Pesticidrester i fødevarer

Ingen sundhedsfare ved at spise frugt og grønt med spor efter pesticider

I en fødevareproduktion, hvor der bruges plantebeskyttelsesmidler, vil der altid være en mulighed for at finde rester i fødevarerne, for i dag kan man med moderne analysemetoder finde selv meget små mængder.

Er de pesticidrester, som man finder i fødevarer i Danmark sundhedsfarlige?
Nej, forbrugerne kan trygt spise de fødevarer, der findes på det danske marked. De pesticidrester, man finder i fødevarer i Danmark, er på et meget lavt niveau, og ifølge Fødevarestyrelsen giver de ikke anledning til sundhedsmæssig bekymring.

Hvor mange pesticidrester finder man?
Resultaterne varierer fra år til år, bl.a. fordi behovet for at bruge plantebeskyttelsesmidler varierer med klimaet og andre dyrkningsforhold.

Ifølge kontrollen for pesticidrester opgjort for 2015 er der 75 procent sandsynlighed for, at der ikke findes spor af sprøjtemidler i dansk producerede grøntsager, imens der er 55 procents sikkerhed for at den danske frugt er uden spor af pesticider, hvis de er konventionelle og ’made in Denmark’. For de økologiske produkter har DTU-Fødevareinstituttet i 2015 opgjort, at der blot er spor af sprøjtemidler i 2,8 procent af de undersøgte prøver. Tallene skal ses i lyset af, at der fortrinsvis tages prøver af varer, som man anser for at have en høj sandsynlighed for at indeholde rester af sprøjtemidler. Derudover vurderer Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet, at de pesticidrester, der forekommer i fødevarer på det danske marked, ikke bør give forbrugeren anledning til sundhedsmæssige bekymringer. 

Fælles for alle de knasende, saftige, søde eller syrlige varer er altså, at de er sunde og at der ingen sundhedsmæssig risiko er forbundet med at spise dem – også selv om man vælger de udenlandske alternativer, hvor der i 2014 blev fundet spor af pesticidrester i 68 procent af alle prøver af konventionelt dyrket frugt og 41 procent af alle prøver af konventionelt dyrkede grøntsager. DTU Fødevareinstituttet undersøgte i 2014 også konventionelt kød, mælk og honning for spor af pesticider, og her fandt man ingen rester af sprøjtemidler i varerne. 

Hvordan fastsættes grænseværdierne for pesticidrester i fødevarer?
For at sikre, at resterne ikke giver anledning til sundhedsmæssige problemer, er der sat grænseværdier (MRL'er) for hvert enkelt plantebeskyttelsesmiddel, og de er ud fra et forsigtighedsprincip fastsat på et niveau, som ligger langt under det, som eksperterne anser for at være sundhedsmæssigt acceptabelt.

Men MRL fastsættes også i forhold til anvendelsen af plantebeskyttelsesmidlerne efter god landbrugsmæssig praksis. Det betyder, at de fastsættes på et lavere niveau, end hvad der egentlig kunne accepteres rent sundhedsmæssigt. Det skyldes, at man i landbrugsproduktionen i mange tilfælde kan klare sig med en dosering, som giver et restindhold i afgrøden, der ligger væsentligt lavere end det sundhedsmæssigt acceptable.

Ligger grænseværdierne helt fast eller sker der ændringer?
Undertiden kan der være behov for at hæve en grænseværdi, hvis ændrede dyrkningsforhold gør, at det er nødvendigt at bruge højere doser, for at et middel skal virke effektivt. Men naturligvis tages der hensyn til forbrugernes sikkerhed, så en eventuel forhøjelse vil altid resultere i en grænseværdi, som ligger lavere end det sundhedsmæssige acceptable niveau. Omvendt kan der også blive tale om en sænkning af grænseværdierne, hvis der viser sig nye oplysninger omkring f.eks. sundhedsmæssige forhold.