Normalt er der i den danske lovgivning klare definitioner af, hvornår noget er rigtigt eller forkert, men det er ikke tilfældet i forbindelse med de danske kommuners udpegning af Boringsnære Beskyttelsesområder.
I forbindelse med et påbud til 33 grundejere i Egedal Kommune er der ingen dokumentation af, at landmænd og husejere i området har benyttet pesticider uansvarligt, og der er da heller ikke fundet pesticidrester i drikkevandet i området over de gældende grænseværdier for sprøjtemidler, der i dag må benyttes af danske landmænd.
Ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse fra den 18. december har der i området Bjellekær Kildeplads været fundet spor af BAM i fire ud af syv boringer. BAM er et stof, der aldrig har været brugt på de danske marker, og faktisk er der i de seneste analyser fra Bjellekær Kildeplads ikke funder spor af midler, der kan underbygge, at der er et reelt problem ved landbrugets brug af planteværnsmidler i området.
I afgørelsen anføres det, at der udover fundene af BAM ikke er tegn på problemer ved boringerne. Således står der i afgørelsen, at:
’Der er ikke fund af andre pesticider i kildepladsens boringer i den senest udførte analyse for pesticider. ’
Det vækker bekymring hos Helle Græsted Bennedsen, direktør i Dansk Planteværn, at Miljø- og Fødevareklagenævnet ved en flertalsbeslutning alligevel har vurderet, at Egedal Kommune er i sin ret til at give lodsejere i Boringsnære Beskyttelsesområder forbud mod at benytte planteværnsmidler, selvom den nuværende brug af pesticider ikke har medført fund over grænseværdierne.
-Der mangler klare retningslinjer for, hvilke grænseværdier, der skal være overskredet. Og for at et forbud skal gavne grundvandet, så giver det kun mening, hvis man alene laver vurderingerne på baggrund af fund af pesticider, der fortsat benyttes i landbruget, siger Helle Græsted Bennedsen.
Dansk Planteværn bakker op om Landbrug og Fødevarers beslutning om at gå i retten med sagen fra Egedal, hvor det af afgørelsen fremgår, at kommunen selv kan vurdere, om der er et problem, der kræver et sprøjteforbud, selvom lovgivningen i øvrigt er overholdt.
Fakta:
Egedal Kommune har den 12. september 2016 i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 24, stk.1, truffet afgørelser i 33 sager om forbud mod anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler på ejendomme indenfor et af kommunen fastlagt boringsnært beskyttelsesområde (BNBO). 12 af afgørelserne er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, dels af 3 parcelhusejere, og dels den 10. oktober 2016 af Landbrug og Fødevarer som mandatar for 9 landmænd/lodsejere i området.
Klagerne har navnlig gjort gældende, at forbuddene ikke har hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24, at kommunen har sat skøn under regel ved afgørelserne, at afgørelserne er i strid med proportionalitetsprincippet, og at der i realiteten ikke er påvist nogen konkret forurening eller fare herfor ved en korrekt anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.
Primær bestyrelsen i Landbrug & Fødevarer besluttede onsdag den 24. januar 2018, at man vil have domstolenes ord for, om det var i strid med loven, da Egedal Kommune i juni 2016 udstedte et påbud, der betød, at det vil være ulovligt for landmænd og husejere i de såkaldte udpegede Borningsnære Beskyttelsesområder (BNBO) at benytte pesticider på deres ejendom.
Beslutningen kommer efter at Miljø- og Føedevareklagenævnet den 18. december 2017 med stemmerne seks mod to den nåede frem til, at påbuddet var begrundet.
Hvordan etableres Boringsnære Beskyttelsesområder?
Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) etableres af kommunen, som ansvarlig myndighed efter vandforsyningsloven. Det er således også kommunen, der har bevisbyrden for, at der består en forurening eller fare herfor, at indgrebet er begrundet i denne fare, samt at indgrebet ikke er mere vidtgående end nødvendigt. http://mst.dk/media/118887/vejledningsnotatbnbo2.pdf
Grundlæggende mener man hos Dansk Planteværn, at følgende er gældende:
- Planteværnsprodukter i Danmark er godkendt efter de skrappeste krav i verden.
- Fund opgøres ikke med angivelse af over eller under grænseværdi – et stort problem
- Brug af planteværnsmidler må allerede i dag ikke give uacceptable effekter på miljø og sundhed
- Ingen garanti kan stilles for at spor af planteværnsmidler ikke kan findes i grundvandet
- Grænseværdierne for fund i grundvand er fastsat politisk – ikke med baggrund i en farevurdering
- Der er manglende klarhed over fund og status for udviklingen af fund i dansk grundvand
- De pesticidrester man finder i grundvand (GEUS) stammer typisk fra forbudte midler, eller midler med indskrænkede anvendelsesmuligheder, hvilket ofte betyder, at de ikke benyttes i landbruget.
- Det er vigtigt at få fastslået, hvilke problemer i grundvandet, der stammer fra landbruget
- VAP, rapport fra marts 2017, fortæller, at Miljøstyrelsen med VAP løbende holder øje med midlerne, og at man kan gribe ind over for et pesticid, hvis der opdages problemer.
- Intet videnskabeligt belæg for yderligere restriktioner via BNBO – nuværende tiltag virker
- Ingen dokumentation for at en yderligere indsats er nødvendig eller proportional med virkningen
Af Jakob Tilma