Grænseværdien fastsættes så lavt som muligt under hensyntagen til produktets anvendelse
Pesticider bruges til at bekæmpe ukrudt, svampe og skadedyr og til at vækstregulere afgrøderne i landbrugsproduktionen. Formålet er at undgå, at afgrøderne tager skade eller går til spilde på grund af fx insekt- eller svampeangreb. Man må bruge de midler, der er godkendt til den specifikke afgrøde, og midlet skal altid anvendes efter etikettens anvisning i forhold til fx dosering og seneste anvendelsestidspunkt.
Før et pesticid kan godkendes til anvendelse i en afgrøde, der skal spises af enten mennesker eller dyr, skal producenten indsende en ansøgning, der bl.a. viser, hvor stort restindholdet er i de modne afgrøder ved korrekt, effektiv og sikker anvendelse af pesticidet. Hvis det efter grundige undersøgelser og inddragelse af tilgængelige data kan konkluderes, at restindholdet ikke er skadeligt for mennesker eller dyr, fastsættes en harmoniseret EU-grænseværdi (MRL – Maximum Residue Level) så tæt som muligt på det forventede restindhold. Grænseværdier for restindhold i frugt, grønt mv. fastsættes på baggrund af fastlagte kriterier jf. forordning 396/2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester. For de afgrøder, hvor der ikke er en godkendt anvendelse af pesticidet, sættes maximalgrænseværdien til til den analytiske bestemmelsesgrænse (også kaldet detektionsgrænsen), hvilken normalt er på 0,01 mg/kg.
Grundvandsbeskyttelsen i Danmark fører til lavere restindhold end i andre EU-lande
Grænseværdier fastsættes på EU-niveau for hvert enkelt pesticid/afgrødekombination i et samarbejde mellem EU-landenes fødevaremyndigheder, EU-Kommissionen og EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet). I visse tilfælde kan der fastsættes grænseværdier for produkter, som ikke er direkte behandlet med et pesticid, hvilket fx er tilfældet ved restindholdet i honning eller kød. Der gælder de samme grænseværdier i hele EU for både producerede og importerede varer. Restindholdet i en afgrøde kan variere i de enkelte lande, idet anvendelsen beror på nationale godkendelser, som tager højde for forskellige behov til bekæmpelse af skadevoldere og individuelle nationale beskyttelseshensyn som fx beskyttelse af grundvandet i Danmark.
Nationalt yder Fødevarestyrelsen og Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet (DTU), rådgivning vedr. fødevaresikkerhed til Miljøstyrelsen, som giver de endelige godkendelser til anvendelse af planteværn. Alle pesticider bliver risikovurderet, og når grænseværdierne er overholdt, er de mængder, der findes i fødevarer, sundhedsmæssigt acceptable. Det er vurderet ud fra den tilgængelige viden om de forskellige stoffer. Hvis der kommer ny viden, bliver grænseværdierne justeret. Den fastsatte grænseværdi er oftest langt lavere, end hvad man ville kunne tillade i en fødevare, hvis man udelukkende så på de sundhedsmæssige aspekter. I Danmark er godkendelsen af pesticider særlig restriktiv og tillader lavere restindhold end i andre EU-lande, hvilket er for at sikre grundvandet. Den udbredte anvendelse af reducerede doseringer i Danmark og generelle anvendelse af ”godt landmandskab”, hvor der kun behandles ved konstateret behov, er desuden med til at reducere restindholdet af pesticider i planteprodukterne.
Hvis et produkt overskrider grænseværdien, er det ikke ensbetydende med, at produktet er sundhedsskadeligt, idet grænseværdien fastsættes så lavt som muligt under hensyntagen til produktets anvendelse.
Forbrugernes krav påvirker restindholdet
I en fødevareproduktion, hvor der bliver brugt kemiske eller biologiske pesticider, vil der altid være en risiko for at finde rester, da de meget nøjagtige analysemetoder der bliver anvendt i dag, kan spore selv yderst små mængder. Særligt i frugt og grøntsager er der risiko for at finde pesticidrester, hvilket bl.a. er fordi forbrugerne stiller høje krav til udseende, holdbarhed og pris – æblet skal både se indbydende ud i butikken og efter nogle dage i frugtskålen derhjemme og prisen skal desuden være konkurrencedygtig. Derfor kan det være nødvendigt at behandle afgrøderne tæt på høst, for at beskytte de færdige produkter, så de eksempelvis ikke spirer eller hurtigt bliver angrebet af lagersvampe. Det bidrager desuden til at mindske madspild. Europæiske fødevarer indeholder generelt færre rester af pesticider end fødevarer fra lande udenfor Europa og for at øge fokus på pesticidreduktioner stiller de danske supermarkeder høje krav til kontrol, særligt i frugt og grønt.
Fødevarestyrelsen har stor viden om pesticidrester i fødevarer og udgiver hvert år kontrolrapporter i samarbejde med DTU, hvor prøver af bl.a. frugt og grøntsager bliver undersøgt. Prøverne udtages af fødevarer, som bliver solgt i Danmark og produkterne kan både være produceret i Danmark og i udlandet.
Rapporter fra den danske pesticidkontrol kan læses her og yderligere information fra Fødevarestyrelsen, her.
Crop Life Europe, den europæiske brancheforening, har skrevet en brochure om brugen af og sikkerheden ved pesticider, hvor grænseværdier indgår. Brochuren kan downloades, her.
CropLife UK, den engelske brancheforening, har produceret en lille animationsfilm, der viser og forklarer grænseværdier. Filmen kan ses, her.
Det acceptable daglige indtag (ADI)
Langtidsvurderingen af et pesticid tager udgangspunkt i det acceptable daglige indtag (ADI) og er den mængde pesticid, som et menneske dagligt kan indtage livet igennem uden nogen sundhedsrisiko. Denne vurdering tager højde for indtaget af pesticider fra alle fødevarer. Hvis det samme pesticid er godkendt til flere afgrøder, tages der højde for indtaget fra alle disse afgrøder. Det gøres ud fra den tilgængelige viden om befolkningens kostsammensætning.
Den akutte reference dosis (ARfD)
Korttidsvurderingen af et pesticid tager udgangspunkt den akutte reference dosis (ARfD), som er den mængde pesticid, en person kan indtage i et måltid eller på en dag uden nogen sundhedsmæssig risiko. Det gøres ud fra viden om befolkningens portionsstørrelser af hver enkelt afgrøde.