Dansk Planteværn efterlyser bredere screening af grundvandet

Dansk Planteværn efterlyser bredere screening
Som en del af tillægsaftalen til Pesticidstrategi 2017-2021 igangsættes der, ifølge Miljøstyrelsen, allerede i efteråret 2019 ’massescreening’ for cirka 350 nye stoffer i grundvandet, der ikke tidligere er målt for. Stofferne er enten aktivstoffer fra pesticider eller nedbrydningsprodukter heraf, og resultaterne af den omfattende screening ventes ifølge Miljøstyrelsen præsenteret i begyndelsen af 2020.

Af Tanja Andersen, direktør Dansk Planteværn

Dansk Planteværn er brancheforening for producenter af plantebeskyttelsesmidler til brug i både konventionel og økologisk planteavl, og vi bakker aftaleparterne op i, at man fortsat kigger grundigt efter rester fra pesticider brugt i landbruget eller andre steder. Plantebeskyttelsesmidler skal ikke være at finde i grundvandet, når de har sikret planterne på markerne, det er planteværnsindustrien, landbruget og myndighederne i Danmark enige om, men i Dansk Planteværn mener vi det er på høje tid, at man også begynder at undersøge for andre stoffer, der kan påvirke kvaliteten af drikkevandet i Danmark. I sidste ende handler det om, at det vand, der kommer ud af hanerne, skal være godt vand, man kan stole på.

Netop de strenge regler på pesticidområdet betyder, at vi i dag ved meget om indholdet og udviklingen i indholdet af pesticider i det danske grundvand og de danske drikkevandsboringer. Forudsætningen for godkendelse af et pesticid er, at man blandt andet undersøger for eventuelle skadelige effekter. Produkter bliver ikke godkendt, hvis de ikke lever op til Miljøministeriets krav om ikke at udgøre en fare for mennesker, dyr og miljø.

Det er et krav fra myndighedernes side, at industrien selv forestår de grundige undersøgelser af nye aktivstoffer til brug for plantebeskyttelse, og det er en opgave, der bliver taget alvorligt. Det tager i gennemsnit ni år og koster i omegnen af 1,4 mia. kroner at få et middel på markedet, så landmanden eller gartneren kan beskytte sine planter. Dansk Planteværns medlemmer giver interesserede adgang til sundheds- og sikkerhedsrelevante informationer i de omfattende studier. Det sker igennem branchens Industry Data Transparency initiativ.

Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) er en ekstra foranstaltning vi i Danmark har skabt for at sikre det danske drikkevand. Så selv når et middel er godkendt, tester man på udvalgte marker i Danmark midlerne en ekstra gang, så uacceptable mængder pesticider ikke når grundvandet. I disse tests benyttes de størst tilladte doseringer, som er højere end den mængde landmændene normalt benytter i afgrøderne. I Dansk Planteværn er vi trygge ved, at de grundige studier og en stram regulering fra blandt andet de danske myndigheders side også i fremtiden vil sikre danskerne godt vand i hanen.

Nye metoder skal tages i brug
I Dansk Planteværn finder vi det problematisk, at danskerne efterlades med en opfattelse af, at de kravværdier, der gælder generelt for pesticider, er baseret på sundhedsvurderinger - det er ikke tilfældet. Kravværdien er politisk fastsat til 0,1 mikrogram pr. liter. Det er helt i orden, at man politisk stiller et generelt krav, men så bør man også gøre det klart, at værdien ikke er baseret på en sammenhæng til sundhed.

Et fortsat ensidigt fokus på pesticider efterlader befolkningen med en ubegrundet frygt for pesticidrester i drikkevandet. Målet må i vores optik være at få etableret viden om, hvilke problematiske stoffer der generelt findes i grundvandet, og i hvilke mængder de findes. Metoden til at nå denne viden er under udvikling af danske forskere på danske universiteter og kaldes High Resolution Mass Spectrometri, eller HRMS-målinger.

På Institut for Vand og Miljøteknologi ved DTU Miljø har professor Hans-Jørgen Albrechtsen i fagbladet ingeniøren gjort rede for, at det er fornuftigt at gå i gang med en sådan screeningsmetode, da man skal kigge bredere end i dag og så finde ud af, hvad der samlet udgør væsentlige problemer i vores grund- og drikkevand.

Det er anslået, at man med metoden vil kunne kigge efter mere end 1.000 stoffer, hvor man i dag screener for cirka 40, og altså snart i omegnen af 390, hvoraf langt størstedelen er relateret til brugen af pesticider i landbruget. Her mener vi i Dansk Planteværn, som en række andre interessenter, at der skal søges bredere, så indsatserne i forhold til danskernes drikkevand kan blive prioriteret efter, hvad der er væsentligt i forhold til folkesundheden. Dét kan medvirke til at perspektivere indsatserne i forhold til grundvandet, så der bruges penge, tid og kræfter på de udfordringer, der har størst effekt på drikkevandets kvalitet.   

Med de nye metoder fra de danske universiteter kommer man med stor sandsynlighed til at finde stoffer i vandet, som hverken byens folk, haveejerne, industrien, landbruget eller vandværkerne vil synes om, men så er det politikernes ansvar at prioritere indsatsen i et samfundsøkonomisk perspektiv og med bedst muligt resultat for befolkningens sundhed og tryghed.

Med nye målemetoder følger større krav til Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA). Skal vandforbrugernes tryghed ved vandet bevares, når man leder efter stadig flere stoffer, så er det nødvendigt med en opjustering af rapporteringen.

De nye og forbedrede målemetoder gør det nødvendigt, at alle der ved noget om emnet får kommunikeret viden om, hvad et fund af mikro- eller nanogram betyder - og måske især hvad det ikke betyder - ud til den almindelige forbruger. Drikkevandet i Danmark er sundt, og det skal afspejles i rapporteringen, hvor såkaldte kravværdier til en bestemt stofgruppe i dag kun giver et delbillede af de faktiske forhold.

Ud fra et samfundsøkonomisk hensyn, og for forbrugernes sundheds skyld, bør kvaliteten af drikkevandet fremover vurderes på objektive kriterier, hvor pesticider undersøges på linje med andre måske mere problematiske stoffer, som vi i øvrigt ved meget mindre om.

(Artiklen har været bragt som debatindlæg i Altinget.dk/miljø den 4. oktober 2019) Klik her for at læse debatindlægget på Altinget Miljø

Share: