Tilskud til miljø- og klimateknologi

Tilskud til miljø- og klimateknologi
Landbruget er i fuld gang med den grønne omstilling og den nyligt vedtagende Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 prioriterer såvel teknologisk udvikling som godt landmandskab med implementering af principperne for integreret plantebeskyttelse (IPM).

Dansk Planteværn bakker op om nye landbrugsteknologier, der understøtter IPM og ambitionen om at anvende sprøjtemidler så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt. Derfor er det meget positivt, at Landbrugsstyrelsen giver mulighed for, at landmænd kan ansøge om støtte til initiativer på deres bedrift, der kan bidrage til at reducere miljøpåvirkningen.  

Der er i alt 10 indsatsområder, hvor et af dem specifikt handler om at reducere pesticidforbruget i planteavl. Det omfatter bl.a. teknologi til sprøjtestyring, kortlægning og monitorering af ukrudt, udstyr til båndsprøjtning og sensorer til ukrudtsdetektion til sprøjten. Til det er den samlede pulje 30 mio. kr. Andre initiativer indenfor reduktion af pesticidforbrug er indenfor kartoffelavl og gartnerier. Muligheden løber frem til 10. januar 2023.

Læs mere om ansøgningen og de forskellige indsatsområder hos Landbrugsstyrelsen, der samarbejder med Seges Innovation på dette område.

Dansk Planteværn har afholdt en workshop om præcisionssprøjtning, som handlede om dosering af bånd- og pletsprøjtning som en den af landbrugets teknologiske udvikling. Mere om workshoppen, her