Fra 2023 har vi en ny fælles europæisk landbrugspolitik (CAP) i EU og i den forbindelse, træder en række betingelser i kraft. Flere af betingelserne følger allerede lovgivningen, men for fortsat at modtage landbrugsstøtte, skal landmanden opfylde en række nye betingelser, konditionaliteter, vedrørende klima, miljø og folke- og plantesundhed samt dyrevelfærd. Danmark var blandt de første lande til at få godkendt sin CAP-plan, der sætter rammerne for hvordan og under hvilke betingelser, danske landmænd kan modtage landbrugsstøtte under den nye EU-landbrugsreform.
”Landbrugsreformen stiller en række krav til landmanden, men den giver også nye muligheder for at søge tilskud. I de kommende år bliver en større del af landbrugsstøtten øremærket til grønne bio-ordninger, de såkaldte eco-schemes, der gavner klima, miljø og biodiversiteten. Vi lægger vægt på en øget indsats, der styrker naturen og opfordrer landbruget til at implementere principperne for integreret plantebeskyttelse, IPM. Ved at anvende plantebeskyttelsesmidler med omtanke så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt på de dyrkede landbrugsarealer bliver der mere plads til natur samtidig med, at landmanden opretholder stabile udbytter,” siger Tanja Andersen, direktør i Dansk Planteværn.
Det er det tidligere krydsoverensstemmelse, der bliver ændret til konditionalitet, hvilket betyder lovbestemte forvaltningskrav (LF) og krav til god landbrugs- og miljømæssig stand af landbrugsjord (GLM). Inden for håndtering, anvendelse og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler er der nye regler, landbruget skal være opmærksom på. Formålet er at sikre bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler ved at mindske risici og virkninger for menneskers sundhed og miljøet.
Uddrag af konditionalitet vedrørende plantebeskyttelsesmidler
- Der må kun anvendes godkendte plantebeskyttelsesmidler i korrekt overensstemmelse med betingelserne angivet på etiketten.
- Plantebeskyttelsesmidler godkendt til professionel anvendelse må kun købes af autoriserede personer.
- Professionel udbringning af plantebeskyttelsesmidler må kun ske ved hjælp af sprøjteudstyr, der er godkendt ved syn. Sprøjteudstyr skal gennemgås og godkendes ved syn inden 5 år efter anskaffelsen og derefter mindst hvert 3. år.
- Der må ikke foretages sprøjtning eller i øvrigt anvendes plantebeskyttelsesmidler på en række § 3-arealer (fx heder og moser) samt hvor det er i strid med en kommunal afgørelse om drift eller andre foranstaltninger.
- Fyldeudstyr, tank med rent vand og spuledyser skal forefindes og anvendes på bedriften.
- Et tapsted skal være forsynet med en indretning, der forhindrer, at vand kan løbe tilbage i ledningsnettet, et vandur, slanger eller rør, der skal lede vand til en sprøjte fra et tapsted eller fra en tank, der er sluttet til et ledningsnet eller en boring.
- Påfyldning af sprøjten skal ske på en vaskeplads og sprøjte, traktorer og andet materiel, der har været anvendt til udbringning af plante- beskyttelsesmidler, skal også rengøres på vaskepladsen.
- I et væksthus skal påfyldning af plantebeskyttelsesmidler og udvendig vask af sprøjten foregå på tæt belægning, hvor der ikke kan ske afledning til kloak eller recipient, nedsivning i jorden eller afstrømning til et ubefæstet areal.
- Rester af plantebeskyttelsesmidler og tom emballage, der udgør affald, skal bortskaffes til den kommunale affaldsordning i overensstemmelse med plantebeskyttelsesmidlets etiket.
- Plantebeskyttelsesmidler skal opbevares i den oprindelige emballage og med korrekt mærkning. Hvis rester af plantebeskyttelsesmidler, herunder vaskevand, opsamles i en beholder, skal det være i en gyllebeholder eller i en anden beholder, der opfylder krav om bl.a. tætslutning.
- Plantebeskyttelsesmidler, der er klassificeret som meget giftige, skal opbevares i et særskilt aflåst skab eller rum.
Landbrugsstyrelsen har yderligere information og vejledning om hvert enkelte af de ovenstående punkter, "Instruks for konditionalitet 2023 - miljø", her.
Læs mere om Landbrugsreformen 2023-2027 hos Landbrugsstyrelsen, her.