Søde eller syrlige, hjembragt fra supermarkedets hylder eller nyplukket fra et træ i haven, så er der lige nu sæson for de lækre danske æbler. Og på trods af, at flere organisationer lige nu sprøjter frygt ud i medierne, så skal de danske forbrugere ikke snyde sig selv for at tage en bid af noget af det bedste, det danske spisekammer har at byde på netop nu. Der er absolut ingen grund til at frygte for sundheden - også selvom der eventuelt kan spores rester af sprøjtemidlet prosulfocarb i årets æblehøst, lyder det fra Bodil Hamborg Jensen, seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttets afdeling for Risikovurdering og Ernæring.
Er der ifølge DTU Fødevareinstituttet et sundhedsmæssigt problem i forhold til at spise danske æbler?
”Pesticidrestindholdet i dansk producerede æbler, er af en sådan størrelsesorden, at det ikke er pesticidresterne, der sætter en øvre grænse for, hvor stor en del af disse æbler, der dagligt kan indgå i en sundhedsmæssig forsvarlig kost, ” lyder vurderingen fra Bodil Hamborg Jensen.
Den akutte reference-dosis, som er en betegnelse for den mængde af prosulfocarb, man i løbet af en dag kan indtage, uden at det er sundhedsmæssigt betænkeligt, er fastsat til 0,1 mg pr. kg legemsvægt pr. dag. Det svarer til, at en voksen person på en dag kan spise 650 kg æbler med indhold af prosulfocarb op til grænseværdien på 0,01 mg/kg uden andre komplikationer end en frygtelig mavepine.
”Det er meget regulerede stoffer, og vi har lavet flere beregninger af indtaget, og det er med data fra 2004 til 2011. Med de beregninger, så vurderer vi, at der ikke er nogen problemer med indtagelse af pesticidrester. De grænseværdier man sætter i EU, de er acceptable, for ellers går vi ikke med til at stemme dem igennem i Danmark. ”
Fra DTU Fødevareinstituttet lyder opfordringen, at man skal følge kostrådene og spise 600 gram frugt og grønt om dagen, også selv om der kan spores små rester af pesticider i dem – og det kostråd gælder altså også for de æbler, der netop nu advares imod fra flere sider. Bodil Hamborg Jensen mener generelt ikke, danskerne har grund til bekymring i forhold til indholdet af pesticidrester i dansk frugt og grønt.
”DTU, Fødevareinstituttet har i flere rapporter foretaget beregninger af indtaget af pesticidrester ud fra hvad der findes i den danske pesticidkontrol. Resultaterne viser, at de pesticidrester, der forekommer i frugt og grønt på det danske marked, ikke giver anledning til sundhedsmæssig bekymring, ” lyder vurderingen fra Bodil Hamborg Jensen.
I landbruget arbejder man konstant på at forbedre produktionsmetoderne, og derfor har Landbrug & Fødevarer i foråret foreslået Miljøministeriet, at det gøres til et lovkrav, at der benyttes særligt effektive sprøjtedyser ved sprøjtning af landbrugets kornafgrøder. Salget af de mest effektive dyser er stigende, og landmændene er derfor selv medvirkende til at afhjælpe udfordringen med flygtige planteværnsmidler.
Den 1. oktober havde foreningen Praktisk Økologi opfordret Danskerne til at deltage i en march, der skulle gøre opmærksom på, at regnen er ’mættet med prosulfocarb’, et middel, der benyttes i landbruget til ukrudtsbekæmpelse i kornafgrøder.
Fakta:
Sådan fastsættes grænseværdierne for pesticidrester i frugt og grønt i EU
Grænseværdierne er fastsat på baggrund af GAP (Good Agricultural Practices), altså en god landbrugsmæssig praksis.
Man ser på, hvor meget plantebeskyttelsesmiddel, der lige præcis er nødvendigt for at bekæmpe en skadegører; typisk svampe, skadedyr eller ukrudt.
Når man har fundet ud af, hvad der lige præcis er effektivt i forhold til en skadegører, så bruger man plantebeskyttelsesmidlet i nogle restforsøg, typisk 8 forsøg, som skal udføres både i Sydeuropa og i Nordeuropa, hvis der er anvendelser begge steder. Ud fra restindholdene beregnes der en grænseværdi.
Den beregnede grænseværdi holdes så op imod en toksikologisk referenceværdi, ADI, (Acceptabelt Dagligt Indtag), der er en vurdering af langtidseffekterne af at spise en given mængde af et givent middel.
Man holder også øje med det akutte indtag. Man undersøger, hvor meget man som menneske kan indtage i løbet af én dag, og holder det op mod en akut referencedosis (ARfD), og hvis det er sådan, at det beregnede indtag ud fra restforsøgene er under denne værdi, så bliver værdien fastsat herefter. Indholdet beregnes i alle de afgrøder, hvor et pesticid bliver brugt, og det holdes op mod stoffets acceptable daglige indtag.
I Danmark vurderer man tillige med en pragmatisk metode, om der er en risiko i forhold til det kumulative indtag, det, der populært kaldes ’cocktaileffekten’, når der foreslås nye grænseværdier i EU. Danmark er nok det eneste land i EU, der også har denne parameter med i vurderingen af nye forslag til grænseværdier.
I Danmark må indtaget fra et enkelt stof ikke udgøre mere end 20 procent af stoffets anbefalede daglige dosis (ADI). Denne vurdering foretages, fordi DTU Fødevareinstituttet vurderer, at man som forbruger typisk kan indtage fire andre stoffer på en dag med den samme kemiske effekt i menneskekroppen.
I Danmark vurderer man selvstændigt alle de grænseværdier, der bliver fastsat i EU.
Kilde: DTU Fødevareinstituttet
Af Jakob Tilma, jti@plantevaern.dk