"Den måde man har skruet afgiften sammen på fra 2013, mener vi virkelig er meget uheldig. I forbindelse med den evaluering, der skal ske af afgiften allersenest næste år, mener vi i Dansk Planteværn, at man må se på, hvordan man kan undgå de virkninger, som vi har nu, for vi er altså bange for at vi ryger ind i resistensproblemer og vi er også bange for at landmændenes værktøjskasse til bekæmpelse bliver indsnævret, " siger direktør i Dansk Planteværn, Helle Græsted Bennedsen.

På verdensplan benyttes 11 procent af landjorden til landbrugsdrift, og det kræver yderligere effektiviseringer, hvis ikke der skal inddrages mere jord til fødevareproduktion.

Ifølge notatet ’Behandlingshyppighed og pesticidbelastning for solgte pesticider 2007-2015’ fra Miljøstyrelsen benyttes der mindre skadelige midler på de danske marker med baggrund i de danske afgiftsregler, hvilket har bevirket at skadevirkninger fra pesticider siden 2011 er blevet nedbragt med 40 procent. Men Ifølge Helle Græsted Bennedsen, direktør i Dansk Planteværn, kan man med baggrund i notatet fra Miljøstyrelsen endnu ikke sige noget om, hvorvidt det danske afgiftssystem har været en succes i forhold til skadevirkningen fra pesticider.

Der er indkaldt til møde i den stående komite for planter, dyr, fødevarer og foder (SCoPAFF) den 21. december, hvor det er Kommissionens intention, at der skal stemmes om forslaget til kriterier for hormonforstyrrende stoffer, dog kun i forhold til forordning 1107/2009.

”De københavnske forbrugere vil have økologi. Derfor handler det for butikker som Irma om at promovere økologi. Ligeledes tjener butikkerne ekstra penge på at sælge økologiske fødevarer i forhold til konventionelle, hvorfor de har en meget stor interesse i at salget af økologiske fødevarer stiger. Det er helt i orden. De skal jo tjene penge. Hvis jeg var direktør for Irma, ville jeg klappe min marketingschef på skulderen og give hende en lønforhøjelse. Hun skaffer nemlig mange flere penge til butikken. Men når en butik som Irma går ud og promoverer økologiske fødevarer ved at opstille en skræmmekampagne, så er det dybt umoralsk, uetisk og uforsvarligt, " lyder det fra stifteren af tænketanken Frej, Marie-Louise Thøgersen.

Tonen i debatten omkring fødevareproduktionen i Danmark mangler nuancer, og derfor vil den nye tænketank Frej nu ruske op i de eksisterende dogmer og samle de forskellige parter til en fordomsfri diskussion omkring fremtidens fødevareproduktion.

Ole Christiansen sluttede sig til landmandskollegaer fra Tyskland og Polen i forbindelse med ’Den store debat om pesticider’ (The Great Pesticides Debate), der var arrangeret af organisationen Politico og sponsoreret af den europæiske planteværnsorganisation ECPA (European Crop Protection Association).

Den 1. oktober opfordrede flere organisationer danskerne til at deltage i en march, hvor der blev advaret mod giftige æbler, man bedyrer, er blevet forurenet med baggrund i landbrugets brug af pesticider. Men skræmme-kampagnen er helt ude af proportioner med virkeligheden, lyder det fra DTU Fødevareinstituttet. Her opfordrer man danskerne til at spise årstidens lækre æbler med sindsro.

Ufarlige og potentielt farlige stoffer i planteværnsmidler kan risikere at få den samme behandling i EU, hvis et forslag til EU Kommissionen fremsat den 21 december i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) ender med at blive en realitet. Forslaget omhandler en ændring af reglerne for reguleringen af hormonforstyrrende stoffer, der skulle have været færdigbehandlet tilbage i 2013, men som ad flere gange er blevet udsat, da der fortsat hersker tvivl om konsekvensen af forslaget.

Landbrugsavisen skriver, at danske landmænd har et snævert udvalg af plantebeskyttelsesmidler til rådighed sammenlignet med en række europæiske naboer

Fremskrivninger viser, at vi vil have omkring 30 % mindre areal pr. indbygger til rådighed i 2050 i forhold til i dag. Og vi forventer, at skulle producere 60-70 % mere mad i 2050 (Kilde: UN, FAO). Det er en kæmpe udfordring.

På Dansk Planteværns demonstrationslandbrug Ryegaard mellem Holbæk og Roskilde er naturstriber og insektvolde anlagt side om side med de høstmodne marker. Naturstriberne bidrager med føde og skjul til fugle, vildt og insekter, og netop nu summer blomsterne af liv, når bier, fluer og sommerfugle er på arbejde.

Fremskrivninger fra FAO viser, at der vil ske en reduktion af landbrugsarealet med ca. 30 pct. frem mod 2050 som følge af blandt andet urbanisering og klimaforhold, der umuliggør landbrugsdrift i nogle regionale områder. Og det sker samtidig med, at der skal produceres 60-70 pct. flere fødevarer af høj kvalitet. Prognoserne viser, at der i år 2050 årligt skal produceres landbrugsprodukter til hver person i verden på, hvad der svarer til ca. to danske parcelhusgrunde, hvilket inkluderer alt fra havregryn til kød, bomuld og kaffe.

Hos DTU Fødevareinstituttet er seniorrådgiver Bodil Hamborg Jensen ikke i tvivl om, at det er fornuftigt at følge de officielle kostråd om at spise 600 gram frugt og grønt hver dag, og så er det mindre vigtigt, hvor varerne er produceret. DTU Fødevareinstituttet har nemlig beregnet, at pesticidrester i den størrelsesorden, der findes i danskernes fødevarer ikke udgør et problem for danskernes sundhed.