Forbrugeroplysningskampagne

Forbrugeroplysningskampagne fra Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen har iværksat udviklingen af en kreativ forbrugeroplysningskampagne om pesticidrester i frugt og grønt.

Kampagnen er planlagt til at blive lanceret i løbet af september - oktober 2012.

De mængder af pesticidrester, som ofte findes i fødevarer, er ikke farlige for forbrugerne og helt lovlige, når de gældende grænseværdier er overholdt, hvilket gælder for langt de fleste tilfælde og i særdeleshed, når det drejer sig om dansk produceret frugt og grønt.

Forekomsten af pesticidrester er således velreguleret både i Danmark og det øvrige EU, men denne viden er ikke altid kendt af forbrugerne og derfor iværksættes den nævnte kampagne.

De overordnede spørgsmål, som kampagnen skal sætte fokus på er:

  • Hvorfor er der pesticidrester i fødevarer?
  • Er pesticidrester i fødevarer et problem?
  • Hvilke fordele kan der være ved at være opmærksom på pesticidrester?

Der er tilsigtet en afbalanceret kampagne, som giver forbrugerne et reelt grundlag for at forstå problematikken omkring fødevarer og pesticidrester.