Danmark har som det eneste land i verden et måleprogram, der undersøger om godkendte sprøjtemidler kan spores umiddelbart under dyrkningslaget. Et system Dansk Planteværns direktør Tanja Andersen har tillid til, og hun glæder sig over at afrapporteringen fra VAP-markerne i årene 2015-2017 ikke giver anledning til nye begrænsninger på brugen af godkendte pesticider i Danmark.
”Det er godt at se, at brugen af de testede stoffer ifølge VAP-rapporteringen ikke udgør et problem for grundvandet. Rapporten indikerer, at det danske overvågningssystem til sikring af grundvandet virker, og at vi er på forkant med udviklingen, ” siger Tanja Andersen om den seneste VAP-afrapportering.
I forbindelse med præsentationen af VAP-rapporten 2019 med data fra 2015 til 2017 er der i to enkelttilfælde på overvågningsmarkerne fundet spor af nedbrydningsprodukter fra glyphosat og et nedbrydningsprodukt fra svampemidlet fludioxonil, fundet over kravværdien i en enkelt prøve ud af 160 grundvandsprøver. For de såkaldte 1,2,4-triazoler er der gjort flere fund, men det er usikkert hvor fundene hidrører fra, og det forhold undersøges nærmere i et projekt, hvor GEUS har fået midler under Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram til opgaven, ligesom også COWI har udført et projekt om, hvilke forhold der kan være årsag til fundene under VAP-markerne. Resultatet af undersøgelserne ventes præsenteret i 2021.
Miljøstyrelsen har allerede i 2014 sat ind imod potentielle problemer med azol-midler ved at ændre reglerne for brugen i Danmark, og derfor er man hos Dansk Planteværn helt trygge ved situationen, som den er præsenteret i VAP-rapporten.
”Danmark har allerede strammet reglerne for brug af de svampemidler, der er omtalt i VAP-rapporten fra 2019, og Miljøstyrelsen er i samarbejde med GEUS og Aarhus Universitet i fuld gang med at teste, hvorfor midlerne findes i VAP-systemet, for der er intet, der tyder på, at der er problemer med de doser, der har været benyttet i Danmark siden VAP-rapporteringen indikerede, at der kunne været et potentielt problem, ” siger Tanja Andersen, som har stor tillid til, at myndighederne har kontrol over situationen.
VAP tester for 24 stoffer
I perioden fra midten af 2015 til midten af 2017 er der testet 24 stoffer; seks pesticider og 18 nedbrydningsprodukter på fem testmarker forskellige steder i Danmark. For 21 af stofferne er kravværdien for grundvand ikke overskredet, mens der for to af stofferne i hhv. 2016 og 2015 har været et enkelt fund over kravværdien. Det drejer sig dels om glyphosat, hvor der i 116 grundvandsprøver er fundet glyphosat over kravværdien i én prøve, og dels om et nedbrydningsprodukt fra svampemidlet fludioxonil. Fludioxonil er fundet over kravværdien i en enkelt prøve ud af 160 grundvandsprøver.
I begge tilfælde er der tale om fund i enkeltstående prøver, og stofferne findes ikke i de efterfølgende målinger og i prøver udtaget fra andre dybder. På den baggrund vurderer Miljøstyrelsen, at den godkendte anvendelse af stofferne ikke fører til uacceptabel udvaskning, hvis de fastsatte begrænsninger overholdes.
For et enkelt stof er der gjort fund over kravværdien i flere prøver. Der er tale om stoffet 1,2,4-triazol, der er et nedbrydningsprodukt fra forskellige azol-svampemidler, som er brugt i landbruget. Der er i VAP testet for 1,2,4-triazol siden 2014 ved anvendelse af et azol-svampemiddel med aktivstoffet tebuconazol.
Ifølge forskerne fra GEUS og Aarhus Universitet tyder resultaterne på, at andre kilder end de pesticider, som er sprøjtet på VAP-markerne i forbindelse med testene, bidrager til forekomsterne af 1,2,4-triazol. Stoffet 1,2,4-triazol findes nemlig i vandprøver udtaget inden testen af tebuconazol startede. Ligeledes findes 1,2,4-triazol på enkelte testmarker i det grundvand, der strømmer fra højere liggende nabomarker ned i nogle af boringerne på VAP-markerne.
Problematikken omkring de høje baggrundsværdier af 1,2,4-triazol på VAP-markerne undersøges i øjeblikket nærmere i et projekt, hvor GEUS har fået midler under Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram. Forskerne undersøger også, om sprøjtning med andre azoler - epoxiconazol, prothioconazol, og propiconazol - kan resultere i udvaskning af 1,2,4-triazol fra VAP-markerne.
COWI har for Miljøstyrelsen desuden udført et projekt om hvilke kilder, der kan være til stoffet 1,2,4-triazol i miljøet, med særlig fokus på grundvand. Baseret på de informationer, som COWI har indsamlet, ser det ud til, at azol-pesticider anvendt i landbruget udgør den største potentielle kilde til 1,2,4-triazol i grundvand.
Stoffet 1,2,4-triazol kan bl.a. stamme fra pesticider, der har været anvendt siden 1958 i landbruget. Der er i 2014 lagt væsentlige restriktioner på landbrugets anvendelse af azol-pesticider, som nedbrydes til 1,2,4-triazol. Det er den nye anvendelse, som pt. testes i VAP.
Baseret på det samlede vidensgrundlag vurderer Miljøstyrelsen, at den godkendte anvendelse af tebuconazol og de øvrige godkendte azol-svampemidler ikke fører til uacceptabel udvaskning af 1,2,4-triazol, hvis de fastsatte begrænsninger overholdes.
Fakta:
I VAP-rapporten offentliggøres de seneste resultater fra undersøgelserne om udvaskning af pesticider under kontrollerede og moniterede forhold på de såkaldte VAP-marker. Formålet med varslingssystemet er at supplere godkendelsesordningens mere teoretiske udvaskningsforhold med udvaskning under virkelige forhold, således at eventuelle problemstoffer identificeres så hurtigt som muligt.
Af Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn og pressemeddelelse fra Miljøstyrelsen.
Læs Miljøstyrelsens pressemeddelelse omkring den seneste VAP-rapport