Landbrugsstyrelsen giver mulighed for, at landmænd kan ansøge om støtte til initiativer på deres bedrift, der kan bidrage til at reducere miljøpåvirkningen.

Dansk Planteværn og Plant Biologicals Network inviterede til workshop på Aarhus Universitet for at diskutere effekter af biologiske planteværnsmidler.

Danmark har et grundigt og unikt godkendelsessystem for pesticider til landbruget. Det sikrer, at landbrugets nuværende anvendelse ikke er årsagen til fund af pesticider i drikkevandsboringerne.

I forbindelse med sin deltagelse på IPM-dagen bad Samantha Cook fra Rothamsted Research i England om hjælp fra danske landmænd.

IPM-dagen bød gode snakke og interessante oplæg om fremtidens landbrug i Danmark.

Vores medlemmer investerer betydeligt inden for forskning og udvikling af biologiske plantebeskyttelsesmidler.

I september afholdt vi temadag om IPM og integreret skadedyrsbekæmpelse i samarbejde med SEGES Innovation. Se præsentationer og billeder.

IFAJ-kongressen samler hvert år landbrugsjournalister fra hele verden til at opleve nye landbrugsmetoder og få inspiration til nye måder at drive landbrug på. Dansk Planteværn deltog med en stand på kongressen.

Dansk Planteværn var med til at sætte biodiversitet på agendaen på Folkemødet, hvor vi deltog med debat og pop-up-event.

Resultater fra årets VAP-rapport viser, at størstedelen af de testede pesticider og nedbrydningsprodukter i perioden 2018-2020 ikke bliver udvasket til grundvandet ved regelret anvendelse på markerne. Miljøstyrelsen ser derfor ikke anledning til at ændre i de nuværende pesticidgodkendelser.

Hvordan doserer vi bånd- og pletsprøjtning nu og i fremtiden? Wokshop 2. juni i samarbejde med Nordic Sugar, Aarhus Universitet og SEGES Innovation på AU Flakkebjerg i Slagelse.

Styrket samarbejde i branchen og mere innovation i landbruget var blandt drøftelserne ved Dansk Planteværns generalforsamling 30. marts 2022. Bestyrelsesformand Robert Racz (BASF) kunne byde virksomheden UPL velkommen som nyt medlem, hvor Regionschef Rolf Snekkerup er indtrådt i foreningens bestyrelse fra 2022.

Landbrugets arbejde med IPM er vigtig i forhold til sundhed og miljø og det er desuden med til at modvirke, at skadedyr og ukrudt udvikler resistens overfor de anvendte pesticider.

Regeringen har netop indgået aftale om Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026, der fokuserer på miljø, pesticidbelastning og beskyttelse af grundvandet.

Når vi fylder indkøbskurvene med frugt og grønt, kan vi både lægge danske æbler og agurker fra Tyskland på rullebåndet med god samvittighed. Europæiske fødevarer indeholder nemlig langt færre rester af sprøjtemidler end fødevarer fra lande udenfor Europa. Det er konklusionen på Fødevarestyrelsens nye rapport om pesticidrester i fødevarer fra EU-lande i sammenligning med tilsvarende fra andre lande.

Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik for 2020 viser, at belastningen fra pesticidanvendelsen er meget lav, hvilket bl.a. skyldes de store mængder nedbør i efteråret 2019, der gjorde det svært for landbruget at så vinterafgrøder. En grund er desuden landbrugets anvendelse af nye midler med en markant lavere miljø- og sundhedsbelastning end tidligere. De nye midler substituerer de mere belastende midler, der bliver udfaset.

DR-udsendelsen ”Byen med det giftige vand” belyser meget fint, hvor kompleks beskyttelsen af vores drikkevand er - for i Krogsbølle har myndighederne konkluderet, at vandet ikke er giftigt og alligevel står det lokale vandværk overfor at skulle foretage en stor investering for at etablere en ny boring.