Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Planteværn har den 4. januar i et fælles høringssvar givet kritik af EU Kommissionens fremlagte forslag til ændring af direktiv 2009/128/EC, der handler om, at der i EU skal etableres såkaldte harmoniserede risikoindikatorer (HRI). Formålet med forslaget er, at man fremover bedre skal kunne sammenligne risikoen for brug af pesticider i EU i forhold til påvirkningen af mennesker og miljø i medlemslandene. Men ifølge de to danske organisationer, der normalt står på hver sin side i pesticid-debatten, er der store mangler ved EU's forslag.
Hos Danmarks Naturfredningsforning påpeger afdelingschef Morten Pedersen, at EU-forslaget ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til, at det er de færreste lande, der har brugbare data klar til brug.
-Kommissionens forslag bærer præg af at være en midlertidig løsning, der skal hastes igennem selvom der ikke findes brugbare sammenlignelige data i medlemslandene. I første omgang mener vi i Danmarks Naturfredningsforening, at der hurtigst muligt skal stilles krav til, at alle medlemslande skal dokumentere, hvordan brugen af pesticider udsætter mennesker og miljø for en risiko, siger Morten Pedersen.
Forslaget fra EU skal føre til en mere bæredygtig anvendelse af pesticider i EU, men ifølge Tanja Andersen, direktør i Dansk Planteværn, vil forslaget i sin nuværende form ikke virke efter hensigten.
- Ambitionsniveauet for hvordan sammenligningen imellem landene skal udformes er for lavt, og metoden siger reelt ikke noget om pesticidernes påvirkning på omgivelserne, men er blot et tal for de benyttede mængder i de respektive lande. Det er i alles interesse, at der vedtages indikatorer, der udtrykker en reel værdi og at indikatorerne er fastsat, så de ikke kan anfægtes, lyder det fra Tanja Andersen.
Opfordrer regeringen til at lægge pres på Kommissionen
De to organisationer skriver i høringssvaret, ’at arbejdet med fastlæggelse af HRI på fælles europæisk plan bør ske på et fagligt grundlag, der gør det muligt dels at vurdere den konkrete potentielle risiko, samt at det sker på et grundlag, der gør det muligt at foretage sammenligninger medlemslandene imellem – med de variationer i arealanvendelse og afgrøderotationer der end måtte være i de konkrete lande - for derved at realisere potentialet i erfaringsudveksling af ”best practice” med fx IPM på tværs af grænser.’
For at opnå de mål foreslår Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Planteværn, at det bør være obligatorisk for medlemslandene at opgøre og informere om de solgte mængder pesticider fordelt på kategorier og i forhold til den reelle brug. Forhold der allerede er gældende i Danmark, hvor også brugen af pesticider følges tæt ved at landmanden hvert år skal udfylde såkaldte sprøjtejournaler.
De to organisationer anbefaler nu regeringen at arbejde for en løsning, der bygger på et bedre grundlag.
’Vi håber regeringen vil genoverveje muligheden for at lægge yderligere pres på den siddende kommission mhp. at fremme indikatorer af reel værdi, desuagtet det vil forudsætte en udskydelse af vedtagelsen af forslaget. Vi ser frem til at følge forhandlingerne’, lyder det slutteligt i høringssvaret.
EU Kommissionens fremlagte forslag til ændring af direktiv 2009/128/EC skal til behandles i 'Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF)' ved det næste møde, der afholdes den 24-25 januar 2019.
Klik her for at læse EU Kommissionens fremlagte forslag til ændring af direktiv 2009/128/EC