Bedre effekt kræver mere viden

 Bedre effekt kræver mere viden
Bedre effekt af biologiske produkter kræver mere viden

Interessen for biologiske bekæmpelsesmidler i landbruget vinder frem. De er generelt mere skånsomme overfor miljøet og de kan ofte anvendes i både konventionel og økologisk produktion samt tæt på høst. En udfordring er dog, at det kan være svært at opnå stabilt høje effekter med biologiske midler i det nordiske klima, hvilket besværliggør den praktiske anvendelse uden for væksthuse. Denne problematik ønskede Dansk Planteværn og Plant Biologicals Network at få belyst, og inviterede til workshop på Aarhus Universitet, Flakkebjerg for at drøfte udfordringer og mulige løsninger med biologisk plantebeskyttelse. Planteværnsproducenter, rådgivere, forskere og landmænd delte erfaringer og konkluderede, at der er brug for mere viden på området for at optimere effekten af biologiske produkter i Danmark.

Biologiske bekæmpelsesmidler adskiller sig fra traditionelle midler ved at være baseret på bl.a. bakterier eller planteekstrakter. De virker anderledes og skal derfor også testes anderledes end de konventionelle midler, da bl.a. dosering, tidspunkter og behandlingshyppighed adskiller sig betydeligt. Andrew Chapple, ekspert i sprøjteteknologi fra Bayer, var oplægsholder på workshoppen og bidrog med et interessant perspektiv vedrørende dråbestørrelsen og -indholdet og hvordan dette influerer på behandlingen. Dette  område har hidtil været underbelyst i udviklingen af produkter til biologisk beskyttelse.   

”Det er vigtigt at bruge den rette sprøjteteknologi til de biologiske produkter, da partiklerne i produktet kan variere meget i størrelse afhængig af typen af produkt. Nogle produkter med meget store partikler vil derfor slet ikke kunne findes i de små dråber. Hvis ikke vi optimerer måden vi udbringer de biologiske produkter på, bruger vi fortidens teknologi til fremtidens produkter, og så er der risiko for at effekten bliver kompromitteret,” siger Andrew Chapple, Senior Research Fellow, Regulatory Science, Bayer CropScience (note nederst på siden med mere info). 

Landbrugets praktiske anvendelse af biologiske midler
Den praktiske anvendelse af biologiske produkter er i øjeblikket primært et supplement til traditionelle sprøjtemidler netop fordi der mangler praktisk viden på området. Claus Hunsballe, landmand og ejer af en grøntsagsproduktion med en betydelig andel af jordbær, delte sine praktiske erfaringer på workshoppen og fortalte om nogle af sine udfordringer med anvendelsen af biologiske bekæmpelsesmidler.

”Man skal have stor viden om de enkelte produkter for at opnå tilfredsstillende effekt. Produktetiketten indeholder ikke altid al den information, jeg som landmand har brug for f.eks. med hensyn til de rigtige temperatur-, luftfugtighed- og lysforhold for optimal effekt. Jeg har oplevet, at et produkt har brændt afgrødens blade, da jeg ikke kendte til nødvendigheden af kun at sprøjte produktet om aftenen”, siger Claus Hunsballe.

Workshoppens anbefalinger
Deltagerne i workshoppen blev bedt om at identificere udfordringer og løsninger med hensyn til anvendelsen af biologiske bekæmpelsesmidler udendørs. Diskussionen førte til følgende anbefalinger, først og fremmest til producenter, forskere, forsøgsorganisationer og myndigheder:

1. Landmændene har behov for mere detaljeret viden om produkterne. De skal også vide under hvilke forhold, produktet ikke virker. Det er planteværnproducenternes ansvar, at viden om produkterne bliver bevaret fra udvikling til slutbruger. En mulighed kunne være at give landmanden mulighed for at scanne etiketten med mobiltelefonen for yderligere information.

2. De anvendte metoder til udførelse af effektivitetsforsøg bør granskes nøje. Ændring af fremgangsmåder, kan være vejen til at beskrive biologiske midler bedre. Der er behov for protokoller og metoder, som tager højde for produkternes måde at virke på og som tester under ’worst case’ betingelser.

3. Der er behov for at optimere sprøjteteknologien ved anvendelse af biologiske produkter. Planteværnsproducenterne bør have øget fokus på sprøjteteknologi når biologiske produkter udvikles, så man sikrer, at effektiviteten optimeres og at landmændene har den rette teknologi til rådighed.

4. De biologiske produkter er af natur ofte specifikke i deres anvendelse og har historisk set været udviklet til brug i væksthus-afgrøder. Derfor er antallet af godkendte produkter også større i Sydeuropa, hvor disse afgrøder dyrkes på store arealer. I Norden er der stor interesse for de biologiske produkter, både med hensyn til udvikling og anvendelse, men antallet af godkendte produkter er lavt. Der er behov for at se nærmere på barriererne til udbredelse af biologiske produkter i Norden og undersøge om det er muligt at effektivisere processen for produktansøgninger i den nordiske zone.

Fortsat udvikling og samarbejde inden for biologisk plantebeskyttelse
Området for biologisk plantebeskyttelse er i rivende udvikling både hvad angår udvikling og praktisk erfaring. Efter workshoppen er Dansk Planteværn og Plant Biologicals Network enige om, at emnet bør tages op igen for en årlig drøftelse om status og fælles indsats for at videreudvikle på området.

”Vores medlemmer bruger mange ressourcer på at forske i og udvikle løsninger til biologisk plantebeskyttelse – det gælder også i forhold til bl.a. effektivitetsforsøg og sprøjteteknologi for at øge anvendelse og effekt. Som branche vil vi gerne være med til at løfte området og bistå landbruget med viden og erfaringer, der kan være med til at få produkterne i hurtigere og bedre anvendelse på markerne. Vi værdsætter samarbejdet med Plant Biologicals Network og ser stor værdi i at gentage workshoppen for her at gå mere i detaljer med landbrugets ønsker og krav til fremtidens biologiske løsninger – også til økologisk produktion,” siger Tanja Andersen, direktør i Dansk Planteværn.

Medlemmerne af CropLife Europe, den europæiske brancheforening, som Dansk Planteværn er medlem af, har samlet forpligtet sig til at investere over 25 mia. kr. (4 mia. euro) inden 2030 i innovation indenfor biologiske plantebeskyttelse.

Plant Biologicals Network har også haft stor fokus på effektivitetsforsøg med biologiske produkter. En række af netværkets medlemmer er gået sammen i et nyt projekt ”Climate and Environmentally Friendly Plant Biologicals”, som er støttet af Innovationsfonden. Projektets partnere fra både industri og forskning skal i samarbejde udvikle forsøgsdesign og procedurer for effektivitetstest af biologiske produkter. I projektet indgår markforsøg med både biostimulanter og biologiske plantebeskyttelsesmidler, som vil blive afprøvet under forskellige miljømæssige betingelser. Metoderne, som udvikles i løbet af projektet, vil være et afgørende skridt på vejen mod udbredelse af biologiske produkter og vil bl.a. i fremtiden kunne anvendes ved effektivitetsforsøg med biologiske produkter i bl.a. Landsforsøgene®.

”Vi har i Sydskandinavien en stærk position til at drive forskning og udvikling indenfor biologiske bekæmpelsesmidler og biostimulanter. Vi har en geografisk koncentration af mikrobiologiske og bioteknologiske aktører i regionen. Helt unikt kan vi i Plant Biologicals Network og Dansk Planteværn samle forskere, brancheinstitutioner, forsøgsorganisationer og konkurrerende producenter af biologiske midler til en åben snak om de barrierer og muligheder, der er for udbredelsen af biologiske midler på det nordiske marked. Denne styrkeposition kan sikre, at vi i fællesskab finder løsninger på udfordringerne,” siger Svend Christensen, formand for Plant Biologicals Network og Institutleder ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet.

Omtale af workshoppen i Landbrugsavisen, her.

 

Note: Mere fra Andrew Chapples præsentation: 

Oversigten viser de forskellige typer af biologisk plantebeskyttelse og deres effektive dosis i CFU (Kolonidannende enheder/Colony Forming Units) pr. hektar. Der er stor forskel på, hvor mange enheder der skal til pr. hektar for at opnå tilfredsstillende effekt af produktet. Desuden er der stor forskel på enhedernes størrelse, hvor de entomopatogene nematoder er klart størst. Den store variation mellem produkterne, gør det yderst nødvendigt, at man overvejer valget af sprøjteteknologi, hvis man vil have god effekt mod skadevoldere. Vælger man sprøjteteknologi, som leverer en dråbestørrelse på 1 nanoliter, er det f.eks. usandsynligt at disse dråber overhovedet indeholder nogle entomopatogene nematoder eller hyper parasitiske svampe som f.eks. trichoderma. For disse typer produkter vil en større dråbestørrelse være nødvendig. Det kræver omhu og omhyggelighed at matche individuelle dråbeindhold med den dosis, der kræves for effektiv kontrol.