Kriterier for hormonforstyrrende stoffer samt konsekvenser
Ifølge forordning 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler skal EU-Kommissionen fastsætte kriterier for hormonforstyrrende stoffer, og disse er derfor under udarbejdelse.
Efter branchens opfattelse kan hormonforstyrrende stoffer behandles ligesom de fleste andre stoffer, og risikovurdering er en egnet metode til at vurdere stofferne. Det vil inkludere en hensyntagen til faktisk og/eller forudset eksponering, og ikke kun en vurdering af den potentielle fare på grundlag af stoffernes iboende egenskaber. Branchen støtter WHO/IPCS definition som videnskabeligt grundlag for identifikation af hormonforstyrrende stoffer. Denne definition bør imidlertid suppleres med yderligere begrundede kriterier.
Risiko for færre tilgængelige midler
Kommissionens seneste udkast til kriterier for hormonforstyrrende stoffer vurderes at medføre en alvorlig reduktion i tilgængeligheden af plantebeskyttelsesmidler i Europa. En vurdering foretaget af de engelske miljømyndigheder i 2009 da forordningen blev indført viste, at 37 aktivstoffer svarende til 10 % af godkendte aktivstoffer og 35-45 % færdigformulerede produkter i Europa ville udgå af markedet.
Gennem de sidste 20 år er antallet af tilgængelige plantebeskyttelsesmidler faldet med mere end 60 %. Med Kommissionens nuværende forslag til kriterier forventes mere end 37 aktivstoffer at udgå. Fungicider er den gruppe, der vil blive mest berørt, specielt triazol-gruppen, og her forventes 80 % af de nuværende godkendte produkter at måtte udgå, hvilket vil få katastrofale konsekvenser for europæisk landbrug. Det må således forventes, at tab i høstudbyttet for hovedafgrøder som hvede, kartofler, raps m.v. vil være 10-20 % i et gennemsnitligt år med tab op til 50 % i år med højt smittetryk.
Kriterierne vil også få indflydelse på udvikling af nye aktivstoffer og produkter. I dag er udviklingstiden for et nyt aktivstof gennemsnitlig 10 år og med omkostninger på ca. 1,5 mia. kr. Det vil være vanskeligt for firmaerne fremover at retfærdiggøre en sådan investering, fordi nye aktivstoffer potentielt kan risikere at være i modstrid med kriterierne for hormonforstyrrende stoffer.
Branchen ønsker derfor, at der bliver udarbejdet et enkelt sæt videnskabelige kriterier, som identificerer stoffer med hormonforstyrrende effekter. Disse kriterier skal gøre det muligt klart at skelne mellem stoffer, der har alvorlige effekter og stoffer, der ikke giver anledning til bekymring.
Stoffernes potens, graden af mulige effekter, reversibilitet og toksicitet er elementer, som er kritiske i en farevurdering og som derfor må indgå i de endelige kriterier.
Hormonforstyrrende stoffer bør identificeres på grundlag af en fuld vægtet vurdering af alle de foreliggende data, som er krævet i forskellige lovgivninger, der regulerer kemiske stoffer.
Branchen er overbevist om, at det er muligt at finde grænseværdier for hormonforstyrrende stoffer, og at niveauer for sikker anvendelse derfor kan fastsættes.
Branchen er imod en opdeling i kategorier, da forordning 1107/2009 udelukkende kræver fastsættelse af videnskabelige kriterier for hormonforstyrrende stoffer, og ikke en etablering af kategorier. Endvidere vil en opdeling i kategorier uvægerlig føre til oprettelse af black lists, som vil være meget følsomme over for misfortolkninger, misbrug og uberettiget yderligere lovgivning.