Det er i alles interesse at sikre, at vi har godt drikkevand og at dyr og planter har gode levesteder i åer og vandløb, så vi også fremadrettet kan drikke vand fra vandhanen, fiske og bade. Derfor er det vigtigt at passe godt på grundvandet og vandmiljøet. Al menneskelig aktivitet sætter spor på jordoverfladen, og kan potentielt forstyrre vandmiljøet og påvirke drikkevandet. Årsagerne hertil er mange og Miljøstyrelsen har netop lanceret en ny strategi, der skal være med til at afklare hvorfra stofferne stammer, så passende foranstaltninger kan blive iværksat.   

Miljøministeriet har de seneste år indhentet viden om baggrunden for forureningen med miljøpåvirkelige stoffer. Det er sket gennem en række projekter, som bl.a. konkluderer, at nedfald fra luften og overfladeafstrømning – kaldet diffuse kilder – kan være årsager. Projekterne har vist, at der fortsat mangler viden om hvorfra og i hvilket omfang, stofferne bliver udledt til vandmiljøet. Miljøministeriet søsætter derfor en ny national strategi med 20 initiativer, som skal begrænse de miljøfarlige stoffer i vandmiljøet og give mere viden om kilderne dertil. En af metoderne er de såkaldte ”non-target screeninger”, hvor der bliver analyseret for mange forskellige stoffer, som ikke nødvendigvis er defineret på forhånd. Det kan give ny viden om tilstedeværelsen af problematiske stoffer i vandmiljøet.

Særligt overvågningsprogram til landbrugets pesticider
Miljøfarlige stoffer dækker over mange forskellige stoffer og stofgrupper, bl.a. lægemidler, metaller, pesticider, biocider, blødgørere og flammehæmmere, som bliver udledt i vandmiljøet fra især husholdninger, industri og landbrug.

Varslingssystemet til udvaskning af pesticider (VAP) er et overvågningsprogram og samarbejde mellem GEUS, Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet. VAP undersøger om godkendte pesticider eller deres nedbrydningsprodukter udvaskes til grundvandet i koncentrationer over grænseværdien. Programmet gør en hurtig vurdering mulig med henblik på en eventuel regulering eller et forbud af ellers godkendte pesticider fra markedet, hvis de på trods af brug efter gældende regler viser sig at kunne udvaskes til grundvandet.

”Det danske grundvand er en unik ressource, og det er vigtigt, at vi passer godt på det. Vi er glade for Miljøstyrelsens initiativ til at iværksætte en bred tilgang til beskyttelse af det danske vandmiljø, hvilket omfatter ”non-target-screeninger”, som vi længe har efterspurgt. Vi kan derigennem opnå mere viden om hvad der bliver fundet i grundvandet og kan hermed få bedre kendskab til oprindelsen,” siger Tanja Andersen, direktør i Dansk Planteværn.

Kilderne til stofferne deles op i to: Punktkilder, som er spildevand fra virksomheder, renseanlæg, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt. Diffuse kilder, som stammer fra landbrug, nedfald fra luften, trafik, befæstede arealer (fx veje) og skibsfart.

Yderligere information hos Miljøstyrelsen og ”Strategi for miljøfarlige stoffer – Et vandmiljø uden farlig kemi”

GEUS’ Novana-rapport blev offentliggjort 17.12.2021. I rapporten giver Aarhus Universitet en status på naturens og vandmiljøets tilstand. Læs rapporten, her.

I november offentliggjorde GEUS tal fra rapporten, hvor Dansk Planteværn skrev artiklen ”Novana-rapport påviser ikke fund af landbrugets nuværende pesticider i drikkevandsboringerne”. Læs artiklen, her.