PFAS og TFA
Landbrugets pesticider har deres egen restriktive godkendelsesordning
Pesticidforordningen sikrer, at aktivstoffer kun bliver godkendt i EU, når de har bestået risikovurderingen og der er vist sikker anvendelse for både sundhed og miljø – herunder grundvandet. Forordningen sikrer således, at pesticider, som bliver anvendt i landbruget i dag, hverken er meget svært nedbrydelige i jorden eller ophober sig i levende organismer, hvilket er nogle af de problematiske egenskaber, der kendetegner mange PFAS-stoffer. At pesticiderne har deres egen forordning, er derfor grunden til, at de ikke er inkluderet i det forslag, som Danmark og fire andre EU-lande har stillet vedrørende et generelt forbud mod PFAS i EU.
Perfluorerede og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS) består af mere end 10.000 stoffer. De er en gruppe af almindeligt anvendte kemikalier, hvoraf nogle er miljøfarlige og sundhedsskadelige. Nogle PFAS bliver kaldt "evighedskemikalier", da de er karakteriseret ved at ophobe sig i miljøet. Fluor er en del af den kemiske struktur hos nogle godkendte pesticider, hvoraf nogle af disse falder under OECD’s definition af PFAS. Det vurderes, at pesticider udgør højst 2 % af alle PFAS (ECHA, "Proposal for a restriction", side 153).
Kun grundigt undersøgte pesticider kommer i praktisk anvendelse
Pesticider anvendt i europæisk landbrug bliver reguleret efter Pesticidforordningen (1107/09) og skal leve op til strenge sikkerhedsregler for at opnå godkendelse. Alle pesticider undergår en grundig risikovurdering og i den indgår en bedømmelse af deres miljømæssige persistens, bioakkumulation, mobilitet samt sikkerheden for mennesker og miljø. Det bliver således undersøgt, hvor vedholdende pesticiderne er i miljøet, om de ophober sig, hvordan de flytter sig og om de påvirker sundhed og miljø. Kun pesticider, der kan komme gennem nåleøjet i denne grundige risikovurdering, kommer i praktisk anvendelse i landbruget.
I 2023 fremsatte Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, et lovforslag, der forbyder anvendelsen af en lang række PFAS-stoffer i EU. Flere brancher er undtaget fra kravene, typisk fordi anvendelsen er reguleret andetsteds, hvilket gør sig gældende for pesticidindustrien grundet de strenge sikkerhedsregler og godkendelseskrav i Pesticidforordningen.
Yderligere information:
- Januar 2024: Miljøministeriet: Et nationalt PFAS-forbud er ikke mulig
- December 2023: Miljøministerens forklaring af Pesticidforordningen ifm. behandling af beslutningsforslaget om forbud mod PFAS-pesticider – B43 (8 timer og 12 minutter inde i programmet fra Folketingssalen)
Mange kilder til fund af trifluoreddikesyre (TFA)
I Danmark har vi 14 aktivstoffer, som indgår i godkendte pesticidprodukter og samtidig falder under OECDs definition af PFAS. Alle produkter, der indeholder disse stoffer, er risikovurderet efter den europæiske pesticidforordning. Derfor er de ikke hverken meget persistente (vedholdende) eller bioakkumulerende (ophobende gennem fødekæden). Disse egenskaber er ikke tilladt for produkter godkendt efter pesticidforordningen.
Videnskabelige undersøgelser fra Tyskland, Kina og USA viser, at TFA kan dannes som et nedbrydningsprodukt fra bl.a. fluorerede kølemidler, der anvendes i fx klimaanlæg, køleanlæg og varmepumper. Stoffer herfra kan nedbrydes til TFA i atmosfæren og derefter via regnvandet blive fordelt til overfladevand og jord, hvorefter det kan sive ned til grundvandet. Dette understøttes af, at TFA er fundet i regnvand. I 2020 begyndte man at måle efter TFA i massescreeningen af grundvandet i Danmark. Stoffet blev påvist i 89 % af boringerne og Miljøstyrelsen vurderede, at der var mange kilder til disse fund.
TFA falder ind under OECD-definitionen som et PFAS-stof, men TFA er ikke identificeret som et problematisk stof i noget biologisk miljø sammenlignet med de PFAS-stoffer, som har givet problemer i forbindelse med anvendelsen af fx brandslukningsskum. Derfor er kravværdien i grundvand sat noget højere, nemlig på 9 mikrogram pr. liter sammenlignet med 0,002 mikrogram pr. liter for de problematiske PFAS-stoffer. Der er ikke konstateret overskridelser af TFA kravværdien i grundvandsovervågningen i Danmark. TFA er også identificeret som et nedbrydningsprodukt fra nogle aktivstoffer som f.eks. flurtamon og flufenacet. Disse stoffer har aldrig været godkendt til anvendelse i Danmark. Det er dog også muligt, at nogle af de aktivstoffer godkendt i Danmark, der defineres som PFAS, kan nedbrydes til at danne TFA, hvis de indeholder et kulstof med tre fluor-atomer (pga. sin kemiske struktur er stoffet fludioxonil undtaget, da det kun indeholder 2 fluor-atomer).
Planteværnsindustrien er opmærksom på den stigende bekymring omkring fund af TFA og sprøjtemidler som mulig kilde. Firmaerne arbejder på at generere ny data og opdatere deres datapakker og ny data vil indgå i risikovurderingen, når hvert aktivstof gennemgår den regelmæssige proces for ansøgning om fornyet godkendelse i Europa hvert 10. år. Desuden er GEUS i øjeblikket i gang med et projekt under Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram, som netop ser på, om aktivstoffer defineret som PFAS kan nedbrydes til at danne TFA. Dansk Planteværns medlemmer bidrager med viden og data til projektet, som forventes afrapporteret medio 2024.
Mere om PFAS: