Nyt afgiftssystem for
plantebeskyttelsesmidler
Det er i forbindelse med Grøn Vækst besluttet at ændre
afgiftssystemet for plantebeskyttelsesmidler, hvor de produkter,
der anses for mest miljø- og sundhedsbelastende pålægges den
højeste afgift. Dansk Planteværn mener, at en ændring som skitseret
risikerer at medføre dyrkningsmæssige problemer i form af
resistensudvikling samtidig med, at afgiften kan få virkning af
særskat på produktionen af bestemte
afgrøder.
Dansk Planteværn har fra Miljøstyrelsen fået oplyst, at der
indføres et afgiftssystem, hvor hvert enkelt produkt pålægges en
afgift, der består af fire delafgifter: basisafgift, miljøafgift
relateret til skæbne og spredning i miljø, miljøafgift relateret
til effekt på fugle, pattedyr,
bier, dafnier m.v. samt afgift relateret til sundhedsmæssige
effekter.
Hensigten med det nye afgiftssystem er at ændre forbruget i
retning af de plantebeskyttelsesmidler, der anses for mindste
skadelige. Det er imidlertid Dansk Planteværns klare opfattelse, at
den restriktive danske godkendelsesordning allerede i dag sikrer,
at alle godkendte, anvendte plantebeskyttelsesmidler er vurderet
ikke at have uacceptable effekter på miljø og mennesker, når de
anvendes i de tilladte doser og afgrøder samt med omtanke.
Der er lagt op til væsentlige forhøjelser af afgifterne. Det vil
desværre medføre en yderligere økonomisk belastning for landbrug og
gartneri og en ekstraskat på produktionen, der ikke kendes i de
lande, vi skal konkurrere med. Efter Dansk Planteværns opfattelse
er dette et skridt i den forkerte retning mod mere ulige
konkurrencevilkår.
Dertil kommer, at det efter branchens opfattelse vil være meget
vanskeligt at udarbejde et afgiftssystem som skitseret, der ikke
samtidig vil medføre andre alvorlige problemer. Selv om der endnu
ikke er offentliggjort et færdigt forslag, kan det med branchens
kendskab til de nuværende godkendte aktivstoffers sammensætning og
virkemåde forudses, at visse
grupper af plantebeskyttelsesmidler vil blive pålagt høje
afgifter, mens andre
grupper vil blive pålagt en lav afgift. Det vil uvægerligt
resultere i et forbrug koncentreret på produktgrupper med lav
afgift, og denne ensidige anvendelse af produkter vil medføre
risiko for resistensudvikling hos skadevolderne.
En anden skævhed i det påtænkte afgiftssystem er, at brugerne
ikke i alle tilfælde har mulighed for at vælge mellem midler. Det
gælder f.eks. for specialafgrøder, hvor der måske kun er et enkelt
plantebeskyttelsesmiddel til rådighed til bekæmpelse af en bestemt
skadegører. Hvis det pågældende produkt er pålagt en høj afgift vil
det være ensbetydende
med en særskat på produktionen af den pågældende afgrøde. Trods en
hensigtserklæring i Grøn Vækst om, at der skal tages hensyn til
højværdiafgrøder og specialafgrøder for at hindre, at produktionen
udflages, kan resultatet meget vel være, at en dansk produktion
ikke længere er konkurrencedygtig, og produkterne i stedet må
importeres.