Grøn vækst
Regeringens Grøn Vækst strategi Dansk Planteværn har med stor
interesse læst den nu offentliggjorte strategi Grøn Vækst.
Foreningen finder, at der i planen er mange gode initiativer
vedrørende plantebeskyttelsesmidler, som vil sikre forbedringer i
anvendelsen fremover. Der er dog to elementer i strategien, som
Dansk Planteværn finder problematiske.
Ifølge Grøn Vækst introduceres et belastningsomfang på 1,4
svarende til en behandlings-hyppighed på 1,7, som i 1998 blev
fastsat som det økonomiske optimale ved uændret
afgrødesammensætning i forbindelse med Bichel-udvalgets arbejde.
Imidlertid viser nye beregninger i forbindelse med evalueringen i
2008 af Pesticidplan 2004-2009, at den økonomisk optimale
behandlingshyppighed nu er ca. 2,1. Dansk Planteværn finder det
derfor uacceptabelt, at der i Grøn Vækst ikke er taget højde for
denne udvikling i fastsættelsen af målet for
belastningsomfanget.
Der foreslås desuden en omlægning af det nuværende
afgiftssystem, så de mest miljø- og sundhedsmæssigt belastende
plantebeskyttelsesmidler belægges med den største afgift. Dansk
Planteværn vil i den forbindelse understrege, at de
plantebeskyttelsesmidler, som er tilgængelige i Danmark, alle har
været gennem en grundig og restriktiv godkendelses-ordning og ved
godkendelsen er vurderet ikke at have uacceptable effekter på miljø
og mennesker.
Miljøstyrelsen har over for Dansk Planteværn tilkendegivet, at
der arbejdes på et system, som er inspireret af det norske
afgiftssystem, som har opdeling af produkter til professionel
anvendelse i fem afgiftsklasser og produkter til privat anvendelse
i to afgiftsklasser.
Set fra branchens side er der imidlertid en række
problemstillinger i relation til den norske afgiftsmodel, som kan
få alvorlige konsekvenser for jordbrugserhvervet, såfremt der
indføres en lignende model i Danmark.
- erfaringer fra Norge viser, at landmændene overvejende vælger
produkter fra den laveste afgiftsklasse, hvilket umiddelbart også
er hensigten med systemet. Det medfører imidlertid en ensidig
anvendelse af få produkter med deraf følgende massive problemer med
resistens over for disse produkter. Af det norske afgiftssystem
fremgår, at produkter med samme virkningsmekanisme normalt er
placeret i samme afgiftsklasse, hvilket begrænser valgmulighederne.
Norge er således det land i Europa med flest resistensproblemer,
når det gælder kornherbicider - direkte som en følge af
afgiftssystemet.
- der eksisterer i dag produkter, som er velegnede til at bryde
den ovenfornævnte resistens, og som derfor bør indgå i landmændenes
valg af produkter. Disse produkter kan imidlertid godt være
placeret i en højere afgiftsklasse, og det kan derfor få den meget
uheldige effekt, at de fravælges.
- et afgiftssystem efter den norske model kræver, at landmænd og
gartnere reelt har en mulighed for at fravælge et produkt fra en
høj afgiftsklasse og i stedet vælge et lige så effektivt produkt
fra en lavere afgiftsklasse. Med det stadig mindre produktudvalg
vil dette imidlertid i mange tilfælde ikke være muligt. Specielt
for de mindre kulturer inden for gartneri og frugtavl er der kun få
- måske endda kun et enkelt - midler til rådighed, og i disse
tilfælde vil landmanden eller gartneren blive ramt meget hårdt
økonomisk, hvis det eller de produkter, der er til rådighed, er
placeret i en høj afgiftsklasse.
- det vil i en afgiftsmodel som den norske være vanskeligt at
tage højde for og tilgodese produkter, som er specielt velegnede
til at indgå i integreret plantebeskyttelse eller anvendelse i
sammenhæng med biologisk bekæmpelse, da sådanne produkter ikke
nødvendigvis er placeret i de laveste afgiftsklasser.
Dansk Planteværn finder, at det vil blive meget vanskeligt at
udarbejde et afgiftssystem, der på den ene side sikrer, at de mest
miljø- og sundhedsmæssigt belastende plantebeskyttelsesmidler
belægges med den største afgift og samtidig imødegår de ovennævnte
problemstillinger.
Efter Dansk Planteværns opfattelse er afgifter ikke et
hensigtsmæssigt tiltag til regulering af anvendelsen af
plantebeskyttelsesmidler, specielt i den nuværende vanskelige
finansielle situation. Men såfremt der ønskes en afgiftsforhøjelse,
vil en forhøjelse af den nuværende værdiafgift efter foreningens
mening være den mest hensigtsmæssige løsning.