Tekst: Helle Græsted Bennedsen
Foto: Arne Gejl (marksprøjte på Ryegaard), Jakob Tilma (Helle Græsted Bennedsen) Illustrationer: Dansk Planteværn

Sprøjtemiddelstrategien 2017-2020 forventes at blive fremlagt i de første måneder af det nye år, men selvom de afgifter på planteværnsmidler er det væsentligste parameter til at påvirke landbrugets brug af pesticider i Danmark, så er der i december 2016 ikke meget, der tyder på, at afgifterne, eller en eventuel ændring af afgifterne, bliver en del af den strategi, der skal fungere frem til 2020. Hvad der derimod står klart, er, at der med baggrund i en international evaluering af den danske godkendelsesordning på pesticidområdet er lagt op til, at der kan justeres på reglerne, så danske landmænd vil kunne få adgang til flere planteværnsmidler uden at det vil få negative konsekvenser for kvaliteten af det danske grundvand.

Og ser man på den seneste opgørelse fra Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) fra den 20. december 2016, så er der ingen indikationer af, at der aktuelt er problemer med pesticider i grundvandet i Danmark, og derfor mener vi i Dansk Planteværn, at det er på tide, at man får kigget på, om ikke de danske flere landmænd kan få flere pesticider i værktøjskassen.

Store afgifter har økonomiske konsekvenser

Med indførelsen af de nuværende danske afgiftsregler i 2013 blev det lagt fast, at afgifterne ikke skulle have en betydelig økonomisk konsekvens for landmandens indtjeningsevne, ligesom det blive vurderet, at afgifterne ikke ville betyde, at landmandens udvalg af virkemidler ville blive svækket. Men med baggrund i notatet ’Behandlingshyppighed og pesticidbelastning for solgte pesticider 2007-2015’fra Miljøstyrelsen, er det ikke muligt direkte at vurdere de økonomiske konsekvenser af afgifterne for landmandens økonomi. 

Udgangspunktet, da man lavede afgifterne, var, at det skulle være økonomisk muligt for landmændene at opretholde et godt udbytte, og det er jo svært at sige, hvordan det danske afgiftssystem påvirker udbyttet. Hvis ikke man kan vælge de bedste midler på markedet, så kan man jo risikere, at udbyttet går ned.

Derudover er de danske afgifter i sig selv en stor omkostning for landmændene, og det betyder noget i forhold til konkurrencesituationen i forhold til landmænd i de lande, vi omgiver os med, og når politikerne nu er i gang med at se på, hvordan de kommende års strategi på pesticidområdet skal udformes, så er det væsentligt at se på, om det danske system kan justeres til fordel for både miljøet og landbruget. 

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har i 2016 udtalt, at man ikke tager afgifterne med i strategien på nuværende tidspunkt, og det mener vi i Dansk Planteværn er meget uheldigt, fordi afgifterne jo har været det væsentligste parameter i den nuværende strategi. Man kan jo eventuelt gøre det, at man kigger på, om der ikke kunne være nogle andre ting, i stedet for afgifterne, man kan adfærdsregulere med.

Flere midler skaber ikke større forbrug

Ifølge notatet 'Behandlingshyppighed og pesticidbelastning for solgte pesticider 2007-2015' fra Miljøstyrelsen benyttes der mindre skadelige midler på de danske marker med baggrund i de danske afgiftsregler. Det har ifølge forskerne bag rapporten bevirket, at belastningen fra pesticider siden 2011 er blevet nedbragt med 40 procent, men det er for tidligt at sige noget om de faktiske virkninger af afgifterne på pesticider i Danmark, for vi mangler stadigvæk at se opgørelserne fra landmændenes sprøjtejournaler.

Flere af de nye og innovative produkter fra industrien, der nu bliver holdt ude af Danmark, vil kunne opfylde de samme formål som nogle af de midler, der i dag benyttes på markerne med en mindre afledt effekt på natur og grundvand. Men det er også vigtigt at give de danske landmænd mulighed for at vælge imellem flere forskellige produkter for at forebygge resistens. Med stor sandsynlighed vil indførelsen af nye og mere moderne planteværnsmidler føre til et mindre samlet forbrug af pesticider – ikke det modsatte.

Dansk Planteværn har i et samarbejde med Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen etableret en baseline for udbredelsen af resistens mod planteværnsmidler i Danmark. Med baselineundersøgelsen som referencegrundlag bliver det muligt at følge resistensudviklingen i Danmark. Ikke mindst vil det blive muligt at følge konsekvenserne af den danske afgiftspolitik på pesticidområdet i forhold til resistensudvikling.

Man vil have landmændene til at benytte de produkter, der har den laveste afgift, fordi man siger, at de har den laveste belastning. Problemet er, at hvis landmændene bliver ved med at bruge de samme midler for at undgå for store omkostninger - de høje afgifter – så kan der opstå resistens, hvilket også  forskerne bag notatet ’Behandlingshyppighed og pesticidbelastning for solgte pesticider 2007-2015' peger på.

Men skal vi have nye og moderne produkter ind på markedet i Danmark, så kræver det også, at planteværnsproducenterne kan se, at der er mulighed for at skabe en omsætning med de nye midler. Ved man på forhånd, at der kommer en høj afgift på et middel, så kan det være, producenten vælger ikke at markedsføre det på det danske marked, og så har landmændene igen færre midler at gøre godt med.

International evaluering peger på mulige løsninger

Det danske afgiftssystemet er baseret på en vurdering af faren ved et planteværnsmiddel og ikke en vurdering af den reelle risiko ved at benytte midlet. Det forholder sig sådan, fordi afgifterne er fastsat på baggrund af produkternes iboende egenskaber, hvorimod der ikke tages højde for den reelle risiko ved at anvende produkterne. Med andre ord udtrykker afgifterne kun den potentielle maksimale belastning på miljø og sundhed, og det er derfor vanskeligt at vurdere den reelle effekt af afgifterne på miljø og sundhed. 

I Danmark anses et planteværnsmiddel altså som værende farligt alene ud fra hvilke stoffer et middel indeholder, og ikke set i forhold til om indholdet kommer i kontakt med sprøjteføreren, der bruger midlerne i marken, eller om det er i kontakt med forbrugere, der spiser afgrøder, hvor midlet er benyttet – eller om der overhovedet sker en reel negativ påvirkning af miljøet som følge af brugen af et middel. 

Tre internationale eksperter afleverede den 14. april 2015 en evaluering af den danske godkendelsesordning for plantebeskyttelsesmidler til Miljøstyrelsen med titlen ’Review of the Danish risk assessment methodology regarding leaching to groundwater’. Her har forskerne set på det danske regelsæts indvirkning på nedsivning af pesticider til grundvandet, og herfra lød anbefalingen blandt andet, at Danmark bør overveje mulighederne for at ændre lovgivningen på planteværnsområdet, så flere midler, der reelt ikke udgør en risiko for grundvandet, miljøet og sundheden kan blive godkendt på det danske marked. Hertil kommer, at forskerne vurderer, at man i Danmark, på nogle områder, kan ændre de gældende grænseværdier opefter, uden at det vil have negative konsekvenser for grundvandet.  

I Danmark kræves, at alle nedbrydningsprodukter (metabolitter. Red), med meget få undtagelser, skal overholde en grænseværdi på 0,1 µg/L. I resten af EU skelnes mellem relevante og ikke-relevante nedbrydningsprodukter. Dette særlige danske krav gør, at en række plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt i andre EU lande, ikke kan blive godkendt i Danmark. 

Danmark eneste land med krav til nedbrydningstid

Når et planteværnsmiddel sprøjtes ud på marken vil der være små mængder, der ikke fuldt ud bliver benyttet på planterne, og der er forskel på, hvordan de forskellige pesticider binder sig til partikler i jorden. Bindingen forhindrer midlerne i at blive udvasket, og med tiden forsvinder de igen fra marken. I Danmark er der imidlertid strenge krav til persistens, hvilket er et andet ord for, hvor lang tid man må kunne spore planteværnsmidler i dyrkningsfladen efter brug.

Planteværnsmidler, der nedbrydes langsomt, det vil sige, at de har en halveringstid på over 180 dage under danske forhold, kan i dag ikke blive godkendt i Danmark. Ingen andre lande i EU stiller krav til nedbrydningstiden. I forbindelse med den internationale evaluering af den danske godkendelsesordning har de internationale eksperter påpeget, at kravet om at halveringstiden i jord ikke må overskride 180 dage potentielt hindrer godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, som ikke udgør en risiko for grundvandet, og at dette kan medføre manglende bekæmpelsesmuligheder i Danmark. 

I Dansk Planteværn mener vi, at der er god for inspiration at hente i den internationale evaluering. For hvis det af forskerne vurderes, at nogle midler, der er forbudt at sælge og bruge i Danmark, ikke udgør en reel risiko for hverken miljø eller grundvand, så bør politikerne i forbindelse med Sprøjtemiddelstrategien 2017-2020 justere på reglerne, så de danske landmænd kan få flere planteværnsmidler til rådighed. Miljøstyrelsen har som følge af eksperternes anbefalinger allerede iværksat en undersøgelse af, om det er muligt at ændre på de danske krav uden at sænke beskyttelsesniveauet. 

Dobbeltregulering

Med det danske afgiftssystem er plantebeskyttelsesmidler underlagt en dobbeltregulering: først gennem en godkendelse af produkterne og derefter via afgiftssystemet. Regningen ender hos de danske landmænd. 

Man agerer i Danmark efter den antagelse, at landmænd altid vil vælge de produkter, der giver den laveste belastning og dermed afgift. Mange faktorer har dog indflydelse på valg af produkt, herunder ændringer i afgrødesammensætning, varierende smittetryk og introduktion af nye skadegørere i Danmark. Det er faktorer, som varierer og medfører ændringer i forbrugsmønstret. Desuden vil vejrforholdene ændre behovet for anvendelse af plantebeskyttelsesmidler fra år til år. 

Herudover er der konstateret stigende problemer med herbicidresistens gennem de seneste 5-10 år, særligt over for græsukrudt, men også fungicidresistens er nu et problem. For at undgå yderligere problemer i den retning, er det vigtigt, at der er et tilstrækkeligt udbud af produkter rådighed. 

Innovation er et vigtigt element i plantebeskyttelsen, og Dansk Planteværns medlemsvirksomheder arbejder konstant på udvikling af nye bekæmpelsesløsninger. Imidlertid har det danske afgiftssystem en begrænsende effekt med hensyn til dansk landbrugs muligheder for at konkurrere med andre lande. Eksempelvis kan nye produkter med nye virkningsmekanismer, som kan være vigtige i forhold til resistensforebyggelse, ikke klare sig i konkurrencen med eksisterende produkter på markedet på grund af de høje afgifter, og derfor risikerer man at nogle produkter aldrig bliver markedsført i Danmark. 

Det siges, at rigtigt værktøj er det halve arbejde, og i Dansk Planteværn mener vi, at det er på høje tid, at de danske landmænd får de bedst tilgængelige pesticider til rådighed i marken.

Fakta: 

Kilde til tal for behandlingshyppighed og pesticidbelastning: http://www.altinget.dk/misc/Salgstal%20-%20pesticider%202007%20-%202015%20(1).pdf

Til rådighed værende produkter i Danmarks nabolande (aktivstoffer):

Kilde: EU Pesticides database (http://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/eu-pesticides-database/public/?event=activesubstance.selection&language=EN)

Fordele ved nye aktivstoffer vs. eksisterende aktivstoffer:

Nye aktivstoffer er resultatet af en lang proces af innovation og forskning. De er derfor som udgangspunkt bedre i forhold til både sikkerhed og miljø og den tilsigtede effekt. Dette kan også ses ved at sammenligne egenskaberne af nutidens midler med nogle af de midler som ikke længere er på markedet.

• Tilgangen til flere stoffer er ikke det samme som et højere forbrug. Danske landmænd er dygtige til at bruge så lidt som muligt men så meget som nødvendigt.
• Nye aktivstoffer kan i en del tilfælde anvendes i mindre doser end eksisterende aktivstoffer, hvilket alt andet lige giver en lavere belastning af miljøet.
• Nye virkningsmekanismer er nødvendige for at kompensere for resistensdannelse mod ”gamle” midler
• Nye virkningsmekanismer er nødvendige for at kunne lave resistensstrategier, som kan forlænge den effektive virkning af eksisterende midler
• Nye aktivstoffer kan løse problemer, som ikke har nogen løsning med eksisterende midler
• Nye aktivstoffer kan være med til at øge udbytterne så alle input af f.eks. gødning og vand udnyttes bedst muligt og dermed øger bæredygtigheden i produktionen.

Illustration vedrørende herbicidresistens:

ETABLERING AF EN STATUS FOR FOREKOMST AF HERBICIDRESISTENS I DANMARK (2013-2015)

International evaluering af den danske grundvandsindsats i forhold til pesticider:
http://mst.dk/media/131551/grundvandsevaluering-rapport.pdf

Dansk resumé fra Miljøstyrelsen (MST):
http://mst.dk/media/131550/grundvandsevaluering-kort-resume.pdf

IPM = Landmænd, gartnere og andre brugere af sprøjtemidler skal bruge den dyrkningsløsning, der belaster miljø og mennesker mindst. Det kræver, at de såkaldte IPM-principper (Integrated Pest Management) bliver godt integreret i bl.a. landmandens dagligdag. IPM består af otte principper som fx at vælge lavest mulige doseringer og de mest skånsomme pesticider.

Nordzonen = Regulatorisk hører Danmark til Nordzonen (de nordiske og baltiske lande). Når der bliver ansøgt om godkendelse af et nyt produkt, bliver ansøgningen indsendt til de relevante lande, hvor man ønsker en godkendelse. Et land kan afvise at godkende et middel, hvis særlige forhold gør sig gældende i landet og hvis brug af midlet vil føre til uacceptabel risiko for sundhed eller miljø.

Ved ansøgningen til de relevante landes myndigheder i Nordzonen vil der bliver udpeget et land som zone rapportør (ZRMS). ZRMS vil på vegne af de andre lande i Nordzonen vurdere, om produktet kan blive godkendt. Det vil dog stadig være Miljøstyrelsen, der endeligt vurderer, om produktet kan blive godkendt i Danmark med baggrund i ZRMS’s evalueringsrapport. ZRMS har 12 måneder til at foretage vurderingen, og de andre lande har efterfølgende 4 måneder til at foretage deres afgørelse baseret på ZRMS’s vurdering. Men først skal aktivstoffet undersøges i EU.

Ansøgning = En ansøgning består af en sundhedsvurdering, en miljøvurdering (eksempelvis udvaskning til grundvandet, vandlevende organismer, fugle og pattedyr) samt en vurdering af restkoncentrationer i fødevarer. Danmark har dog desuden nationale særkrav, hvoraf de væsentligste er hensynet til grundvand. Som en ekstra foranstaltning har Miljøstyrelsen sammen med flere institutioner et program (VAP), der moniterer det øvre grundvand for godkendte pesticider og metabolitter. Som det eneste land i EU sidestiller Danmark regulatorisk alle nedbrydningsprodukter fra aktivstoffer (metabolitter) med aktivstoffer.

Artiklen blev bragt i magasinet AGROLOGISK i februar 2017