Glyphosat er ikke en trussel for grundvandet

Glyphosat er ikke en trussel for grundvandet
Svært-nedbrydelige pesticider står til at blive forbudt for private brugere på befæstede arealer som fx fliser, da midlerne kan sive ned i grundvandet og ende i drikkevandet. Glyphosat er blevet nævnt som et eksempel på disse stoffer, men netop glyphosat hører ikke til blandt de svært nedbrydelige stoffer og udgør ingen trussel for drikkevandet. Det fremgår af GEUS’ grundvandsovervågning.

Glyphosat er et af landbrugets mest anvendte herbicider gennem de sidste 40 år, men optræder ikke i top 25 på GEUS’ grundvandsovervågning. Glyphosat bliver dog nedbrudt langsommere end fx pelargonsyre og eddikesyre, som også bliver anvendt til ukrudtsbekæmpelse. De påvirker kun de overjordiske plantedele og skal anvendes hyppigere og i større mængder end glyphosat. Et alternativ er at afbrænde ukrudt med gasbrændere, hvilket vil øge CO2-aftrykket og pesticidbelastningen og desuden udgøre en betydelig brandfare.

Flere lande i EU anbefaler fornyet godkendelse af glyphosat
Afstemningen om en fornyet godkendelse af glyphosat finder sted i 2022 og Sverige, Holland, Frankrig og Ungarn er udpeget af EU til at gennemgå de mange studier. 15. juni 2021 sendte de fire rapporteur-lande det første udkast til deres rapport til EFSA (Den Europæiske Fødevarer Sikkerheds Autoritet) hvori de konkluderer, at godkendelsen af glyphosat bør fornys, da anvendelsen ikke er forbundet med uacceptable risici.