Drikkevand på finansloven
Regeringen og Enhedslisten har indgået en aftale på
miljøområdet, som indebærer, at der afsættes 40 mio. kr. i 2012 og
2013 til at sikre en bedre beskyttelse af drikkevandet.
Pengene skal hovedsagelig bruges til en tilskudspulje, hvorfra
kommunerne kan søge midler til at etablere beskyttelseszoner
omkring drikkevandsboringer. Desuden nedsættes et rejsehold af
eksperter, der skal rådgive kommunerne i forhold til en bedre
beskyttelse af drikkevandet.
Det fremgåe endvidere af aftalen, at den kommende Natur- og
Landbrugskommission får til opgave at udrede, hvorvidt det er
muligt at stille krav om obligatorisk indførelse af boringsnære
beskyttelseszoner. Efter at kommissionen har gennemført
udredningen, udarbejdes en model, hvor obligatorisk boringsnære
beskyttelseszoner gradvist indfases.