Dansk Planteværn

 

Risikoreduktion

Fokusering på en reduktion af risiko ved anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler er meget vigtigere end mængdereduktion.

Den potentielle risiko
Overalt hvor plantebeskyttelsesmidler anvendes og håndteres, er der en potentiel risiko for ikke tilsigtede effekter. Dette er ikke noget enestående for plantebeskyttelsesmidler. En tilsvarende risiko eksisterer både i den private husholdning og i enhver virksomhed i dagens Danmark.

En potentiel risiko accepteres normalt som en 'ulempe' der følger med, når vi benytter os af fordelene i et højtudviklet moderne og teknologidrevet velfærdssamfund. Sådan agerer vi alle i dagligdagen. Denne holdning bør også gældende ved anvendelse af plante-beskyttelsesmidler.

Fokus på plantebeskyttelsesmidler

Der er fokus på anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Størst opmærksomhed har medier og interessegrupper vist for grundvandet. Imidlertid er det en realitet, at sporene også registreres i f.eks. overfladevand, regnvand og andre steder i miljøet.

Fortidens synder - fremtidens afsløringer
I slutningen af 1980'erne blev der sat fokus på spor af plantebeskyttelsesmidler i drikkevand og grundvand. Fra midten af 1990'erne iværksatte man et væsentligt bredere program kaldet NOVA for en væsentlig bredere og mere detaljeret undersøgelse af både grundvandet og det øvrige miljø. Programmet overvåger grundvandet og det omgivende miljø for ca. 200 forskellige miljøfremmede stoffer, der har en udbredt anvendelse i både den private
husholdning og i industrien. Resultaterne af dette overvågningsprogram kan følges hos Miljøstyrelsen.

At også andre stoffer findes i grundvandet retfærdiggør muligvis ikke, at plantebeskyttelsesmidlerne kan spores. Dansk Planteværn finder dog, at de udvidede overvågningsprogrammer giver offentligheden et bedre indtryk af helheden.

At forlange, at sporene ikke må være der, er urealistisk. Så længe vi gør brug af kemiens fordele, vil vi også kunne genfinde sporene herfra. Dette gælder for plantebeskyt-telsesmidler, som det gælder for al anden moderne teknologi. Med nutidens teknologi er vi i stand til at påvise ethvert molekyle.

Hvad gør Dansk Planteværn?
Som repræsentant for den ansvarlige del af planteværnsindustrien i Danmark, fokuserer vi meget på produkternes vej fra "vugge til grav". Industrien er naturligvis påvirket af den intensive mediefokus, vi er vidne til.

Vi kan ikke klare alle problemer alene. Skal der ske forbedringer, må der samarbejdes. Vi er af den opfattelse, at en øget opmærksomhed omkring korrekt håndtering og udbringning samt bortskaffelse af evt. rester og tømt emballage vil medvirke til, at alle involverede parter "vækkes" til at gøre det maksimale for at minimere utilsigtede miljøeffekter ved anvendelsen af planteværnsmidler.

 

 

Dansk Planteværn Dansk Planteværn presse nyheder
  • Hvad vi fandt i pressen i uge 7

    Økologiens billige bannerfører
    Man kan godt sælge økologiske varer, selv om man er en discountbutik.

    Læs mere
  • Hvad vi fandt i pressen i uge 6

    Verdens GMO-arealer vokser
    Det globale areal med genmodificerede afgrøder steg fra 148 millioner hektar i 2010 til 160 millioner hektar i 2011.

    Læs mere
  • Hvad vi fandt i pressen i uge 5

    Politiet slår til mod ny gødnings-mafia i sag om ulovlig import
    Ulovlig import og forbrug af pesticider og gødning er formentlig langt mere udbredt i dansk landbrug, end det hidtil har været fremme.

    Læs mere
  • Hvad vi fandt i pressen i uge 4

    Minister overdriver miljøbelastning
    Der er store udsving i landbrugets miljøbelastning, og Ida Auken vælger de tal, der passer i den politiske dagsorden, mener landskonsulent Jens Erik Jensen, Videncentret for Landbrug.

    Læs mere
  • Se pressearkiv