Ingen sundhedsmæssig risiko ved at spise frugt og grønt med spor af sprøjtemidler under grænseværdien

Ingen sundhedsmæssig risiko ved at spise frugt og grønt med spor af sprøjtemidler under grænseværdien
Der er ingen sundhedsmæssig risiko ved at spise frugt og grønt med spor af pesticider uanset om oprindelseslandet er Danmark, eller der er tale om fødevarer fra et land i eller udenfor EU. Sådan lyder udmeldingen fra seniorrådgiver hos DTU Fødevareinstituttet, Bodil Hamborg Jensen, efter flere skrækhistorier i de danske medier har medvirket til at sprede frygt blandt de danske forbrugere.

Det er et af hverdagens små dilemmaer i supermarkedet; skal man vælge frugt og grønt produceret i Danmark, eller måske de produkter, der er produceret uden for landets grænser? Eller måske hører du til dem, der mener, at varerne skal være udstyret med et Ø-mærke, uanset om de er vokset op på en dansk mark eller i et drivhus i et andet land. Og hvad nu, hvis lige præcis den grøntsag man er på udkig efter ikke er at finde på hylden, er det mon så bedst helt at holde en grønt-fri dag?

Hos DTU Fødevareinstituttet er seniorrådgiver Bodil Hamborg Jensen ikke i tvivl om, at det er fornuftigt at følge de officielle kostråd om at spise 600 gram frugt og grønt hver dag, og så er det mindre vigtigt, hvor varerne er produceret. DTU Fødevareinstituttet har nemlig beregnet, at pesticidrester i den størrelsesorden, der findes i danskernes fødevarer ikke udgør et problem for danskernes sundhed.

”Jeg mener ikke, der er nogen grund til bekymring for de niveauer af pesticidrester vi finder på det danske marked, det gør jeg faktisk ikke, ” lyder vurderingen fra Bodil Hamborg Jensen, seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttets afdeling for Risikovurdering og Ernæring.

Færre pesticidrester i danskproducerede fødevarer

DTU Fødevareinstituttet er den danske instans, der er med til at risikovurdere grænseværdierne for de fødevarer, vi danskere putter i munden, og her har man udført beregninger af indtaget på baggrund af moniteringsdata, og konklusionen er ifølge Bodil Hamborg Jensen, at danskerne ikke har grund til være sundhedsmæssigt bekymret for de indhold af pesticidrester, der findes på det danske fødevaremarked.

”Nu sidder jeg og er med til at risikovurdere de foreslåede grænseværdier i EU, så jeg mener ikke, at med de niveauer vi finder i maden i dag, og hvis vi skal tale ud fra den overvågning vi laver i dag – den monitering vi laver, så er niveauerne jo relativt lave, og vi finder dem jo typisk under grænseværdierne. Vi har også lavet beregninger af indtaget, og der er vi kommet frem til, at der ikke er et problem; såvel for enkeltstoffer som for det kumulative indtag af pesticider, da vi faktisk også har beregnet dét. ”

”Så, hvis du kun ser på pesticider, så vurderer vi ikke, der er et problem med de indhold man finder i dag, med de grænseværdier, der findes i dag, ” fortæller Bodil Hamborg Jensen.

Er der efter din vurdering en sundhedsmæssig forskel på, om man køber dansk, udenlandsk eller økologisk frugt og grønt, mel og kornprodukter?

”Sammenligner man dansk og udenlandsk produceret, så indtager man færre pesticider ved at spise varer produceret i Danmark. Du kan faktisk halvere dit pesticidindtag ved at spise varer produceret i Danmark. Men om der er en sundhedsmæssig risiko ved at spise de fødevarer, der kommer fra EU og tredjelande, det vurderer jeg ikke, der er, for stadigvæk, så er indtaget acceptabelt. Det er det, vores beregninger viser, så jeg mener ikke, der er en sundhedsmæssig risiko ved at spise frugt og grønt - også frugt og grønt importeret fra EU og tredjelande. ”

”Det er jo meget regulerede stoffer, og som sagt, så har vi jo lavet flere beregninger af indtaget, og det er med data fra 2004 til 2011. Med de beregninger, så vurderer vi, at der ikke er nogen problemer med indtagelse af pesticidrester, ” lyder det beroligende fra Bodil Hamborg Jensen.

Et vigtigt signal fra DTU Fødevareinstituttet

Hos Dansk Planteværn, der er interesseorganisation for planteværnsindustrien i Danmark, er direktør Helle Græsted Bennedsen tilfreds med, at myndighederne kommer skræmte forbrugere i møde, og fortæller, at der ikke er en sundhedsmæssig risiko ved at spise fødevarer behandlet med plantebeskyttelsesmidler.

”Det er DTU Fødevareinstituttet, der vurderer de her midler, og det er en meget skrap godkendelsesordning, plantebeskyttelsesmidlerne skal igennem for at blive godkendt - også hvad angår effekten på sundheden. Så det er et vigtigt signal at sende, at der ingen sundhedsrisiko er ved at spise fødevarer produceret ved brug af sprøjtemidler, når situationen ofte fremstilles anderledes i medierne, ” vurderer Helle Græsted Bennedsen. 

Fakta:

Sådan fastsættes grænseværdierne for pesticidrester i frugt og grønt i EU

Grænseværdierne er fastsat på baggrund af GAP (Good Agricultural Practices), altså en god landbrugsmæssig praksis.

Man ser på, hvor meget plantebeskyttelsesmiddel, der lige præcis er nødvendigt for at bekæmpe en skadegører; typisk svampe, skadedyr eller ukrudt.

Når man har fundet ud af, hvad der lige præcis er effektivt i forhold til en skadegører, så bruger man plantebeskyttelsesmidlet i nogle restforsøg, typisk 8 forsøg, som skal udføres både i Sydeuropa og i Nordeuropa, hvis der er anvendelser begge steder. Ud fra restindholdene beregnes der en grænseværdi.

Den beregnede grænseværdi holdes så op imod en toksikologisk referenceværdi, ADI, (Acceptabelt Dagligt Indtag), der er en vurdering af langtidseffekterne af at spise en given mængde af et givent middel.

Man holder også øje med det akutte indtag. Man undersøger, hvor meget man som menneske kan indtage i løbet af én dag, og holder det op mod en akut referencedosis (ARfD), og hvis det er sådan, at det beregnede indtag ud fra restforsøgene er under denne værdi, så bliver værdien fastsat herefter. Indholdet beregnes i alle de afgrøder, hvor et pesticid bliver brugt, og det holdes op mod stoffets acceptable daglige indtag.

I Danmark vurderer man tillige med en pragmatisk metode, om der er en risiko i forhold til det kumulative indtag, det, der populært kaldes ’cocktaileffekten’, når der foreslås nye grænseværdier i EU. Danmark er nok det eneste land i EU, der også har denne parameter med i vurderingen af nye forslag til grænseværdier.

I Danmark må indtaget fra et enkelt stof ikke udgøre mere end 20 procent af stoffets anbefalede daglige dosis (ADI). Denne vurdering foretages, fordi DTU Fødevareinstituttet vurderer, at man som forbruger typisk kan indtage fem andre stoffer på en dag med den samme kemiske effekt i menneskekroppen.

I Danmark vurderer man selvstændigt alle de grænseværdier, der bliver fastsat i EU.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet 

Af Jakob Tilma, jti@plantevaern.dk

Share: