivstoffer anvendes i gartneri, frugtavl etc.
- Brugen af de 75 aktivstoffer behandlet i rapporterne ”Low Yield” estimeres at bidrage til de europæiske landbrugs økonomi med 105 mia. kroner, og det vil kræve inddragelse af 9. mio. hektar landbrugsjord i EU at opveje det mindre udbytte.
- I ”Low Yield I”, publiceret i 2016, undersøgte man konsekvenserne i 9 lande: Frankrig, Tyskland, UK, Polen, Spanien, Italien, Nederlandene, Østrig og Irland. I ”Low Yield II”, offentliggjort i april 2020, har man undersøgt konsekvenserne i syv lande: Danmark, Belgien, Finland, Sverige, Grækenland, Ungarn og Rumænien.
Læs rapporterne her:
Low Yield I
Low Yield II
Grafik
Af Jakob Tilma