Rester i fødevarer
Hvordan fastsættes grænseværdierne for
pesticidrester i fødevarer?
Grænseværdierne (MRL) fastsættes i forbindelse med godkendelse
af plantebeskyttelsesmidlernes aktivstoffer. De fastsættes på et
niveau, hvor der tages hensyn til den mængde af et pesticid, som et
menneske dagligt kan indtage livet igennem uden risiko
(ADI=Acceptable Daily Intake).
Men MRL fastsættes også i forhold til anvendelsen af
plantebeskyttelsesmidlerne efter god landbrugsmæssig praksis. Det
betyder, at MRL - ud fra et forsigtighedsprincip - fastsættes på et
lavere niveau, end hvad der egentlig kunne accepteres rent
sundhedsmæssigt. Det skyldes, at man i landbrugsproduktionen i
mange tilfælde kan klare sig med en dosering, som giver et
restindhold i afgrøden, der ligger væsentligt lavere end det
sundhedsmæssigtacceptable.
Er de pesticidrester, som man finder i fødevarer i
Danmark
sundhedsfarlige?
Dansk Planteværn mener, at målet må være, at restindholdet
ifødevarer skal være så lavt som muligt. De pesticidrester, man
finder i fødevarer i Danmark, er på et lavt niveau, og ifølge
Fødevarestyrelsen giver de ikke anledning til sundhedsmæssig
bekymring. Den mængde pesticidrester, forbrugerne får gennem
kosten, ligger således næsten i alle tilfælde under få procent af
ADI.
Hvor mange pesticidrester finder
man?
Resultaterne varierer fra år til år, bl.a. fordi behovet for at
bruge plantebeskyttelsesmidler varierer med klimaet og
andredyrkningsforhold.
Der findes flest rester i frugt og grøntsager, dog færrest i dansk
produceret frugt og grønt. I 2009 var 90 % af dansk producerede
grøntsager uden rester mod 60 % fra de øvrige EU-lande, og 61 % af
dansk produceret frugtvar uden rester mod 25 % fra de øvrige
EU-lande.
Generelt konstateres der overskridelser af grænseværdierne i 1-2 %
af prøverne.
Kan man helt undgå pesticidrester i
fødevarer?
I en fødevareproduktion, hvor der anvendes
plantebeskyttelsesmidler, vil det også være muligt at finde rester
i fødevarerne.
I dag kan de moderne analysemetoder påvise selv meget små
restindhold.
Ligger grænseværdierne helt fast eller sker der
ændringer?
Undertiden kan der være behov for at hæve en grænseværdi,hvis
ændrede dyrkningsforhold gør, at det er nødvendigt at bruge højere
doser, for at et middel skal virke effektivt. Men naturligvis tages
der hensyn til forbrugernes sikkerhed, så en eventuel forhøjelse
vil altid resultere i en grænseværdi, som ligger lavere end det
sundhedsmæssige acceptable niveau.
Omvendt kan der også blive tale om en sænkning af grænseværdierne,
hvis der viser sig nye oplysninger omkring f.eks. sundhedsmæssige
forhold.