Strandgade 29
1401 København K
18. januar 2013
Vedr.: Regeringens udspil til en ny sprøjtemiddelstrategi "Beskyt vand, natur og sundhed - Sprøjtemiddelstrategi 2013 - 2015" - J.nr. MST-666-00040
Dansk Planteværn takker for muligheden for at kommentere på ovennævnte forslag til Sprøjtemiddelstrategi 2013 - 2015 og har følgende kommentarer til det udsendte.
Generelt
Dansk Planteværn erkender behovet for udarbejdelse af en ny strategi på området
bl.a. begrundet i kravene i EU-lovgivningen om sådanne nationale handlingsplaner. Vi finder, at der helt klart er positive elementer i den foreslåede strategi, men også, at der er elementer, som vil have en negativ indflydelse på dansk jordbrugs konkurrenceevne over for konkurrenter i de øvrige EU-medlemsstater og dermed også en negativ indflydelse på beskæftigelsen både i jordbruget og i forædlingserhvervene. Danske jordbrugere er alle-rede dårligere stillet i konkurrencen som følge af, at Danmark på nogen områder stiller strengere krav til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler end det øvrige EU.
Målsætningen om at nedbringe den potentielle belastning fra et allerede lavt niveau med yderligere 40 % i løbet af en meget kort tidsperiode vil, hvis den bliver opfyldt, have væsentlige negative konsekvenser for jordbruget, uden at det nødvendigvis medfører nogen reduktion i den faktiske belastning af miljø og/eller sundhed. Der er således ikke angivet nogen faktisk målelige indikatorer for miljø og sundhed, som kan vise effekten af den tiltænkte reduktion.
Nedenstående er anført kommentarer til de enkelte dele af strategien.
Introduktion og mål
Det anførte reduktionsmål på 40 %, som skal opfyldes indenfor en tidsramme på kun 3 år, er efter Dansk Planteværns opfattelse meget ambitiøst og baseret på salget i et tilfældigt år.
Grundlæggende varierer anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler fra år til år specielt med hensyn til behovet for anvendelse af svampe- og insektmidler. Derfor er anvendelsen af et enkelt års salg som reference ikke formålstjenligt. Hertil kommer, at salget i det enkelte år ikke nødvendigvis svarer til den faktiske anvendelse i samme år.
Et andet grundlæggende problem med målsætningen er, at den anvendte Pesticid-belastningsindikator er en beregning af en potentiel belastning og ikke den faktiske belastning af miljø og sundhed.
F.eks. beskriver 6 ud af 11 indgående parametre i miljøeffektberegningen effekter på vandlevende organismer. Midler med kritiske værdier på disse parametre bliver allerede i forbindelse med godkendelsen pålagt restriktioner m.h.t. anvendelse i nærheden af overfladevand (afstandskrav) og den faktiske belastning bliver således minimal i forhold til den beregnede.
Ligeledes er der ingen direkte sammenhæng mellem den beregnede belastning og fund af pesticidrester i grundvandet, som ikke alene afhænger af stoffernes iboende egenskaber, men også i høj grad af, hvordan og hvor de anvendes. Også dette er reguleret gennem godkendelsesbetingelserne for de enkelte midler således, at den faktiske belastning i praksis bliver langt mindre end den beregnede.
I forbindelse med evalueringen af Pesticidplan 2005-2009 blev der i 2008 udarbejdet en rapport om udviklingen i pesticidbelastningen - rapporten "Udvikling i pesticiders belastning af miljøet i perioden 1986 til 2006, Miljøprojekt Nr. 1245, 2008".
Jf. rapporten skete der et væsentligt fald i den "potentielle" belastning af miljø og sundhed frem til omkring år 2000, herunder også belastningen fra stoffer med hormonforstyrrende effekter, kræftfremkaldende effekter og risiko for udvaskning.
I den efterfølgende periode har der ikke været væsentlig udvikling i belastningen, på trods af variationer i såvel solgte mængder som i den målte behandlingshyppighed.De løbende skærpede krav til godkendelse af pesticider har således haft en væsentlig indflydelse på belastningsniveauet frem til omkring årtusindeskiftet.
Når det beregnede belastningstal i den efterfølgende periode ikke har vist nogen større udvikling, må det være et udtryk for, at belastningen har nået et niveau, hvor en yderligere reduktion kun kan opnås ved en begrænsning i anvendelse af de middeltyper, som bidrager mest til den beregnede belastning.
En begrænsning af antallet af anvendte middeltyper er ensbetydende med en begræns-ning i antallet af forskellige virkningsmekanismer. En sådan reduktion i de til rådighed værende virkningsmekanismer øger alvorligt risikoen for, at intensiv anvendelse af nogle få middeltyper fører til udvikling af resistens hos de skadegørere, som ønskes bekæmpet.
Reaktionen på udvikling af resistens hos skadegørerne, vil på sigt være anvendelse af øgede doseringer og/eller øget anvendelse af middeltyper med deraf følgende øgede bidrag til den beregnede belastning og hermed en udvikling stik imod det ønskede.
Tværgående initiativer
Mere skrap og effektiv godkendelsesordning
Det anføres, at en effektiv og skrap godkendelsesordning har høj prioritet.Dansk Planteværn kan kun støtte målsætningen om en effektiv godkendelsesordning, som blandt andet bør medføre kortere sagsbehandlingstider og et mere effektivt samarbejde i zone nord og EU.
Derimod mener vi ikke, at der er behov for en skærpelse af den eksisterende godken-delsesordning. Den danske godkendelsesproces sikrer allerede i dag, i overensstemmelse med forordning 1107/2009 og tidligere direktiv 91/414/EØF, at anvendelse af de godkendte midler ikke medfører uacceptable effekter på mennesker, dyr eller miljø.
Den danske lovgivning vedrørende godkendelse af pesticider er derudover mere restriktiv end i de øvrige EU-lande. I Danmark har man således en 180 dages maksimal grænse for stoffernes halveringstid (nedbrydning), og endvidere skal alle (og ikke kun relevante)
nedbrydningsprodukter overholde grænseværdien i grundvandet på 0,1 µg/l.
Disse mere restriktive godkendelseskriterier medfører, at der i dag er et relativt begrænset udvalg af produkter og produktgrupper med forskellige virkemekanismer til bekæmpelse af hele komplekset af skadevoldere i marken, og alene med fastholdelse af de nationale krav vil der i fremtiden være et endnu mere begrænset udvalg.
Det ville derfor være ønskeligt, om Danmark tilpassede sig de kriterier på området, som følges i de øvrige EU-medlemsstater.
På længere sigt vil dette have en væsentlig betydning for muligheden af fortsat dansk produktion af en række nuværende små og mellemstore afgrøder.
Dansk Planteværn ser positivt på initiativer til indførelse af afdriftsreducerende dyser, men mener også, at sådanne initiativer bør kombineres med en justering af de eksisterende afstandskrav til overfladevand.
Styrket indsats for at beskytte grundvandet
Dansk Planteværn er positiv over for initiativer der har til formål at skabe mere viden om pesticider i grundvand (indberetninger til og opdatering af Jupiter-databasen) og formidling af faktuel og saglig information til borgerne om forekomst af pesticidrester i grund- og drikkevand.
Vi er ligeledes positive overfor målsætningen om et styrket samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og institutioner på området samt en styrket indsats i EU og zone nord.
Øget fødevaresikkerhed
Dansk Planteværn støtter initiativerne omkring øget fødevaresikkerhed og finder det positivt, at der også er fokus på målrettet information til forbrugerne.
Det skal understreges, at der findes færrest pesticidrester i dansk produktion (også i den seneste opgørelse af fundne rester i 2011), hvilket viser, at danske landmænd og gartnere bruger plantebeskyttelsesmidler med omtanke.
Skærpet kontrol
Dansk Planteværn finder det meget positivt, at indsatsen over for ulovlig import og brug af ulovlige midler skærpes. Vi ser med bekymring på den adfærd, som findes i nogle af vore nabolande med hensyn til anvendelse af forfalskede og ikke godkendte midler, og støtter selvfølgelig initiativer, som kan hindre en tilsvarende udvikling i Danmark.
Investering i forskning og teknologi
Dansk Planteværn støtter de foreslåede initiativer om investering i forskning og teknologi, særligt når det gælder nye teknologier, der udnytter plantebeskyttelsesmidlerne optimalt.
IPM
Dansk Planteværn støtter ligeledes de foreslåede initiativer i forbindelse med anvendelse af IPM.
Særlige indsatsområder
Dansk Planteværn støtter initiativerne til mindre belastning i private haver, særligt positivt er informationskampagnen om ulovlig import af sprøjtemidler, da mange forbrugere næppe har viden om, at man ikke selv må importere midler fra vore nabolande.
Bilag
Sådan når vi vores mål
Dansk Planteværn finder, at der er stor usikkerhed om, hvorvidt målet kan nås. Salget af plantebeskyttelsesmidler har været meget atypisk i 2011 og 2012 på grund af en forventning om indførelse af nye afgifter. Afgiften indføres først formentlig 1. juli 2013, hvilket betyder, at salget også i de kommende år vil være atypisk og ikke udtrykke den reelle anvendelse. Der er således en alt for kort virkningstid til i 2014, at kunne se en effekt af afgiften, som er et væsentligt element i strategien.
Flere af de øvrige initiativer i initiativ- og effektoversigten igangsættes først i 2014 eller 2015, hvilket igen er for sent i forhold til at kunne vise en effekt ved en evaluering allerede i slutningen af 2014. Strategien burde indeholde en tilgængelig oversigt over den forventede tidsramme for opnåelse af effekterne af de forskellige tiltag, således at en realistisk vurdering af målopfyldelsen er mulig.
I rapporten "Evaluering af målopfyldelse og virkemidler i
Pesticidplan 2004-09, Rambøll Management A/S, Miljøprojekt Nr. 1247 2008"
anføres følgende i konklusionen:
"Når der alligevel ikke kan konstateres nogen klar fremgang, endsige en entydig og klar målopfyldelse, hænger det sammen med flere forhold. For det første sigter en stor del af de
anvendte virkemidler på vidensudvikling og andre mere langsigtede tiltag, som ikke kan
forventes at have nogen mærkbar effekt i pesticidplanens periode."
Det ser ud til, at man med den eksisterende strategi er i færd med at begå de samme fejl, som i den foregående handlingsplan, nemlig at forvente en langt hurtigere effekt, end det er muligt at opnå, og dermed er der en reel risiko for at en fremtidig strategi (2016 - ?) vil komme til at omfatte unødige stramninger, udelukkende fordi man ikke har givet tiltagene den nødvendige tid til at virke.
Det anføres i strategiudkastet, at der skal nedsættes en overordnet styregruppe, som skal sikre koordination og give årlig status for forløbet af initiativerne til ministre og Folketinget. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at gøre det muligt for interessenterne i samfundet at få indblik i gruppens arbejde og eventuelt mulighed for at kommentere på dette.
Finansiering
Finansiering sker bl.a. via gebyrer for godkendelser. Dansk Planteværn vil gerne påpege, at såfremt de samlede omkostninger ved godkendelser og afgifter bliver for høje, vil konsekvensen være, at der i fremtiden vil blive færre ansøgninger om godkendelse af produkter til det danske marked, specielt ansøgninger om anvendelser til mindre afgrøder og nicheproduktioner vil være følsomme over for høje godkendelsesgebyrer.
Det er vigtigt, at gebyrerne afspejler omkostninger ved godkendelserne samt, at gebyrerne anvendes udelukkende til dette formål.
Med venlig hilsen
Helle Græsted Bennedsen
Direktør