Manglende fokus på pesticidafgifternes negative konsekvenser

Manglende fokus på pesticidafgifternes negative konsekvenser
Skadevirkningen fra pesticider fra dansk landbrug er ifølge et notat fra Miljøstyrelsen faldet med 40 procent siden 2011 med afsæt i de danske afgifter på pesticider, men spørger man direktør i Dansk Planteværn, Helle Græsted Bennedsen, er de negative konsekvenser af det danske afgiftssystem ikke i væsentlig grad blevet belyst.

Ifølge notatet ’Behandlingshyppighed og pesticidbelastning for solgte pesticider 2007-2015’ fra Miljøstyrelsen benyttes der mindre skadelige midler på de danske marker med baggrund i de danske afgiftsregler, hvilket har bevirket at skadevirkninger fra pesticider siden 2011 er blevet nedbragt med 40 procent. Men Ifølge Helle Græsted Bennedsen, direktør i Dansk Planteværn, kan man med baggrund i notatet fra Miljøstyrelsen endnu ikke sige noget om, hvorvidt det danske afgiftssystem har været en succes i forhold til skadevirkningen fra pesticider.

”Det er nok for tidligt at sige noget om, for vi mangler stadigvæk opgørelserne fra landmændenes sprøjtejournaler. Og det er jo så dem, der siger noget om den egentlige belastning, eftersom de andre jo sådan set kun er salgstal. Så for at få det fulde billede, så har vi brug for at se tal fra sprøjtejournalerne. Man kan sige, at i strategien, der siger man jo, at reduktionen går på salgstal. Men det reelle forbrug må jo indgå i det, man vil kalde belastningen, så der mangler vi fortsat tallene fra sprøjtejournalerne, ” vurderer Helle Græsted Bennedsen, som påpeger, at det danske afgiftssystem har en række negative effekter.

Helle Græsted Bennedsen mener, at de danske afgifter er med til at forstærke problemet med resistens i ukrudtet på de danske marker. Et problem som foreningen selv har været med til at kortlægge i et samarbejde med Miljøministeriet og Aarhus Universitet, og hvor konklusionen var, at der på nuværende tidspunkt er fundet resistens i otte procent af de testede prøver foretaget på ukrudtsfrø.

”Det har jo nogle negative effekter, fordi, det man vil have landmændene til, det er jo at benytte de produkter, der har den laveste afgift, fordi man siger, at de har den laveste belastning. Problemet er, at hvis landmændene bliver ved med at bruge de samme midler for at undgå for store omkostninger – de høje afgifter – så er der en risiko for at der opstår resistens. Og det er jo faktisk noget af det, forskerne selv har peget på i den rapport, de har lavet nu. ”

Færre midler forøger risiko for resistens

Helle Græsted Bennedsen slår fast, at det er nødvendigt med et forskelligartet udvalg af planteværnsmidler på det danske marked, hvis landmændene fortsat skal kunne fjerne skadegørerne på markerne.

”Det er meget vigtigt, at have flere værktøjer at vælge imellem, og for at få nye produkter ind på markedet så kræver det også, at planteværnsproducenterne kan se, at der er en omsætning af de midler. Og hvis man på forhånd ved, at der kommer en høj afgift på et middel, så kan det være, producenten vælger ikke at markedsføre det på det danske marked, og så har landmændene igen færre midler at gøre godt med, og dermed er der er en større risiko for at der udvikles resistens, siger Helle Græsted Bennedsen. ”

Dansk Planteværn har i et samarbejde med Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen etableret en baseline for udbredelsen af resistens mod planteværnsmidler i Danmark. Med baselineundersøgelsen som referencegrundlag bliver det muligt at følge resistensudviklingen i Danmark. Ikke mindst vil det blive muligt at følge konsekvenserne af den danske afgiftspolitik på pesticidområdet i forhold til resistensudvikling.



Klik her for at læse rapporten:  
ETABLERING AF EN STATUS FOR FOREKOMST AF HERBICIDRESISTENS I DANMARK (2013-2015)
 

Fakta:
Niveauet for anvendelse af plantebeskyttelsesmidler er allerede lavt i Danmark i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Eksempelvis beregnede Aarhus Universitet i 2011, at behandlingshyppigheden i Danmark i årene 2006/2007 lå på 2,6 i hvede mens den var 6,7 i England og 5,8 i Tyskland.

Kilde: http://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plantekongres/Sider/pl_plk_2011_resume_C7-2_Lise_Nistrup_Joergensen.pdf?List={872da5b4-2926-40fc-902f-96416f83b885}&download=true

Af Jakob Tilma, jti@plantevaern.dk

Share: