Hvor dansk landbrug tidligere blev målt på sit udkomme i form af de produkter, der blot skulle produceres inden for lovens rammer og leve op til forbrugernes forventninger, så drejer den offentlige diskussion om dansk landbrug sig i dag langt mere om de etiske og miljømæssige forhold ved landbrugsproduktionen. 

Fokus i befolkningen er altså blevet flyttet fra at landbruget blot skulle forholde sig til legalitet, altså at man holdt sig inden for lovens rammer, til at landbruget nu skal opnå legitimitet i befolkningen for overhovedet at få lov til at fortsætte en moderne landbrugsproduktion. Det er en ændring, der i høj grad gør sig gældende for landbrugets brug af planteværnsmidler. 

Det er altså ikke længere de værdier, der skabes i produktionen, der har den primære betydning for offentlighedens syn på dansk landbrug, men derimod en mere forbrugermæssig, etisk overvejelse om, hvorvidt de bløde værdier i produktionen, det være sig dyrevelfærd, tilknytning til fagforeninger og miljøbelastningen fra produktionen, nu betyder mest i forhold til den brede befolknings agtelse af landbrugserhvervet i Danmark.

Landmandens historie er vigtig

I medierne, og specielt på de sociale medier Twitter og Facebook, diskuteres planteværnsmidler meget, og det sker som oftest i en kompromisløs tone, hvor budskabet er, at kemiske planteværnsprodukter skal udfases og afskaffes. Der levnes i den nuværende debat på de sociale medier ikke plads til nuancer. 

De positive effekter for sundheden og fødevaresikkerheden af at benytte planteværnsmidler i landbruget diskuteres meget sjældent i den brede offentlighed. Dertil kommer, at mange landmænd ikke har modet eller lysten til at blande sig i debatten, da tonen er hård og kompromisløs. Det gør omtalen af planteværnsmidler i medierne, og specielt på de sociale medier, meget negativ og ensidig.   

Her er det vigtigt, at man på de danske gårde viser, hvorfor og hvordan man agerer som landmænd, for skal man have den øvrige befolkning til at få forståelse for erhvervet, så er det helt essentielt, at historierne om de daglige gøremål og problemstillinger bliver fortalt. Det gælder, når frøene skal i jorden og når kornet høstes – men også når sprøjten er på arbejde i marken. 

Den største trussel mod danske landmænd er i 2017, at populistiske politiske beslutninger bliver truffet med baggrund i uvidenhed om realiteterne i landbruget. 

På planteværnsområdet skal de danske politikere i løbet af de kommende måneder nå til enighed om Sprøjtemiddelstrategi 2017-2020, og her er det meget vigtigt, at politikerne og befolkningen generelt får at vide, hvorfor danske landmænd skal have rådighed over en veludrustet værktøjskasse med pesticider, hvis vi i Danmark fortsat skal bryste os af at have den mest klimavenlige produktion af sunde og sikre fødevarer.

Artiklen blev bragt i magasinet AGROLOGISK i februar 2017

Af Jakob Tilma, jti@plantevaern.dk