Glyphosat er verdens mest anvendte herbicid, da det er effektivt i bekæmpelsen af ukrudt og skånsomt overfor miljøet. Som følge af den grønne omstilling er landbruget i fuld gang med at nedbringe klimaaftrykket, men også at reducere forbruget af glyphosat og andre sprøjtemidler på områder og i situationer, hvor det er muligt. Det foregår bl.a. ved brug af principperne for integreret plantebeskyttelse (IPM). EU’s rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider indeholder otte generelle principper for IPM, herunder inddragelse af varslinger og prognoser og overvejelser vedr. hvilke metoder, der både er effektive og skånsomme overfor miljøet.

Dansk Planteværn bakker op om implementeringen af IPM-principperne, hvor ansvarlig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, herunder glyphosat, er et vigtigt led. Alle midler bør anvendes så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt. Landbrug og Fødevarer har netop offentliggjort en handlingsplan med anbefalinger til ansvarlig anvendelse af glyphosat. Mere om handlingsplanen og de relaterede IPM-anbefalinger, her.

”Det er for os helt centralt, at godkendelse og fornyelse af midler hviler på et videnskabeligt grundlag. Når alle krav er opfyldt, skal man kunne forvente en godkendelse. Glyphosat er verdens mest undersøgte aktivstof og både Miljøstyrelsen og de europæiske myndigheder har vurderet, at anvendelsen af stoffet er sikker for både mennesker og miljø. Vi bakker op om formålet med Landbrug og Fødevarers handlingsplan om målrettet og ansvarlig anvendelse af glyphosat på de enkelte bedrifter. Glyphosat er et vigtigt ukrudtsmiddel og resistensbryder, og udviklingen af alternativer er en langvarig proces. Derfor er det vigtigt at sikre fortsat anvendelse i dansk landbrug. Vi tager problemstillingen omkring resistens og IPM alvorligt og sammen med SEGES inviterer vi landmænd og rådgivere til temadag om emnet i september, ” siger Tanja Andersen, direktør i Dansk Planteværn.   

Glyphosat er CO₂-besparende
Over en 20-årig periode vil der være udsving i salg og forbrug af glyphosat. Det kan eksempelvis skyldes politiske beslutninger som f.eks. i 2011 forud for indførelsen af pesticidafgiften i 2013, hvor der blev købt til lager. Det kan derfor være mere retvisende at betragte gennemsnittet over f.eks. en femårig periode, som viser færre udsving og er mere realistisk, da salg og forbrug ikke altid er i samme år. Det fremgår af den kurve, som SEGES viser i handlingsplanen. Statistikken vil i øvrigt blive påvirket af fremtidens produktionsformer, herunder pløjefri dyrkning, som er en klimavenlig landbrugsform i fremgang og hvor glyphosat finder udbredt anvendelse. Alternativet til glyphosat er mere mekanisk ukrudtsbekæmpelse og jordbearbejdning, hvilket øger CO₂-påvirkningen, giver et større klimaaftryk og kan reducere biologisk aktivitet i jorden. 

Læs mere om Miljøstyrelsens IPM-tiltag og om IPM-skemaet, som alle professionelle jordbrugere skal følge og hvori de skal registrere deres erhvervsmæssige anvendelse af pesticider fra 1. januar 2021.

 

Fakta om glyphosat
Den nuværende EU-godkendelse af glyphosat udløber ved udgangen af 2022 og er nu under europæisk revurdering med henblik på fornyelse. Sverige, Holland, Frankrig og Ungarn er udpeget af EU til at gennemgå de mange studier og 15. juni 2021 sendte disse fire rapporteur-lande det første udkast til deres rapport til Den Europæiske Fødevarer Sikkerheds Autoritet (EFSA). Heri konkluderer de, at anvendelsen ikke er forbundet med uacceptable risici og landene anbefaler derfor, at godkendelsen af glyphosat bør fornys. Få et indblik i den store datamængde, der ligger til grund for vurderingen, her.