Dansk Planteværn og FaunaPhotonics

Dansk Planteværn og FaunaPhotonics

Dansk Planteværn og FaunaPhotonics

Højst biodiversitet i blomsterstribe og flest insekter i rajgræsmarken   

FaunaPhotonics er et dansk firma, der monitorerer flyvende insekter elektronisk for at give et indblik i markens mangfoldighed og biodiversitet. I sommer opstillede firmaet to sensorer på Ryegaard i henholdsvis en blomsterstribe og en rajgræsmark, med formålet at få indblik insektlivet – herunder om blomsterstriber kan tiltrække flere flyvende insekter end konventionelt dyrkede marker og om blomsterstriber danner levesteder for flere forskellige insektarter.

FaunaPhotonics har gennemgået de data, som sensorerne har registreret digitalt, hvilket omfatter insektaktivitet og biodiversitetsindeks. Insektaktiviteten fortæller hvor mange flyvende insekter, der passerer sensorens måleområde og biodiversitetsindekset fortæller om variationen i insekterne. Mere præcist er biodiversitetsindekset et mål af artsrigdom, sammenligneligt med antallet af insektfamilier til stede. Algoritmen grupperer insekter baseret på den målte diversitet i fysiske egenskaber.

De to sensorer målte på Ryegaard hen over sommeren frem til slutningen af oktober i takt med, at temperaturen faldt og insekterne blev mindre aktive.

 

Målingerne viser, at der i de fleste uger i løbet af måleperioden blev registreret højere biodiversitet i blomsterstriben end i rajgræsmarken. Omvendt tyder det på, at der totalt set var flest insekter, herunder bier, i rajgræsmarken. Det kan forklares ved at se nærmere på de indsamlede data:

I løbet af perioden var variationen af insektaktivitet fra dag til dag lavest i blomsterstriben, hvorimod rajgræsmarken havde store udsving mellem dage. Det betyder, at der de fleste dage blev registreret flest insekter i blomsterstriben. Det samme gør sig gældende for bierne – de fleste dage var der flere bier i blomsterstriben end i rajgræsmarken, og variationen i blomsterstriben var mindre fra dag til dag. Grundet store udsving i antal målte bier i rajgræsmarken, blev der dog overordnet set målt flest bier i marken.  

De indsamlede data indikerer, at blomsterstriber danner levested for flere forskellige arter af insekter end en konventionelt dyrket mark samtidig med, at blomsterstriber danner stabile rammer for insekternes livscyklus. Generelt er det vigtigt, at der er et stabilt habitat til dyr og insekter, og ud fra de indsamlede data fra FaunaPhotonics lader det til, at den konventionelle mark danner et mere utilregneligt miljø for insekterne, hvorimod blomsterstriben, med sin varierende vegetation og fødekilder ser ud til at være et refugie for insekterne.  Det virker til, at insekterne flyver ind i marken på gode dage for at proviantere, men har tendens til at vende tilbage til blomsterstriben på dårlige dage.  

Målingerne giver indtryk af insekters adfærd
Det er relevant fortsat at overvåge insekter for at sammenligne resultaterne over tid og at samle data, der giver indsigt i biodiversitet, antal og type af insekter samt aktiviteten af bestøvere på udvalgte lokationer. FaunaPhotonics-dataportal, hvor registrerede insekter bliver vist med få minutters mellemrum, tilbyder en detaljeret analyse ved at sammenligne lokationer, så man kan se, evaluere og downloade insektdata på forskellige måder.

Læs mere m FaunaPhotonics, her.

Vi vil gerne inspirere danske landmænd til at kombinere deres fokus på høje udbytter med initiativer, der styrker biodiversiteten og således arbejde med principperne for integreret plantebeskyttelse - IPM. På vores demonstrationslandbrug giver vi konkrete forslag og viser, hvordan ideerne implementeres i praksis. Vi er glade for samarbejdet med FaunaPhotonics, da det giver os data om biodiversiteten og på sigt kan fortælle os, om vores initiativer bærer frugt og dermed styrker markens nyttedyr,” siger Tanja Andersen, direktør i Dansk Planteværn.

Dansk Planteværn lægger vægt på biodiversitet og IPM

NaturTjek på demonstrationslandbruget i samarbejde med SEGES Innovation: ”Naturen scorer højt på Ryegaard Gods

IPM-dag om integreret skadedyrsbekæmpelse: Læs indlæg og se medieomtale af dagen, her.

Brug sprøjtemidler så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt – læs mere om fotokonkurrencen ”Vis mig dit sprøjtevindue, her

Mere on principperne for integreret plantebeskyttelse (IPM) hos Miljøstyrelsen, her.